Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

Mårslet må vente på nye naboer

Jørgen Jacobsen og Niels Elbek har store visioner for et bedre sammenhængende byliv i Mårslet. Men de er blot få i en lang række af grundejere, der vil inddrage grønne arealer til bebyggelse i Aarhus.

Eskegården ligger i en landzone. Før det kan blive tilladt at bygge på markerne, skal grunden af Aarhus Kommune altså omstødes til i stedet at være en byzone. Illustration: Second City

Det var med lys i øjnene, at Jørgen Jacobsen og Niels Elbek købte en af Mårslets ældste ejendomme Eskegården. Den ligger midt i Mårslets bykerne omkranset af to store marker ind mod resten af byen – 200 meter væk fra den jernbanestation, der inden længe bliver til en letbanestation.

Der er rigtigt mange, der kan se en økonomisk gevinst ved at være dem, der lægger jord til.
- Kristian Würtz, (S), rådmand for Teknik og Miljø, rådmand for Teknik og Miljø

Det er en ideel placering. Markerne kan man lægge om til skov, og i skoven kan man gøre plads til boliger. De nye beboere ville kunne udgøre et vigtigt kundegrundlag for bykernens butikker, skoler og børnehaver, tænkte de. Og så ville det pludselig fjerne afstanden mellem bydelene på hver sin side af jernbaneskinnerne.

»Det vil skabe sammenhæng i Mårslet, der ellers hidtil har været opdelt af markerne på vores grund og jernbaneskinnerne gennem byen,« lyder det fra Niels Elbek om projektet, de har døbt Eskegård Landsbyhuse.

Der er bare én ting. Eskegården ligger i en landzone. Før det kan blive tilladt at bygge på markerne, skal grunden af Aarhus Kommune altså omstødes til i stedet at være en byzone. Det ville normalt kunne ske på omtrent et år, men nu viser det sig at kunne tage længere tid endnu. For Jørgen Jacobsen og Niels Elbek er ikke de eneste med den slags visioner.

»Der er rigtigt mange ønsker om at inddrage grønne arealer til boligformål, og der må jeg helt generelt sige, at vi skal være varsomme og i stedet afgøre alle ønsker på én gang, når kommuneplansrevisionen skal laves i 2017,« siger Kristian Würtz, der er rådmand i Teknik og Miljø.

Sammenhæng eller forfald

De to grundejere forstår godt, at man skal værne om de grønne områder i Aarhus Kommune. Omvendt er de uforstående overfor, hvorfor man ikke skulle forsøge at skabe sammenhæng i byen, inden letbanen kommer dertil. De har blandt andet planlagt at bygge cykel- og gangbroer over og under jernbanen, når den sættes ud af drift og lægges om til letbane næste efterår.

Visionen
Eskegård Landsbyhuse
  • Grundejerne vil koble Mårslet sammen med den omkringliggende natur.
  • De vil etablere et stykke skov langs Giber Å.
  • De vil bidrage til stiforbindelser og løberuter gennem skoven.
  • Og Eskegård har de foreslået, at man kunne lave om til et vandrerhjem.
  • Men de er åbne for andre og nye forslag fra lokalsamfundet.

Det ville gøre det nemmere for borgerne i byen at komme frem og tilbage over skinnerne, hvor de allerede nu passerer gennem hegn til gene for togførere, lyder argumentationen. Før de kan gå i gang, må de have en pejling fra kommunen om, at deres grund kan blive til boligområde på sigt. Og det er der altså ikke på nuværende tidspunkt mulighed for, lyder det fra Kristian Würtz.

Spørger man byplanlæggeren fra Second City, Trine Skammelsen, der er blevet hyret af grundejerne, er der ikke megen mening i rådmandens udtalelser. Dele af grunden er nemlig allerede af kommunen blevet udpeget som et potentielt skovrejsningsareal. Lægger man ikke resten af grunden om, står man kun tilbage med en gammel ejendom i forfald, lyder det.

»Virkeligheden er sådan, at noget af grunden er udpeget til skovrejsningsområde, og den del, der ikke er, er mere eller mindre umulig at anvende til landbrugsformål, blandt andet på grund af den letbane, der skal køre gennem grunden,« siger hun.

Lokal opbakning

Projektet har mødt opbakning i Mårslets lokale fællesråd, ligesom gruppen bag byens nye multihal er ivrig efter at få nye stiforbindelser og rekreative områder, fortæller Niels Egebak. Men Kristian Würtz påpeger samtidig, at man på onsdagens byrådsmøde fandt 700 boliger, der kunne opføres i allerede eksisterende byzoner, og at man derfor ikke er interesseret i at inddrage landbrugsarealer.

»Der er mange, der gerne vil flytte til Aarhus Kommune, men der er også rigtig mange, der kan se en økonomisk gevinst ved at være dem, der lægger jord til. Derfor er det også vigtigt, at vi har en strategi for, hvordan kommunen og byerne udvikler sig. Det tror jeg også, aarhusianerne kan se en god sammenhæng i,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Mit navn er Hassan PREISLER
Han har brugt det meste af sin energi på at vise, at han er mere Preisler, end han er Hassan. Men dette er ikke en historie om etnicitet, men om identitet.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Lillelund: Ridderne af den varme luft

Niels Lillelund
Hvem tør anfægte den gode vilje og det rene hjerte eller bede om dokumentation?
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Aarhus skal naturligvis også have et rigtigt fodboldstadion

Preben Melgaard Kristensen
Det er vigtigt at prioritere fodbold, som på mange måder tegner en del af byens ansigt udadtil, ligesom det har stor betydning for byens selvforståelse og identitet.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere
Her får safarirejsen en sød afslutning
Langs Kenyas kyst får man nogle af Afrikas bedste badestrande og kulturoplevelser i byer som Mombasa og på øen Lamu. Det er et perfekt sted at skylle støvet af sig efter strabadserne inde i landet, og fra oktober til december er der mulighed for at se pukkelhvaler. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her