Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

»Far, findes jeg overhovedet?«

Ny Aarhus-festival byder på alt fra kvantefysik til store dansefester.

Christian Dietrichsen, projektleder for Aarhus Alternatives Festival (t.v.), og professor i fysisk ved Aarhus Universitet Klaus Mølmer, som skal holde tale til nationen ved dette års Aarhus Alternatives Festival. Foto: Joachim Ladefoged

En præst, en digter og en kvantefysiker med en fælles tale til nationen. En tale hvor de ud fra hver deres faglige baggrund skal reflektere over spørgsmålet: Hvor vigtige er mennesker egentlig?

»Da min datter var seks år, kom hun og spurgte: ”Far, hvordan kan jeg være sikker på, at jeg findes, og det ikke bare er noget, jeg drømmer?” Teologer, digtere og andre tænkere har stillet sig det spørgsmål i årtusinder. Og i den mikroskopiske fysikverden er vi med til at stille spørgsmålet for at forstå noget så teknisk som et atoms opbygning,« siger Klaus Mølmer, professor i fysik på Aarhus Universitet.

Klaus Mølmer skal sammen med domprovst i Århus Domprovsti, Poul Henning Bartholin, og digteren Peter Laugesen optræde til Aarhus Alternatives Festival, som finder sted for første gang den 7.-9. november på Godsbanen og i Musikhuset Aarhus.

Servicetjek dig selv

Aarhus Alternatives Festival er en del af initiativet Rethink Human Being, som er blevet til i forbindelse med, at Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017.

»Personligt kunne jeg skrive en bog om, hvordan jeg gerne vil være, og så en anden bog om, hvordan jeg rent faktisk har levet mit liv. De to ting harmonerer ikke. Vi vil på forskellige måder skabe rammerne for, at mennesker kan lave et servicetjek på sig selv,« siger Christian Dietrichsen, projektleder for Aarhus Alternatives Festival.

Aarhus 2017
Aarhus Alternatives Festival
  • Den 7.-9. november på Godsbanen og i Musikhuset Aarhus.
  • En billet til alle tre dage koster 750 kr. Fra den 10. oktober sættes prisen op til 900 kr.
  • Det er også muligt at købe billetter til de enkelte dage.
  • De tre hovedtemaer ved årets festival er økonomi, relationer og sansninger.
  • Tom. 2017 vil festivalen være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Ideen med festivalen er at forene ånd, videnskab og kunst gennem et program, der byder på alt fra økonomidebat med økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) til workshops i meditation og mindfulness.

»Vi prøver at samle de meningsdannere, beslutningstagere, forskere og kunstnere, som er de skarpeste og sprødeste på forskellige temaer. Vi har ikke noget specielt endemål med, at vi f.eks. synes, at økonomien skal sammensættes på en bestemt måde, vi vil bare gerne åbne for en debat om, hvordan fremtidens menneske kan placere sig i fremtidens økonomiske system,« siger Christian Dietrichsen.

Afrikansk ærlighed

Udover foredrag og debatter vil der på den mere sanselige side være flere musikalske oplevelser. F.eks. kan man efter debatter og meditation tage til dansefest, og som et af de musikalske højdepunkter fremhæver Christian Dietrichsen den afrikanske jazzsangerinde Concha Buika.

»Hvis jeg skulle vælge en sangerinde, som jeg skulle se i dag, hvis jeg skulle dø i morgen, var det hende. Jeg har sjældent oplevet noget, der er så ærligt. Hun har kontakt til kilden, og det er i virkeligheden der, hvor kunst, videnskab og ånd smelter sammen. Dybest set tror jeg, hun leder efter det samme som Bartholin og Mølmer,« siger Christian Dietrichsen.

Intet er sikkert

Og for at vende tilbage til fysik-professoren, Klaus Mølmer, er svaret på datterens spørgsmål ikke så enkelt:

»Der er ingen filosoffer, der har besvaret det spørgsmål. Naturvidenskaben har tit sagt, at vi antager bare sådan og sådan, det virker jo. Men chokket i det 20. århundredes fysik var, at vi er nødt til at genbesøge spørgsmålet. Mit svar til min datter var: ”Ida, du kan ikke engang være sikker på, om du bare er en gammel mand, der bare drømmer”«.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her