Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

Byggekoncern vil bidrage til kunsten

Sammen med Aarhus Billedkunstcenter tilbyder Tækker Group kunstnere et ophold i den tyske hovedstad.

I Berlin-bydelen Kreuzberg kan midtjyske kunstnere låne lejlighed og atelier af byggekoncernen Tækker Group og lade sig inspirere af den tyske hovedstads kreative impulser. Foto: Ib Sørensen

Nu får alle midtjyske kunstnere mulighed for at bo næsten kvit og frit i en lejlighed i Berlin i en til to måneder.

Den aarhusianske byggekoncern Tækker Group stiller i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter to lejligheder og et atelier til rådighed i den tyske hovedstad.

Det eneste, kunstnerne selv skal betale for, er forbrug af el, vand og internet.

Samarbejdet glæder lederen af billedkunstcentret.

»Det er et meget generøst tilbud til kunstnere i regionen. I dag forventes det af kunstnere, at de har et internationalt netværk, så det er rigtigt godt, at vi nu kan give dem den her mulighed,« siger Anja Raithel, der er leder af Aarhus Billedkunstcenter, der ligger på Godsbanen.

Ophold
Berliner-lejligheder
  • To lejligheder og et atelier stilles til rådighed i Berlin.
  • Ansøgerne skal være kunstnere bosat i Region Midtjylland.
  • Opholdsvarighed: 1-2 mdr.
  • Ansøgningsfrist: Den 5. august.
  • Første periode går fra den 1. september til februar 2015.
  • Anden periode fra marts til august 2015 med ansøgningsfrist den 1. december.
  • Se mere på www.aabkc.dk.

Hendes opgave er at rådgive billedkunstnere og skabe bedre arbejdsbetingelser. Og hun håber, at de kunstnere, som nu fra september kan få ophold i Berlin, kommer retur med et større netværk.

»Berlin er en stærk, kunstnerisk smeltedigel, hvor der sker rigtigt meget. Kunstnerne kan komme i kontakt med langt flere udstillingssteder og få ny inspiration,« siger centerlederen.

Hun ser gerne, at kunstnerne deler deres viden, når de kommer retur.

»Vi forventer, at de er interesserede i at fortælle om deres ophold og dele deres kontakter,« siger Anja Raithel.

Kunstneropholdet i Berlin er ikke kun forbeholdt billedkunstnere, men også performere eller forfattere kan søge om et ophold i lejligheden, der er beliggende i Berlinbydelen Kreuzberg. Jørn Tækker, der er ejer og direktør af Tækker Group, har valgt at give plads til kunstnere, fordi han kan.

»Vi har efterhånden 3.000 lejligheder dernede, og der vil altid være nogle, der står tomme. Og så er det sjældent en guldregn at være kunstner, men vigtigt at have rum og tid til fordybelse. Og Berlin er en fantastisk by til det,« siger Jørn Tækker.

Foreløbig kører ordningen i et år.

»Vi har da bestemt et ønske og en plan om, at det skal fortsætte i mange år. Men efter et år ser vi på, hvordan det er gået,« siger Jørn Tækker.

Kunstnere kan ansøge om et ophold i Berlin fra i dag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her