Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

I dag er vi alle kapitalister

Ideologi: Karl Marx, en af historiens mest omdiskuterede og fortolkede tænkere, er på vej ind på universiteterne igen. Sådan må det være i krisetider, siger den væsentligste repræsentant for 70’ernes kapitallogikere herhjemme, Hans-Jørgen Schanz.

Jeg plejede at sige, at jeg var marxistisk antikommunist,« siger professor Hans-Jørgen Schanz. Det er han ikke mere. Foto: Gorm Branderup

Ikke engang den russiske zar kunne se noget skræmmende i Karl Marx. Da første bind af ”Das Kapital” – ”Kapitalen”– blev oversat til russisk, blev det tjekket af censuren. Konklusionen var, at den kunne man roligt lade folk købe, for der var alligevel ingen, der ville forstå den.

Det havde tyskerne indset. Første oplag af ”Das Kapital” udkom i 1867 i 1.000 eksemplarer. Det tog 16 år at sælge dem.

Blå bog
Hans-Jørgen Schanz
  • Født 1948.
  • Dr. phil., professor ved Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.
  • Forfatter til en lang række artikler og bøger om idehistoriske emner, bl.a. ”Menneskerettigheder” (2001), ”Europæisk idéhistorie” (2002), ”Modernitet og religion” (2008) og ”Frihed” (2012).

Den 65-årige Hans-Jørgen Schanz, professor ved Idéhistorie på Aarhus Universitet, griner ved tanken. Han, der engang var, hvad eftertiden har kaldt en skræmmende velargumenteret kapitallogiker og altså i en eller anden forstand marxist, har både læst og forstået Marx. Han kan på stående fod referere til et af sine yndlingscitater, der står på side 827 i tredje bind af ”Das Kapital”, hvor den sene Karl Marx – altså Marx efter 1857 – siger, at »vi må skelne mellem nødvendighedens rige og frihedens rige.«

Det handler om, at man ikke kan forestille sig et samfund, hvor man ikke behøver at arbejde, siger Hans-Jørgen Schanz.

»Nødvendighedens rige betyder, at vi er nødt til at aftvinge naturen produkter, som kan tilfredsstille de menneskelige behov. Marx siger, at dette rige vil vokse, fordi menneskenes behov vokser og bliver raffinerede og differentierede, men samtidig kan arbejdet indskrænkes med tiden, fordi produktivkræfterne vokser. Oven på dette begynder frihedens rige – det rige, hvor det ikke er en skændsel, at noget ikke er nyttigt, og hvor mennesket er et mål i sig selv.«

Den realistiske Marx

Det er en realisme, som står i modsætning til den tidlige Marx’ mere romantiske tanker om samfundet. Og det er sådanne tanker, der gør, at den tyske tænker stadig er interessant i dag, mener professoren, der derfor godt forstår nutidens studerende, der har støvet Karl Marx af og nu bruger ham i deres opgaver. Han er selv bidragyder til en ny antologi om Karl Marx, ”Marxismen efter Marx”, som en studiekreds på Idéhistorie står bag, hvor han forklarer kapitallogikken – altså ideen om at rekonstruere ”Kapitalen”’s logik.

»Der er en ny Marx-bølge for tiden. Den har slået igennem internationalt, og toneangivende er bl.a. den slovenske politiker og filosof Slavoj {Zcaron}i{zcaron}ek,« siger Hans- Jørgen Schanz.

»Det er ikke klassekampsteorien, man har taget frem igen, for den holder simpelthen ikke. Man kan diskutere, om den nogensinde har været gyldig, men den er det i hvert fald ikke længere. Teorien er bygget op over dem, der besidder, og dem, der ikke har andet end deres arbejdskraft. I dag er vi alle kapitalister. Vi er f.eks. alle medlem af en pensionskasse, og langt de fleste produktionsmidler i dag er ejet af aktieselskaber. Marx’ historieteori, den såkaldte historiske materialisme, holder heller ikke. Det er en teori om, hvordan og hvorfor historien udvikler sig. Den politiske Marx kan man også godt smide væk. Det endte i kommunisme, og alle ved jo, hvordan det gik.«

Derimod kan man roligt tage udgangspunkt i hans økonomikritik, og det er også den, der er tydelig interesse for blandt de yngre studerende.

Blå bog
Karl Marx
  • 1818-1883. Tysk revolutionær socialist og samfundsvidenskabsmand.
  • Anses for den mest betydningsfulde person i den socialistiske bevægelses historie.
  • Gennem forståelse af kapitalismens udvikling ville han vise vejen for arbejderklassens frigørelseskamp. Hans videnskabelige hovedværk er ”Das Kapital” – ”Kapitalen”.
  • Havde et tæt samarbejde med Friedrich Engels, der altid stod den som regel fattige Marx bi. Sammen stiftede de i 1846 Den Kommunistiske Korrespondancekomité, men i 1847 tilsluttede de sig begge og blev i praksis ledere af Kommunisternes Forbund, der blev dannet af tyske flygtninge i London, Bruxelles og Paris.
  • Derefter skrev de programskriftet, ”Manifest der Kommunistischen Partei” (1848) – ”Det Kommunistiske Manifest”.
  • Karl Marx boede i mange år i eksil i London pga. sine revolutionære aktiviteter. Der er han også begravet.
Kilde: denstoredanske.dk

»Sådan må det være i en krisetid. Krise udløser kritik,« siger Hans-Jørgen Schanz.

»De studerende vil have en forklaring på, hvorfor situationen er, som den er. De tager udgangspunkt i krisen og i en voksende ulighed, som i Danmark er meget lille, men som alligevel får dem til at føle sig udsatte. De er jo klar over, at akademikerarbejdsløsheden stiger. Det gælder hele raden rundt – det er stort set kun læger og psykologer, altså dem, der kan kurere et eller andet, der kan få job.«

Balladen er, at Marx var overordentligt produktiv. Hans-Jørgen Schanz har selv flere hyldemeter med hans værker.

»Der findes ingen genveje: Man skal læse ham selv – fra 1857 og frem. Det er det, der har aktualitet. Han var en stor tænker og en formidabel polemiker, kvik og fræk. Han kan sætte lus i skindpelsen på nutidens selvtilfredse borgerlige økonomer, der stort set ikke kan andet end lidt tabelgymnastik. Deres teorier er ekstremt simple.«

Volapykmarxisme

Hans-Jørgen Schanz har det ligesom Marx: Han er holdt op med at være marxist.

»Jeg plejede at sige, at jeg var marxistisk antikommunist. Men marxisme kom jo til at dække alt mellem himmel og jord, hvilket Marx selv gjorde opmærksom på, for allerede i hans samtid begyndte betegnelsen at blive udbredt. Så han slog i bordet og sagde, at han i hvert fald ikke var marxist.«

Da Hans-Jørgen Schanz selv begyndte på idéhistorie under Johannes Sløk i 1967, havde han aldrig læst noget af Marx, men derimod Kierkegaard, Platon og Aristoteles.

Og »en helvedes masse skønlitteratur.«

Men efter studieophold i Frankfurt og Berlin lærte han at læse Marx. Filosofisk, kritisk og uden ja og amen, som han siger.

»Da jeg så kom tilbage til Aarhus, var Marx blevet det store navn her. Det var en dobbeltmarxisme, kan man sige. Der var de kritiske marxister og de kommunistiske marxister. Når man skulle bruge nogen til at tvære kommunisterne ud i en debat, gik man til os kritiske. Vi var dem så intellektuelt overlegne, at det næsten var synd.«

Grænsedragning

Hans-Jørgen Schanz var dengang erklæret kapitallogiker – en form for marxisme, der tager udgangspunkt i teorierne fra ”Kapitalen” – og skrev sin første bog for at understrege denne kapitallogik: ”Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status”.

»Den gik lige præcist ud på at afdække det område, hvor Marx’ teorier havde gyldighed, og hvor de ikke havde. Et forsøg på at drage grænser,« fortæller han.

»Vi kapitallogikere sejrede temmelig omfattende her på universitetet. Så gik der kuk i det. Alle mulige og umulige medløbere ville kun læse ”Kapitalen” i stedet for at læse det, som de burde på deres studier. Jeg har siden tænkt, at fordi vi havde så uendeligt ret i at kritisere de kommunistiske studenter og Moskva-kommunismen, så troede vi, at vi havde ret helt generelt. At vores eget udgangspunkt var uanfægteligt. Marx’ teorier og økonomikritik skulle pludselig forklare alt, hvilket er nonsens.«

I bagklogskabens klare lys kan han godt forstå sin egen kapitallogik, men han ville ikke gentage den med den bevidsthed, han har i dag. Da vil han hellere læse den tysk-amerikanske filosof, Hannah Arendt.

Men Marx roder i hans baghoved i disse krisetider.

»Den unge Marx tror, at krise er kapitalismens totale sammenbrud. Den sene Marx siger, at det er igennem kriser, at kapitalen renser sig selv, og at den kommer styrket ud på den anden side. Den efterlader en hel masse menneskelig elendighed i sit kølvand, men sådan er det. Det er der, vi er nu. Der havde han ret. Den kynisme, der ligger i det, tør de borgerlige økonomer ikke udtale: At det er godt med nogle kriser, så vi kan få renset systemet. Det kan de ikke. Det ville svare til, at en præst ikke tror på Gud.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
»En snegl på vejen er tegn på regn i Spanien«
Teater: Musicalklassikeren ”My Fair Lady” får fra på fredag nyt liv på Aarhus Teater, når Annette Heick og Bue Wandahl indtager hovedrollerne som Eliza og professor Higgins i den britiske instruktør Timothy Sheaders store opsætning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her