Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

Unikt dansk rock-hus solgt

En Aarhus-villa med utallige hits på samvittigheden lukker og slukker for musikken.

Haraldsgade 27 er indbegrebet af aarhusiansk musikhistorie, for ud over Gnags, som boede i kollektiv og indspillede på adressen fra 1971, har Feedback-studierne været brugt som indspilningssted af en lang række kendte bands og solister. Foto: Liv Højbye

Huset, der rummede Gnags' gamle kollektiv og studie i Haraldsgade i Viby, er solgt, og Feedback- studiet lukker.

40 års musikalsk historie er slut.

Det blå hus med nr. 27, som var studie og kollektiv bopæl for Gnags fra 1971, er sat til salg, og ifølge ejeren af huset, Jacob Riis-Olsen, der er tidligere guitarist i Gnags, er huset netop blevet solgt.

»Jeg har i dag fået et bud på huset, og det vil jeg acceptere. Det betyder, at Feedback-studiet nu lukker. Vi har også fået bud på udstyret i studierne, som også bliver solgt, så studierne kan køre videre på en anden matrikel,« siger Jacob Riis-Olsen.

Han har i en periode forsøgt at sælge ”hele pakken”, altså både huset og studierne bagved, men uden resultat, og derfor sælges huset nu til én køber, mens studie-udstyret sælges til andre.

Aarhusiansk musikhistorie

Haraldsgade 27 er indbegrebet af aarhusiansk musikhistorie, for ud over Gnags, som boede i kollektiv og indspillede på adressen fra 1971, har Feedback-studierne været brugt som indspilningssted af en lang række kendte bands og solister.

Det gælder for eksempel Thomas Helmig, Søs Fenger, Bamse, Henning Stærk, TV-2, Lis Sørensen, Poul Krebs, Mek Pek, men også nyere navne som Tina Dickow, Peter Sommer og Carpark North.

Hele listen kan ses på www.feedback.dk.

Senest har Per Frost indspillet i Feedback i foråret, ligesom Lars Lilholt og TV-2 har brugt studiet i foråret.

Studier under pres

Jacob Riis-Olsen overtog studiet i slutningen af 1990'erne og har siden drevet studiet med balance i økonomien. Men i dag kan ethvert band indspille musik derhjemme med en bærbar computer, og det presser alle professionelle studier.

»Feedback-studiet har da været rentabelt og også givet overskud. Men studier af denne type med en særlig akustik er lidt dinosauragtige i forhold til, hvad ungdommen har brug for nu om stunder,« siger Jacob Riis-Olsen.

Guitaristen, der er født i 1951, tilføjer med et smil:

»Og så er jeg også ved at blive en gammel mand.«

Jacob Riis-Olsen lægger dog ikke skjul på, at det er med helt særlige følelser, at han sælger huset.

»Jo, det er da en speciel fornemmelse, fordi der er så meget historie i det hus, og guld- og platinpladerne fra Gnags-tiden hænger der jo stadig,« som han siger.

Ifølge Homes opslag på huset i Haraldsgade er der tale om ”en klassisk 3-plans villa med en historie ud over det sædvanlige.” Huset, der har fem værelser og er på 128 kvm, var udbudt til en pris på 2,5 mio. kr.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her