Annonce
JP Aarhus 20 år
Kultur

200 deltog i sygt projekts første almindelige træning i 2018

Sick Project afholdt søndag træning nummer 151 i området ved Navitas.

Der er plads til alle, når der er Sick-træning. Uanset niveau og alder. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Trods gråvejr, temperaturer omkring frysepunktet og en kraftig vind, der bed i selv den mindste flig af bar hud, var der stor opbakning, da Sick Project søndag afholdt årets første almindelige træning på havnen.

Omkring 200 mennesker i alle aldre – den yngste i barnevogn, de ældste med hvidligt hår – var mødt op til søndagens træning, som meget passende havde temaet ”Frozen” med henvisning til Disneys nyklassiske tegnefilm.

Hver Sick-træning er et event i sig selv.
, Tor Kristensen Fabian-Jessing, initiativtager til Sick Project

»Det er vigtigt, at alle kan være med, alt er gratis, og alt kan ske til vores træninger,« siger Tor Kristensen Fabian-Jessing, der er initiativtager til projektet, som søndag blev afholdt for 151. gang.

Men selv om han stod for at starte Sick op og står for de fleste træninger, er han ikke sen til at sende en tak til deltagerne.

»Der var ikke noget Sick, hvis det bare var mig,« siger Kristensen Fabian-Jessing.

For ham er det særlig vigtigt, at alle kan være med på deres eget niveau, uanset om det er at gå rundt, eller om man løber hurtigere end letbanen kan tøffe forbi på havnen.

Tor Kristensen Fabian-Jessing startede Sick Project i 2014, og hver søndag står han for at få deltagerne varmet op, både fysisk og humørmæssigt. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Olaf og Elsa

Tro mod temaet blev der undervejs i den time lange træning spillet en masse musik fra Disney-filmen, og undervejs blev kodeord som Elsa og Olaf brugt til at styre forskellige øvelser.

Sick Project

Hvad er det?

  • Sick Project står hver søndag for en times træning et sted i byrummet. Stedet skifter fra gang til gang.
  • Projektet startede i november 2014, og søndagens træning var nummer 151.
  • Initiativtager til projektet, Tor Kristensen Fabian-Jessing, fortæller, at til de 52 træninger i 2017 var der omkring 150 deltagere i gennemsnit.
  • Det er helt gratis at være med, man skal bare møde op. Hvor træningerne foregår lægges op på projektets Facebook.

Kilde: Tor Kristensen Fabian-Jessing

Hver søndag er der træning med Sick Project, men stedet skifter fra gang til gang. Søndag var træningen henlagt til havnearealerne omkring Navitas, og netop de skiftende lokationer er vigtige.

»Hver Sick-træning er et event i sig selv. Der skal være variation, og bare det at skifte sted kan være nok til, at man ikke kører fast i en rutine, som man finder træls,« siger Tor Kristensen Fabian-Jessing.

Projektet begyndte i november 2014, efter at Tor Kristensen Fabian-Jessing på en tur til USA havde deltaget i en lignende træning. I 2017 var der ifølge ham i gennemsnit 150 deltagere til træningerne.

Gratis motion Sygt projekt bliver til social styrketræning

Hop, løb, krammere og highfives, der var gang i det store fællesskab søndag. Folk havde måske lyttet til en bestemt linje fra Elsas mest kendte sang ”Let it go”.

»The cold never bothered me anyway,« eller på dansk »Det iskolde fjeld er mit sande hjem.«

Søndag var den iskolde havn i en times tid det sande hjem for deltagerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Gratis motion Sygt projekt bliver til social styrketræning
Idrætsforeningerne mister medlemmer, mens flere og flere træner på egen hånd. Men det betyder ikke, at tidens motionister vælger fællesskabet fra, de finder det bare andre steder. Ét af de steder er SICK Project, som er et gratis tilbud, som flere og flere af Aarhus’ motionister bliver en del af.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: En vej uden om forældelse

Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg, Aarhus Byråd & Thomas Medom (SF), rådmand for Børn- og Unge, Aarhus Byråd
Selvfølgelig skal en kort forældelsesfrist ikke gå ud over medarbejderne, når kommunen har brugt så lang tid på at komme til bunds i undersøgelserne.

Debat: Psykisk sårbarhed er mere end spørgeskemaer

Ditte Fredensborg, formand, DSU Aarhus, Baldrianvej 69, Risskov
Hvordan kan vi, der ellers bryster os af at have et af de bedst fungerende velfærdssamfund, leve med, at vi har en psykiatri, der er så underprioriteret?

Debat: 68’ernes mærkværdige marxisme

Peter Bisgaard, civilingeniør, Hornslet
Det ville være sjovt, hvis nogen ville beskrive realiteterne bag den tekniske og politiske udvikling.
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her