*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ugen på spidsen

Komiske Ali og gammelt jern

Ugen på spidsen om Gerners Grill, MIG-jagere og friske grønlandske rejer.

Et tilbageblik på ugen der gik, hvor den aarhusianske folkesjæl spiddes med et stænk satire og ironi af journalist Jørgen Rye. Infotainment og goddawdo fra selve smilets by.

Mandag – bunden

Så er der igen spændende nyt i serien ”Halløj i Teknik og miljø”.

Det viser sig nu, at direktøren, som var ham, der fyrede ham den anden, der er meldt til politiet, vidste en del mere, end han har sagt, og så får han også silkesnoren.

Det er i øvrigt den samme direktør, som rådmanden i marts erklærede sin fulde tillid til.

Hver gang, man har klasket fire-fem stykker af dem, kommer der en flok mere.

»Det nærmer sig Komiske Ali,« lyder skyderiet fra en V-politiker i Stiften.

Komiske Ali var jo den berømte irakiske informationsminister, der konsekvent benægtede, at landet var ved at blive invaderet, selv efter at de amerikanske tanks var begyndt at rykke ind i hovedstaden Bagdad.

»Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet,« sagde tidligere statsminister Poul Schlüter (K) som bekendt, og nu har den berømte gulvtæppe-vending vist fået sig en fætter i Aarhus:

»Sagen er nu undersøgt til bunds.«

Bunden er nået, men måske er der dobbelt eller triple bund i den her saga.

Tirsdag – jern

Var det lige årets Aarhushistorie, vi fik der?

Det er i hvert fald svært at få mundvigene ned igen efter at have hørt om manden med en traktor, der kom til at klippe det røde græs dernede ved Mindeparken – det verdensberømte og omdiskuterede kunstværk.

»Lige pludselig opdager han, at han er kørt ind over kunstværket,« fortælles det om medarbejderen, der beskrives som:

»Lettere brødebetynget.«

Det er fileme ellers kunst for viderekommende ikke at opdage det røde græs, bortset fra at regn og rusk og de mange besøgende efterhånden har slidt det røde af det grønne.

Forleden røg der en Cronhammer-skulptur ved en fejl i Odense. Nu var det så det røde chok, der var ved at blive slettet, og hvad bliver mon det næste?

At en blå mand kommer til at fjerne vanddragen på Store Torv?

»Jeg troede, det var gammelt jern til genbrug.«

Onsdag – rejer

Storebæltsbroen blev som bekendt bygget for at københavnerne kunne få frisk mælk, og nu tyder noget på, at vi har udsigt til friske rejer her til bys.

Royal Arctic Line flytter al sin Grønlands-trafik fra Aalborg til Aarhus Havn, og det er de vældig kede af deroppe nordpå, mens byens havn jubler.

Det gør vi andre også, for som de siger hos Royal Greenland:

»Grønlandske rejer er blandt de mest delikate rejer i verden, da det iskolde vand får rejen til at vokse langsomt, og dermed er der masser af tid til at udvikle smag og en lækker, sprød konsistens.«

Vi glæder os, selv om skagensrejer nu også er glimrende.

Men dem kan de få i Aalborg.

Torsdag – røvballe

Salling-Karin drysser fem mio. kr. ned over symfoniorkestret, så de kan ansætte to strygere mere, og det er jo skønt.

Desværre er bandet fortsat kun oppe på 66 musikere, og de skal jo helst være en 78-80 stykker, før det rigtigt lyder af noget.

Det minder mig om Gerners Trio, som var en lille røvballetrio, vi havde engang, og den var opkaldt efter den tids førende grillbar, Gerners Grill.

Vi var egentlig en duo, men vi havde indkøbt en Roland TR 707 trommemaskine, for at det hele skulle lyde af lidt mere, og det var den, vi kaldte Gerner.

Det var tider, og vi havde i hvert fald ret vilde stunder på værtshuset Fregatten i Nordborg, for alsinger er ikke sarte – bare det er højt nok.

Og dér ligger måske en mulighed for symfoni-bandet, der kun er 66 mand, men gerne vil lyde som 78-80 stykker.

Hvad med at indkøbe en trommemaskine eller nogle backtracks med indspillede fagotter og sager? Det fylder alt sammen.

Fredag – jagere

Jeg elsker bare Morten D.D. – ham der naturnørden.

Hjemme hos os er vi ved at gå til i irritation over sådan nogle flappere, der konstant vælter ind ad vinduerne dag og nat.

Måske er det natsværmere eller noget helt andet skidteras, og hver gang man har klasket fire-fem stykker af dem, kommer der en flok mere.

Hjemme hos Morten D.D. er fremgangsmåden den modsatte.

Han sætter en 250-watts pære op mod en hvid væg, fortæller han i avisen, for så vælter det ind med insekter af alle slags, som kan nærstuderes – vinsværmere, lindesværmere og hvad har vi?

»De ligner klassiske MIG-jagere,« skriver han begejstret, og næste gang, jeg kommer i snak med sådan en flapper, vil jeg bede den om at flyve ned til Morten D.D.

»Der vil du selv som insekt møde uendelig kærlighed.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Ugen på spidsen
Et tilbageblik på ugen der gik, hvor den aarhusianske folkesjæl spiddes med et stænk satire og ironi af journalist Jørgen Rye. Infotainment og goddawdo fra selve smilets by.
Et tilbageblik på ugen der gik, hvor den aarhusianske folkesjæl spiddes med et stænk satire og ironi i JP Aarhus af journalist Jørgen Rye, der har skrevet om Aarhus i byens aviser siden 1995.

Infotainment og goddawdo fra selve smilets by.

Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her