Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ugen på spidsen

Antydning af dunk og små løg

Ugen på spidsen om DHL, Godsbanen, festuge, Blachman og Helmig.

Festuge forude, og det betyder jo nok Booze Brothers. Arkivfoto: Tobias Nicolai.

Mandag trafikamok

Hvad sker der?

Sommeren er forbi, og temperaturerne har skubbet flere af cyklisterne over i bilerne – og trafikken virker helt gak denne uge på især ringgaden med mega aggressive bilister og farlige situationer dagligt ugen igennem.

En kvinde bremser pludselig op før Viborgvej og blinker til venstre. Vi er en håndfuld, der må helt op at stå på bremserne, mens kvinden uantastet trisser over i venstresvingsbanen. Puha, tæt på.

En motorcyklist zigzagger på tværs af alle tre vognbaner op ad ringgaden mod Viborgvej. Banerne er fyldt med biler i myldretiden, og flere må bremse kraftigt op. Puha, tæt på.

En højresvingende bilist kommer alt for tæt på en lastvogn i inderbanen, da han skal dreje til højre ved Viby Torv, og bilerne ryger sammen – dog uden tilskadekomne.

En stor hvid varevogn laver et kraftigt sving ud i midterbanen, da han kort før universitetet opdager, at der er kø i venstresvingsbanen ned ad Langelandsgade. Flere bilister når lige at bremse op, så vi ikke baldrer ind i varevognen.

Pyha, tæt på igen.

Jeg kan kun sige som Phil Esterhaus i Hill Street Blues:

»Let’s be careful out there.«

Tirsdag – løg

Forenings-Danmark har gjort det igen.

Fostret en forening, jeg aldrig havde drømt om.

Avlerforeningen af Danske Spiseløg, hedder den, og foreningen breaker en ret god nyhed på jp.dk:

»Tørke vil give mangel på store løg.«

Jojo, hehe, den må læses.

Det er noget med tørke og et mindre løgudbytte i år, og slutteligt beder Avlerforeningen af Danske Spiseløg om forståelse.

»Håbet er, at indkøberne og forbrugerne vil se velvilligt på, at løgene er mindre i denne sæson og vil acceptere de lidt mindre løg,« skriver foreningen, og den forståelse skal de da have, tøhø.

Vi skal nok prøve at komme igennem sæsonen med små løg.

Onsdag - dunk

»Hvasådo, ska du med til DHL, eller hva..?«

Sådan har det nogenlunde lydt i 117 år ved disse tider, og mit svar har hvert år været et høfligt nej tak, da jeg lige skulle noget andet, havde ondt i knæet eller deslige.

Denne onsdag i det herrens år 2018 betræder jeg så for første gang Mindeparken i DHL-dagene - som tilskuer - og må jo indrømme, at det filemig dog er hyggestue, grillknackere, kold pils, sniksnak og motion med mere.

Og der er da heldigvis også en hel del, som ikke ligner Andreas Bube eller Sara Slott.

På TV2 kan man falde over en DHL'er, der beskriver sig selv således:

»Jeg er 61 år, og jeg har antydning af en dunk. Selv om man læser, at det kan kvinder godt lide, så vil man da gerne have en fladere mave,« lyder det.

Antydningen af en dunk, kan man jo godt se for sig, og her kommer der en lille breaking news:

Næste år er jeg med i DHL.

Torsdag – Blachman

Så kører vi igen.

Efter den store farvel og tak-finale i april med masser af tårer – kører hele X-factor-showet nu videre igen blot på TV2 med samme vært og koncept, og Thomas Blachman er selvfølgelig også med igen.

Torsdag er der såkaldt precasting til en ny omgang af X-factor, og det foregår på Godsbanen i Aarhus, og her møder man bl.a. en ung mand fra Odder, der oplyser følgende:

»Musik er det eneste, jeg har brugt mit liv på.« Han håber at nå til live-showet og blive sat på plads af Blachman.

Det sidste lyder ikke så svært, og for os, der stadig griner højt af Blachmans langt-ude-show, er der vist gode grin forude, for han virker i topform på nogle klip på TV2.

»Man kan godt adskille mig fra DR, men man kan ikke adskille mig fra formatet. Jeg repræsenterer et menneskesyn, som ikke kan undertrykkes. Der er brug for inspiration, den ubange kærlighed, og det man ikke havde set komme,« forkynder Blachman, og så den her herlige kommentar, der jo viser, at han for længst har sluppet jorden:

»Vi kan lave en fire-deling af magten med TV2, DR, Christiansborg og Thomas Blachman.«

Fredag – booze

Thankgodit'sfriday, som de siger over there.

Og udover at weekenden er nær, kan vi også se frem til næste uge, hvor festugen 2018 træder inden for i vor by.

Torsdag åbner Thomas Helmig og gæster festen i Rådhusparken, og Det Turkise Telt og Folkestedet får vist mit besøg i år. Hvalfugl og Northern Assembly lyder to af mine foreløbige målpunkter - begge er fine og nyere Aarhusbands - og hvad der så ellers dukker op i ugens løb, må vi se.

Der er jo noget med en 600 meter lang skov på Aarhus Ø i år, og så går der i år rygter om en vild nyhed af de helt store:

Booze Brothers spiller på Pustervig.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vikaren fra helvede har bidt sig fast

Som stedfortræder i SF’s folketingsgruppe kastede han benzin på bålet, da partiet imploderede og forlod Thorning-regeringen. Siden har Karten Hønge fået fast plads på Christiansborg. Nu vil han til EU.
Ugen på spidsen
Et tilbageblik på ugen der gik, hvor den aarhusianske folkesjæl spiddes med et stænk satire og ironi af journalist Jørgen Rye. Infotainment og goddawdo fra selve smilets by.
Et tilbageblik på ugen der gik, hvor den aarhusianske folkesjæl spiddes med et stænk satire og ironi i JP Aarhus af journalist Jørgen Rye, der har skrevet om Aarhus i byens aviser siden 1995.

Infotainment og goddawdo fra selve smilets by.

Annonce
Annonce
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere
Søvn er afgørende for studiepræstationen
For lidt søvn kan både gå ud over koncentration, humør og indlæringsevne. Og faktisk kan dele af hjernen sove, mens kroppen egentlig er vågen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her