Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ordet er frit

Det bør gå med dieselbiler, som det gik med cigaretterne

Tyskerne har fattet det, men i Danmark insisterer vi på at slå hinanden ihjel i jagten på status og frihedssymboler.

Tegning: Niels Bo Bojesen

Sidste tirsdag læste jeg i dagspressen, at de økonomiske vismænd siger, at bilerne skal gå fri i klimaindsatsen i Danmark. Samme dag gjorde den øverste domstol i Tyskland det klart, at byerne Düsseldorf og Stuttgart nu lovligt kan forbyde dieselbiler, når luftforureningen er særligt høj. I en række europæiske lande er der tale om lignende initiativer i de større byer, og i Danmark er vi på vej i den modsatte retning.

Selvom det ikke længere er en nyhed, at Tyskland er mere end et hestehoved foran Danmark i klimakapløbet, så synes jeg alligevel, at dette tilfældige sammenfald, med folkeforbløffelse til følge, burde illustrere, hvor fattig og fordummet den danske debat og ansvarlighed i forhold til fællesskabet og Jordens ressourcer er.

Tysk dom: Den kan være dødsstødet for dieselbilen

Man kunne vel næsten forestille sig et fremtidsbillede, hvor en dieselbil i byen ville være et skammeligt eksempel på, at man begrænser de andres personlige frihed?
Det er dog ikke biler som sådan, den er gal med; det er forbrændingsmotoren og fossile brændstoffer – og der er mere end en milliard biler i verden og flest i vores byer. Teknologien er både gammeldags, beskidt og upraktisk på en række punkter. Og alene idéen om at skulle udvinde energi fra underjordiske lagre af årtusinders organisk opsparet energi i form af olie for at raffinere det, sende det med dieselfærger rundt om kloden for at brænde det af i små, ueffektive kraftværker på fire hjul (biler), som så futter rundt, der hvor mennesker findes i højeste koncentration, som forpester luften, med for tidlig død og en lang række utilsigtede helbredsrisici til følge … Det virker mildest talt skørt. Især i en tid hvor vi har rentabel og velfungerende teknologi til at lade bilerne køre på solskin og blæsevejr. Noget er på spil.

Jeg kom til at tænke på, at det minder lidt om “sagen med rygning”. For 20 år siden (ja, dengang med aktive askebægre i flysæderne, ryge-ende i busserne og røg på restauranterne) var ethvert forslag om begrænsning af rygning et “indgreb i den personlige frihed”, selvom man også godt dengang vidste, at det tager livet af folk. Friheden til at ryge. Det var utænkeligt for de fleste engang, at det ville blive præcis omvendt lidt mere end et årti senere. Her 20 år senere har vi glemt, at det var sådan, og det ville forbløffe en 18-årig at høre, at man i deres fødselsår pulsede løs i de tætte rækker i flyene.

Man kunne vel næsten forestille sig et fremtidsbillede, hvor en dieselbil i byen ville være et skammeligt eksempel på, at man begrænser de andres personlige frihed? Friheden til ren luft. Det ville være lige så ugleset som at starte en Rød Cecil op i midten af frokostcaféen.

Bilen er – som cigaretten var det – et symbol på frihed. Bilen er billedet på friheden til at tage hvorhen, jeg vil, når jeg vil – efter amerikansk forbillede. Den store benzinmotor er blevet industrialiseringens og det moderne amerikanskinspirerede samfunds symbol på personlig status, magt og maskulinitet. Derfor er det følsomt at diskutere.

Men de flere end en milliard forbrændingsmotorers udledning tager altså livet af mennesker og forurener vores fælles luft, selvom der findes langt bedre løsninger. Jeg synes, at det er på tide, at denne viden ikke skal affejes som politik. Det virker ganske enkelt hysterisk, at man i 2018 skal opfattes som spraydåse-bevæbnet greenpeace-aktivist med dreadlocks, når man i debatten om miljø fremlægger kendsgerninger, der har at gøre med folkesundhed og sund fornuft.

Jeg er hverken hellig eller syndfri. Jeg er selv en del af benzingildet og har en søndagsbil med stor benzinmotor. Jeg synes dog, at det er hul i hovedet, at vi sætter afgiften ned på diesel- og benzinbiler i stedet for at bruge afgiftsnedsættelser til at fremme mindre forurening i vores byer gennem afgiftsnedsættelse på bedre alternativer som f.eks. elbiler.

En tur til London eller Beijing giver en klar oplevelse af, hvad vi IKKE ønsker for vores byer. Bare i Europa dør 700.000 om året for tidligt af forurening i byerne. Og især dieselbilen er noget lort for vores byer, da den tager længere tid om at blive varm og udleder forbandet meget, når den er kold. Vi bliver nødt til at råbe op om det, da dieselbilerne stadigvæk markedsføres som det brændstoføkonomiske og miljørigtige alternativ uden et pip om de ringe egenskaber, de har som bybil. Den lille benzinbil er bedre og en el-bil, der kører på “ren energi” vel at mærke, er langt bedre – den laver også mindre støjforurening i vores byer.

Lad os dog bruge afgifterne til at hjælpe denne omstilling på vej. Eller lad en liter benzin/diesel koste 30 kr. for at afspejle den reelle omkostning for samfundet, så regulerer det vel sig selv. Så ja, vismænd, lad os skåne bilerne, men da for søren få de fossile brændstoffer begrænset, så vi ikke slår hinanden og vores frihed til ren luft ihjel.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Ordet er frit

Et panel bestående af otte aarhusianere leverer hver onsdag klummen Ordet er frit i JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her