Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Flyvende uldtotter – bøgebladlus på vingerne

Hvad gemmer sig i de flyvende uldtotter, der lige nu kan findes i naturen?

Bøgebladlusene kan være til stor gene for ejere af bøgehække. Foto: Morten D.D. Hansen

Sådan en stille, smålun oktoberdag er der nok mange, der vælger at gå en tur i skoven og slutte af med en kop varm kakao, når man kommer hjem. Også mig. Det er nemlig tid til at drosle ned på feltsæsonen. Nu er der ikke længere stressede møder inden døre, hvor man desperat sidder og følger naturnyheder ude fra den virkelige verden. Nu kan man slappe af, og hvis man en sjælden gang opdager noget sjovt, er der rigelig tid til at dvæle ved det. Der kommer alligevel ikke flere vandrefalke eller fiskeørne trækkende, mens man kigger ned.

I dag er det primært én ting, jeg lægger mærke til. En mængde lyseblå, flyvende uldtotter, som nærmest klasker ud, hvis man fanger dem i hænderne. Sådan et mysterium må straks opklares, og efter lidt tid finder jeg ud af, at der tilsyneladende gemmer sig et insekt inde under al ulden. Som i øvrigt slet ikke er uld, men voks. Det er en bladlus, nærmere bestemt den slags bladlus, der kaldes bøgebladlus. Et dyr, som er frygtet af folk, der har bøgehæk, fordi bøgebladlusen æder bøg.

Man kan sagtens bruge en hel vinter – og et helt liv – på at studere bladlus. Det bliver ikke mig, der gør det

Nu har jeg ikke bøgehæk, heldigvis, så jeg kan være ligeglad. Jeg kan nøjes med at læse mig til, at de mange flyvende uldtotter er vingede hanner, som i denne tid er på jagt efter vingeløse hunner, som de parrer sig med. Herefter lægger hunnerne æg på bøg. Til foråret udvikles æggene til såkaldte stammødre, der herefter i en række efterfølgende generationer formerer sig ved jomfrufødsel, således at bladlusene bliver enormt talrige hen på sommeren. Her kan de virkelig gøre skade på bøgeblade, som nærmest kan blive totalt udsugede. Hannerne optræder kun sidst på sæsonen – det er her, hvor arten spreder sig til nye bøgebevoksninger.

Bladlus er i mange tilfælde ganske uspiselige, idet de indeholder en mængde giftstoffer fra de planter, som de med deres sugesnabel tømmer for safter. Også den voks, som bøgebladlusen udskiller, gør den svært fordøjelig for rovdyr. Derfor er der mange rovdyr, som helst undgår bladlus, men der er også nogen, der opsøger dem, fordi de har udviklet metoder til undgå giftstoffernes skadevirkninger. Således udgør bladlus basisføden i kostpyramiden hos mariehøns, som blot opkoncentrerer giftstofferne, således at mariehøns selv bliver giftige. Mange bladlus holdes også som husdyr af myrer, der beskytter bladlusene mod rovdyr – til gengæld for rigelige mængder af sukker, som bladlusene udskiller fra et par udstødningsrør på ”ryggen”.

Der er mange hundrede bladlusarter i Danmark, og næsten hver planteart har sin helt specifikke bladlusart tilknyttet. Hvis man vil identificere bladlus, er det derfor altid en god øvelse at begynde med at notere, hvilken plante, man har fundet dyret på. Det indsnævrer altid feltet voldsomt, og når man har reduceret antallet af muligheder til en lille håndfuld, kan man normalt sjusse sig frem til den korrekte art. Men bladlus er og bliver ikke lette, for mange af dem har et såkaldt værtsskifte, således at nogle generationer optræder på en planteart, mens andre generationer skal findes et helt andet sted. Man kan derfor sagtens bruge en hel vinter – og et helt liv – på at studere bladlus. Det bliver ikke mig, der gør det. Det var bare 10 minutter.

Morten D.D. Hansen er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her