*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Til brombærfest – saftige bær i regnvejret

September er mørk og våd, og foråret har været koldt. Alligevel bugner naturen af fristelser.

Selvom efteråret kan være gråt og trist, findes der farver. Der er lige nu dækket op til brombærfest på buskene. Foto: Morten D.D. Hansen

Der er intet som september, hvis man er en slikmund. Sikke et overflødighedshorn, der plejer at være derude i naturen! Men i år er septembers himmel mørkegrå som aldrig før, det vælter ned med dejligt regnvand, og æbletræerne mangler æbler, fordi vi i april havde streng nattefrost. Heldigvis er hasselbuskene tunge af nødder, og i krattene er der dækket op til brombærfest. Det er ikke så ringe endda, og selv om endnu en byge slår ned over krattet, er der så mange bær, at man snildt kan holde efterårets tungsind fra døren.

Smagen af brombær er noget helt for sig selv. Sødt og surt på én gang – jo mere modne bærrene er, des sødere er de selvfølgelig. Bærret er det, man kalder en flerfoldsfrugt og er sammensat af adskillige hævede frugtblade med hver deres frø i. Normalt plukker jeg fuldstændig uhæmmet og proklamerer glad og fro, at jeg har fundet en hel spandfuld af de lækre bær. Men så er det, at mine botanisk kyndige kolleger rynker på næsen og fortæller mig, at brombær så sandelig ikke bare er brombær. Der er masser af forskellige brombærarter. Brombær er nemlig apomikter, akkurat som mælkebøtter. Det betyder populært sagt, at de ikke formerer sig kønnet, men bare producerer kloner af sig selv. Selv om brombærs hvide blomster er særdeles populære blandt insekter, dannes frugterne altså uden bestøvning.

Når klonerne i et område er tilpas specielt udseende, betyder det i botanikkens verden, at man udnævner dem til en ny art – en såkaldt småart. I Danmark findes der ca. 70 småarter af brombær, hvoraf mange bærer spændende navne som klotornet brombær eller Drejers brombær. I Danmark er der faktisk en lang og stolt tradition for at beskrive nye småarter af brombær, og den dag i dag publiceres der stadig beskrivelser af nye arter. Ikke at jeg bekymrer mig om den slags; selv om de også er omfattet af begrebet biodiversitet, er der alligevel grænser for, hvad jeg kan overskue.

Til gengæld kan jeg kende en af brombærrenes nære slægtninge. Den gror spredt i hegn og krat og har blåligt melerede bær. Det er korbær. Korbær er en venlig busk, som umiddelbart ligner brombær, men den stikker ikke nær så meget. Derfor er belønningen heller ikke nær så stor. Korbær er spiselige, men det er en lidt fad fornemmelse, for de er mere vandede i smagen.

Nu er brombær og korbær snart spist op, og buskene står tilbage med mørkegrønne blade, som i løbet af vinteren henfalder og til foråret udskiftes med friskgrønne skud. Normalt opfatter vi brombær som lidt upraktisk, idet den kan skabe tætte, uigennemtrængelige krat ude i det åbne land. I vinter opdagede vi imidlertid, at køerne sætter stor pris på den som vinterfoder – især når sneen dækker resten af vegetationen. Pludselig fik brombær endnu et plus i karakterbogen: blomster til insekterne, bær til mig og blade til køerne. Og en enkelt rift eller to, men det tager vi med.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce
Århus’ store sejr skal bruges til at redde sæsonen
Onsdag præsterede Århus Håndbold sit vigtigste resultat i sæsonen. Det skal skabe afsæt til at sikre sig en slutspilsplads længe før grundspillets sidste runde. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her