*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Eksotiske insekter med lyd – løvgræshopperne synger nu

Det er ikke alle, der kender løvgræshopperne, men deres vedvarende sang er en fast del af lydbilledet i sensommeren.

Så oprandt august. Efter en juli, hvor en stiv kuling fra nordvest snarere var reglen end undtagelsen, er aftenen pludselig lækkerlun, og månen står flot og gyldengul ude østpå.

Hvis man retter teleskopet mod måneskiven, bemærker man (hvis man er meget tålmodig) fugle passere forbi på vej i hastig flugt mod syd – vadefugle, sangere og måske en gøg. Nede i græsset ligger de sidste sankthansormehunner stadig og lyser, fordi de i år er meget senere på den end normalt.

Men et fænomen, der er helt normalt på nuværende tidspunkt, er den vedvarende sang fra de store løvgræshopper. Det er deres højsæson lige nu, og det er en fest.

Kæmpestore

Det er ikke alle, der kender løvgræshopperne, men deres vedvarende sang er en fast del af lydbilledet i sensommeren.

På Djursland drejer det sig primært om den store, grønne løvgræshoppe. Den er et imponerende dyr med en kropslængde på fire-fem cm og endnu længere vinger.

Sangen er så kraftig, at den kan høres på op imod 100 meters afstand. Det er som (næsten) altid i dyreverdenen hannerne, der synger. De skal både fortælle hunnen, at de har nogle gode gener, mens de samtidig fortæller rivaliserende hanner, at der altså allerede er optaget.

Synger fra skjul

Når man hører den kraftige nattesang fra græshopperne, tror de fleste mennesker, at det er cikader, som vi kender dem fra Sydeuropa, og det kan man tro (og leve med) i årevis. Især på Vejle-kanten kender man til det fænomen, for her møder vi arten syngende løvgræshoppe, som kendes fra stor, grøn løvgræshoppe på de kortere vinger, der kun lige akkurat når bagkropsspidsen. Den lyder virkelig cikadeagtig.

At afsløre sangeren kan faktisk være lidt af en prøvelse. Løvgræshopper synger oppe i vegetationen, men de stopper sangen og kravler lynhurtigt bort, hvis man nærmer sig. Til gengæld kan man være heldig at møde løvgræshopperne indendørs, idet de kommer til lys om natten. På Molslaboratoriet får vi da opringninger fra desperate molboer, der vil vide, hvad det er for et uhyre, de har fået på besøg.

Han eller hun

Er man heldig at komme tæt på en løvgræshoppe, er det meget let at kende hanner fra hunner. Hannerne har to korte bagkropsvedhæng, mens hunnen har en meget lang læggebrod, hvormed hun borer sine æg ned i sandet. Generelt kendes gruppen af løvgræshopperne, hvoraf der i Østjylland findes seks arter, fra de almindelige markgræshopper på den store størrelse og de meget lange antenner. De små markgræshopper har korte antenner, og så er de normalt brunlige.

Vorteæder

På trods af den voldsomme størrelse er de store græshopper aldeles uskadelige. De kan dog levere et kraftigt bid, som bl.a. vortebideren er blevet berømt på. I Sverige siger traditionen således, at man skal anbringe en vortebider på en vorte, som den så både gylper på og bider hul i. Det latinske navn verrucivorus betyder direkte oversæt vorteæder.

Om det virker på vorter, skal være usagt, men løvgræshoppernes kæber gør dem til effektive rovdyr.

Hør, hvis du kan

Den kraftigste del af løvgræshoppernes sangelementer har en frekvens på 10-12 kHz, som langt de fleste mennesker kan høre, men efterhånden som man bliver ældre, bliver det dog sværere og sværere at opfange disse høje toner. Da kan man, hvis man gerne vil høre, at der stadig sker noget derude, benytte en ultralydsdetektor, som omdanner de høje toner til hørbar lyd.

”Skrat-skrat-skrat” siger det så, både dag og nat. Den næste halvanden måneds tid eller deromkring.

Morten D.D. er naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

JP mener: Svar udbedes, DF

Vælgerne må føle at stå med et stykke vådt håndsæbe, som man aldrig ved, hvor man har. Formentlig derfor havde DF for en måned siden et dårligt kommunalvalg og har i de senere måneder haft en stribe negative meningsmålinger.
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her