Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturen netop nu

Sysler med insektmarmelade

Sommerens fangster sorteres ved hjælp af malaisefælden. Og der er tale om arbejde i timevis.

Malaisefælden er opfundet af og opkaldt efter svenskeren René Malaise. Foto: Morten D.D. Hansen

Har I alle hørt om de mange insekter, som er forsvundet fra Tyskland?

Man har påvist en tilbagegang i biomassen af flyvende insekter på mere end 70 pct. i løbet af de seneste årtier, og det er en tilbagegang, som folk også mener at have iagttaget, når de kører rundt i landskabet. Der er kort og godt langt mindre insektmarmelade på forruderne i forhold til i gamle dage.

Men det er malaisefælden, der sætter tal på, både i Tyskland og i Mols Bjerge, hvor vi tit har en fælde eller to oppe – for lige at tjekke, hvad der flyver. Der flyver meget, ofte kan der være mere end 15.000 dyr i en fælde, der har stået nogle dage.

En klog svensker

At sætte korrekt navn på 15.000 flyvende insekter tager sin tid, men det er konsekvensen, når man benytter en malaisefælde til indsamling af dyr.

Malaisefælden er en forbryderisk simpel opfindelse, som kan tilskrives en svensker ved navn René Malaise. I 1930’erne lå han i et telt og kiggede på alle de småkravl, som på mærkværdig vis havde lusket sig indendørs, og i et øjebliks klarsyn erkendte han, at de faktisk kunne indsamles.

Malaisefælden skovler flyvende dyr ind, og i modsætning til alle mulige andre fælder er der udelukkende kræs i.

Snart derefter var Malaisefælden en realitet – et åbent, skråt telt med en midterbarriere, som flyvende insekter støder imod. Dyrene søger derefter automatisk opad, og søreme om der ikke øverst oppe er et hul ud til friheden. Den frihed, man møder i en stor, lys beholder med finsprit i bunden.

Tusinder af dyr

Malaisefælden skovler flyvende dyr ind, og i modsætning til alle mulige andre fælder er der udelukkende kræs i. Ingen græs, plantefrø eller jordrester, men bare myg, fluer, hvepse, barklus, bladlopper, bladlus, tæger, bier, biller, småsommerfugle, edderkopper, mejere, ørentvister i et sandt mylder.

Når man sidder midt i denne uoverskuelige mængde af dyr fra en malaisefælde, der i fire julidage har ”høstet” oppe i Mols Bjerge, kan man spørge sig selv, om der mon er flere tilbage derude? Svaret er, at der er færre end før, men at det ikke er fælden, der er den primære årsag til dyrenes tilbagegang; det er snarere, at vi ikke tilbyder gode levesteder til kræene.

Hundreder af arter

Tilbage i laboratoriet denne januardag. Først bruger man timer på at sortere myg, fluer, hvepse, bier osv. hver for sig, hvorefter man går i gang med at identificere kræene. Man sætter navn på billerne, hvilket tager en rum tid, hvorefter fluerne skriger på opmærksomhed. Og tid – masser af tid – samt hjælp fra kompetente fagfolk.

Naturen netop nu: Rødvinsslatter gav nytårsfest til sommerfugle

Der gemmer sig formentlig mange hundrede fluearter i materialet, når man bare ved første øjekast bemærker både rovfluer, våbenfluer, svirrefluer, ægte fluer, sneppefluer, pukkelfluer, spyfluer, kødfluer, snyltefluer, gødningsfluer, fritfluer, båndfluer, græsfluer, vandfluer, kærfluer – som vel at mærke alle er store og artsrige fluefamilier. Hjælp.

Jeg er ikke alene

Det trøster mig dog lidt, at jeg ikke er den eneste, der bliver overvældet af malaisefældernes effektivitet. Svenskerne, som i modsætning til danskerne faktisk gør noget for at kortlægge og beskytte biodiversiteten, har som en del af deres gigantiske artsprojekt opstillet 75 malaisefælder rundt om i svenske naturtyper, fra Lapland til Skåne.

Det indsamlede materiale har i den grad forbløffet forskerne, for i blot et par procent af det første års prøver fandt man intet mindre end 1.000 nye arter for Sverige – og heraf var hele 500 nye for videnskaben, dvs. at de aldrig før er blevet beskrevet.

Det viser, hvor lidt vi egentlig ved om verden derude.

Morten D.D. Hansen er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Naturen netop nu

Museumsinspektør og naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, er hver fredag fast klummeskribent for JP Aarhus

Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce
Annonce
Biler
Kritik af Kia: Populær opladningshybrid bruger benzinmotoren ved eldrift
I de kolde måneder vil benzinmotoren arbejde, selv om en Kia Niro plug-in hybrid kører på eldrift, fordi den driver varmeapparatet. Importøren arbejder på at løse problemet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her