Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus sådan set

JP Aarhus spørger: Hvor skal der skæres? Heldigvis har vi politikere, der tør svare

Både Simsek og Bundsgaard har takket nej til at møde borgerne til debat om besparelserne. Vil det hjælpe, hvis vi skaffer en rød løber?

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.
Torsdag begyndte de første indledende politiske forhandlinger om sparerunden i kommunen, og søndag udløber fristen for at indsende høringssvar, for hvad der berører børn og unge. Nu bliver det så spændende at høre, hvad politikerne egentlig mener, og derfor arrangerer JP Aarhus et debatmøde om besparelserne onsdag den 19. september kl. 19.30 på Scandic Aarhus City, Østergade.

Venter man svar (og det kan man med rimelighed gøre) fra de øverste profiler i byrådets to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, venter man desværre forgæves. For både borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) har takket nej til at deltage.

Alle partier er dog alligevel repræsenteret.

Socialdemokratiet har sendt politisk ordfører Anders Winnerskjold i byen og velkommen til ham. Men hvorfor ser vi ikke borgmesteren til dette ene offentlige møde mellem politikere og borgere?

Byrådets mindre partier har ikke samme muligheder for at skubbe fodsoldater frem til fronten og mange af dem har virkelig begået kalendergymnastik for at kunne presse debatmødet ind i kalenderen. Får de goodwill som fortjent?

Det var Bundsgaard, der satte rammen om budgetaftalen, der ikke holdt, og det er Bundsgaard, der vil lede og i vid udstrækning bestemme resultatet af de igangværende spareforhandlinger. Der kan være mange legitime grunde til, at han har takket nej. Kalenderen er naturligvis tæt pakket. Men man kan kun gisne om, at der ligger et strategisk hensyn bag fraværet.

Heller ikke Venstres rådmand, Bünyamin Simsek har kunnet afsætte tid. I hans fravær ville det være naturligt at sende den politiske ordfører Heidi Bank (V). Det sker ikke. Venstre bliver repræsenteret af Gert Bjerregaard. Også velkommen til ham, men Simsek og Bank er oplagte kandidater. Måske er der noget andet på spil i Venstre end strategiske overvejelser?

Deltag i debatmødet

Dato: Den 19. september kl. 19.30
Sted: Hotel Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Ring til JP på 8738 3838 (hverdage mellem kl. 8 og 15) eller send en mail til kommunikation@jp.dk.
Der er et begrænset antal pladser.
De første 100, der møder op, får bogen ”Vi elsker Aarhus”.

Det kan godt være, at det er strategisk ”smart”, at lederne fra de to største partier på den måde holder møgsager ud i strakt arm. Men ønsker vi toppolitikere belagt med teflon eller politikere, der viser handlekraft og lederskab - også når det er upopulært og gør ondt?

Byrådets mindre partier har ikke samme muligheder for at skubbe fodsoldater frem til fronten og mange af dem har virkelig begået kalendergymnastik for at kunne presse debatmødet ind i kalenderen. Får de goodwill som fortjent? Næppe. De, der dukker op risikerer at blive ansigterne på en upopulær beslutning. Det er ikke helt rimeligt, når de ”største” byrådskolleger bliver væk.

Bundsgaard og Simseks bemærkelsesværdige afbud skal dog ikke ødelægge rammerne for en god, konstruktiv og demokratisk debat, og borgernes interesse for at deltage er stor. Når man ikke at få plads, kan man følge og deltage i debatten, når vi sender den live på Facebook.

Vi har en ambition om, at debatten skal være fri, ordentlig og respektfuld. Uanset hvor uenig man er i en modparts synspunkt, er det vigtigt at huske på, at alle nærer en kærlighed til byen. Nogle sidder blot med ansvaret for, at både den og økonomien hænger sammen. Derfor får de første 100 fremmødte også bogen ”Vi elsker Aarhus” og kære Bundsgaard og Simsek: Der er også to eksemplarer til jer, hvis I alligevel dukker op.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Aarhus sådan set

Morten Nystrup er redaktør for JP Aarhus og skriver om byen, borgere og politik.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her