Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus sådan set

Hvis politikerne holder ord, sker der alligevel noget med skolerne i Aarhus

Medoms (SF) tilbagetog efterlader borgerne i endnu større vildrede end før.

Morten Nystrup, JP Aarhus-redaktør.

Uanset hvor ivrigt store dele af byrådspolitikerne forsøger at lægge afstand til kommunens forslag om at ændre radikalt på skolestrukturen i Aarhus, så kommer der til at ske ændringer. I hvert fald hvis alle partier, undtagen Enhedslisten, skal leve op til det forlig for udsatte boligområder, der blev indgået i juni.

I aftalen er forligsparterne enige om, at der »skal nye veje til for at få den overordnede målsætning om, at skolebørn skal blandes, så børn med sproglige udfordringer, herunder børn fra udsatte boligområder, ikke går i skole isoleret fra resten af byen.«

Partierne gav derfor inden sommerferien Børn og Unge en bunden opgave:

Kom med forslag til, hvordan disse ”nye veje” skal se ud i praksis. Svaret skulle indeholde forslag til ændrede skoledistrikter, modeller for opdelte skoler, hvor indskoling, mellemtrin og udskoling sker på forskellige matrikler, og embedsværket skulle finde ud af, hvordan skolekapaciteten kan udnyttes bedre til at opnå en effektiv klassedannelse – det sidste i øvrigt et begreb, som mange forældre, der har deltaget i kommunens informationsmøder i denne uge, vist allerede har fået nok af.

Det kan vel ikke passe, at rådmanden er blevet overrasket over de massive protester?

Siden sparekataloget blev offentliggjort har nogle af de samme politikere alligevel haft travlt med at lade borgerne forstå, at der er tale om en plan udtænkt af embedsmænd.

Det ændrer ikke ved, at hovedlinjerne er tegnet af de politikere, der bemærkelsesværdigt hurtigt er blevet bange for deres egne tanker. Paradoksalt nok lader det til, at Thomas Medom (SF) er mest skræmt.

Den 22. august bragte byens anden avis et læserbrev, hvori børn- og ungerådmanden skrev:

»Ved at sammenlægge og sammensætte skoledistrikter på en anden måde vil der kunne skabes en folkeskole i Aarhus, som i højere grad lever op til idealet om at være folkets skole. Hvor børn med forskellig social, økonomisk og etnisk baggrund mødes.«

Hvad der har ændret sig på den korte tid, kan man kun gisne om. For det kan vel ikke passe, at rådmanden er blevet overrasket over de massive protester? Eller spiller Medom et taktisk spil i håb om at bane vejen for en anden model, der på papiret ikke synes så drastisk?

Hvis man vil løse problemerne med de tosprogede børn, der ikke har et alderstilsvarende dansk, kommuneøkonomien generelt og den haltende skoleøkonomi specifikt, kan det ikke undgås, at der kommer til at ske markante ændringer på skoleområdet. Men hvor og hvordan ved nu ingen. Rådmanden for børn og unge skylder svar på, hvordan han inden for sit eget ressort så vil løse den haltende integration, særligt i det vestlige Aarhus. Og hvis den foreslåede model er forkastet, hvordan vil man så finde de besparelser, en bedre udnyttelse af skolekapaciteten kunne føre med sig?

Med Medoms kryben tilbage i hullet er borgerne, uanset om de har skolebørn eller ej, efterladt med endnu større usikkerhed end før. For er alternativerne til store skoledistrikter noget, der i visse områder (f.eks. i Åbyhøj) vil opleves mindst lige så slemt? Og hvor skal der nu spares for at få budgettet til at hænge sammen? Medom har længe turneret med et af flere årsager dødfødt forslag om skattestigninger. Men hvad der er mest bekymrende, er tvivlen på, om vi har politikere, der, selv i stormvejr, tør stå fast på deres overbevisning om, hvad der er nødvendigt og rigtigt at gøre.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Aarhus sådan set

Morten Nystrup er redaktør for JP Aarhus og skriver om byen, borgere og politik.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her