Annonce

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus sådan set

600 træer minder os om, at selv aarhusianere er mennesker

Vi har fået havnebadet, og for en kort stund kommer også et skovbad. Det har vi brug for.

Det er op til den enkelte at bedømme, om en festuge har været en succes. For nogle er det et must at have frosset på Pustervig og bag rækker af rygge forsøgt at få et glimt af LeFreak inde i teltet. For andre er festugen en kærkommen chance for at udforske snævre hjørner af udkantskulturen. Men store, opsigtsvækkende og samlende indslag i byrummet skal der være, og her er festugen – næsten – altid leveringsdygtig. Her på forkant tyder meget på, at skovbadet på Aarhus Ø bliver dette års folkelige trækplaster. I asfaltørkenen Bernhard Jensens Boulevard bliver der plantet ikke færre end 600 træer.

Hvis skovbadet på Aarhus Ø bliver det ventede trækplaster er det en påmindelse til kommunen, politikere, bygherrer og os selv om, at naturen stadig spiller en rolle for også et moderne storbymenneske.

Træerne er ikke bare ment som et kønt og kærkomment grønt indslag. Inspirationen er bl.a. hentet fra japanske skovbade, hvortil man som depressiv eller stresset japaner kan få såkaldt naturterapi på recept. Japanerne har kendt til naturens gavnlige effekter i tusinde år, og moderne forskning peger i den grad på, at det grønne spiller en stor rolle for menneskers velbefindende:

Symptomer på stress, angst og depression mindskes i naturen. Patienter kommer sig hurtigere, og medarbejdere bliver mere glade, hvis de har udsigt til et træ. Mens vores opmærksomhed i byen med mennesker, trafik, farer og fristelser konstant er på overarbejde, så slapper vi helt anderledes af, når vi opholder os i naturen, mener forskere. Hjernen får et pusterum.

Det er dog ikke kun eksperter, der er overbeviste om naturens gode egenskaber. Graver man sig ned i de svar, som borgere trods alt stadig besværer sig med, når lokalplaner sendes i høring, er der en gennemgående bekymring for, at et byggeprojekt ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til, at der også skal leves et godt og grønt liv mellem husene.

Føler man sig udbrændt og stresset, vælger man næppe at gå en tur på Strøget eller ringgaden for lade op. Vi søger mod de skove og strande, som heldigvis omkranser Aarhus. Men en sjælden søndagstur er næppe nok.

Man kan derfor håbe, at der i fremtidig byplanlægning og godkendelser i endnu højere grad tages hensyn til begrønning og åndehuller. Desværre skubbes sådanne hensyn ofte i baggrunden, når byggeprojekter skal godkendes og realiseres. Antallet af byggemetre og dermed prisen spiller en større rolle, men det er et dårligt bytte at presse flere mennesker sammen, hvis ikke de trives der, hvor de bor, fordi naturen er fraværende. Det kan vi ikke bygge fremtidens Aarhus på.

Hvis skovbadet på Aarhus Ø bliver det ventede trækplaster, er det en påmindelse til kommunen, politikere, bygherrer og os selv om, at naturen stadig spiller en rolle for også et moderne storbymenneske. Tænk bare på dengang i 2010, hvor Store Torv blev til en skov. Det står stadig for mange som et højdepunkt. Efterfølgende rejste der sig et krav om, at den skulle gøres permanent, og skovløsningen trækkes stadig op af skuffen, når torvets identitetsløse tilværelse diskuteres. Vi er trods alt skabt til at leve i den og ikke i en fortættet by, selvom det er skønt – særligt når den hedder Aarhus.

Også i år spinder festugen om temaet bridging. Brobygning handler ikke kun om at få enderne til at nå sammen. Det handler også om at samle, gøre stærkere, finde nye veje og måske endda sig selv – det gøres bedst i naturen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Aarhus sådan set

Morten Nystrup er redaktør for JP Aarhus og skriver om byen, borgere og politik.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her