*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus 2017

En aften var jeg sjaskvåd, lykkelig og i live

Byens sorte rute fører til eftertænksomhed. Vejen i teateret fører til sjaskvåd lykke.

Lars Ringdal.

Det har været en våd kulturby-sommer, nærmest sjaskvåd. Jeg kan ikke huske en vådere sommer nogensinde. Det er, som om at vejrguderne har svigtet kulturbyen. Heldigvis har vi vores egen, permanente regnbue, man kan gå ind i, når det bliver for gråt udenfor. Andre gange må man udenfor. Dette års Northside var meget udenfor, og det regnede så meget, at hele den overfyldte plads blev til en ufremkommelig, våd og kold mudderoplevelse. Og der var flere kolde oplevelser. For selv om vi er vikinger, så kunne man sagtens fryse røven i laser, hvis man havde begivet sig ud for at se “Røde Orm” på en af de mange dage, hvor vinden var kølig, og solens varme var noget, de havde sydpå.

Det var en sommer i Europa, hvor nogle fik alt for meget sol, og andre fik alt for meget regn.

Det var dog gode nyheder for de foretagsomme. Regntøj kom på mode. Der kom en hel butik i Aarhus, der kun sælger regntøj. Da jeg så butikken første gang, tænkte jeg, at den aldrig ville kunne løbe rundt. Hvor mange køber regntøj om sommeren?

I det øjeblik blev himlen sort, og det har regnet ret meget siden. Regntøjsproducenter og sælgere havde sat sig for enden af regnbuen. Regn blev til guld. Den grønne regnjakke syntes at have vundet i farvevalget, men også beige er højt på listen. Nu har nærmest alle butikker regntøj. Det er højeste mode.

Det er så svært at begribe, at man en dag ikke er her mere, så ligger man selv der på kirkegården. Jeg prøver at fatte det, at reagere på det. Livet skal opleves, snart er det forbi.

Jeg må indrømme, jeg ikke selv har fået købt en kulturby-regnjakke, selv om jeg ellers tit er ude i vejret. Jeg elsker at gå og har mine ruter. Den ene går forbi Kommunehospitalet, Kræftpatienternes Hus, videre over kirkegården på Trøjborg, og så ender jeg nede ved Kattegat. Det er egentlig en lidt sort rute at gå, men der er en hvis eftertænksomhed over den tur. Det er så svært at begribe, at man en dag ikke er her mere, så ligger man selv der på kirkegården. Jeg prøver at fatte det, at reagere på det. Livet skal opleves, snart er det forbi. Dagene er allerede blevet kortere, og natten længere.

En aften kan jeg mærke, at nu skal der ske noget. Jeg prøver at finde en film i biografen, som min kæreste og jeg kan se. Så kommer jeg i tanke om, at Aarhus Teater viser forestillingen: Lyden af de skuldre vi står på. Der er sikkert udsolgt, men jeg siger til kvinden, at vi skal løbe nu. Det er lige meget, hvordan vi ser ud. Vi skal bare afsted. Hun forstår ikke noget, måske fordi hun er tysk. Wir gehen, let’s run, we leave. Klokken er 19.15, stykket begynder kl 19.30.

Vi løber grinende igennem byen og når det lige akkurat. Og der er ledige pladser. Forpustet med to billetter til halv pris sidder vi pludselig i den smukke sal og hører gamle danske sange nyfortolket. Sange og salmer der er skrevet af mennesker, der ikke er her mere. Jeg tænker, det her er livet. Helt spontant at løbe ud i verden, tage chancen og ende med at sidde med sin kæreste arm i arm og opleve noget. At lykkes med sit forehavende. Det er livet, når det er bedst. Der kommer ikke mere. Fra en oplevelse til en anden.

Vi går selvfølgelig hjem i ualmindeligt silende regn – med helt almindeligt tøj. Men det gør ikke noget, for vi kan stadig gå. Vi er sjaskvåde, meget lykkelige og i live.

Kulturåret er i live, og det er du også.

Lars Ringdal er komiker, musiker, direktør og entrepreneur.

Ejer af serveringsteatret Café Kølbert i Danmark, Tyskland, og England. Udkommer med debutalbum i 2017. Født i København i 1960, vokset op i en lille by vest for Paris. Boet i Aarhus siden 1985.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Anmeldelse

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her