*

Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Aarhus 2017

Så er der brandudsalg på de fire årstider

Hvordan kan det være at vi danskere, der har VM guld i at tale om vejret, ikke gør noget ved det? Det kunne vi godt lige regne lidt på.

Gitte Madsen.
Jeg blev så forskrækket. Fredag morgen i København. Regnen sileede ned i det Bladerunner-vejr, som nu tilsyneladende er dansk standard. Der var kø. Mennesker med tomme våde ansigter fra Nørreport (og ifølge Google 1,2 km) til Amagertorv. Havde jeg nu igen glemt at læse avis? Havde hungersnøden ramt landet overnight? Tsunami, terror, krig? Havde Trump foretaget en hostile takeover og låst Løkke inde på toilettet på Christiansborg, mens jeg sov?

Jeg køber og æder mig glad, ligesom alle andre og lader mest som ingenting

Bare rolig. Illums Bolighus holdt brandudsalg og solgte designer-æg til halv pris, hvilket så er kr. 50.000. Så 1,2 km københavnere ”arbejdede lige hjemme” fredag, som man siger. Og så var der det der indslag på TV 2 Lorry for en måneds tid siden. En frisk pige +50 havde ligget i kø i det nye boligområde Carlsberg Byen i nogle dage. Jo, for hun ville sikre sig en penthouselejlighed til 16 mio. kr., i det sekund, den blev sat til salg. På Christiansborg raser debatten om afgifter på biler og topskat og om hvorvidt hæren skal sættes ind ved grænsen, så de fattige flygtninge ikke kommer og beder os om hjælp, bare fordi deres familier er døde og deres liv brændt ned. Tabloidpressen hylder modige iværksættere, der siger ‘...at rige bare er fattige, der gav op’ på den ene side og slagter mediechefer der tjener millioner, mens egen chefredaktør ikke synes, at hans millionløn rager nogen, på den anden. Og så gik der tid med det.

Så bare rolig. Det går godt i Danmark. Der sker ikke noget usædvanligt.

Hvis nu man sad på månen og legede med en himmelsky, havde røntgensyn og zoomede ind på os. Så faldt man måske, som jeg gjorde, over en analyse, foretaget af Yougov for Søndagsavisen sidste år. Den handler om, hvad vi danskere bekymrer os mest over. At der sker noget ondt eller at vi dør, ligger fair nok på de første pladser. Det siger lidt sig selv. Er man død, er det lidt ligemeget hvis samfundet rammes af et kollaps og kastes ud i kaos, som 12 pct. godt nok går og bekymrings-tumler lidt med. Eller at blive snydt eller bedraget for store pengebeløb, som 7 pct. næsten ikke kan holde ud at tænke på. 22 pct. bekymrer sig om, at klimaproblemer gør uoprettelig skade på kloden. Det vil sige, hver femte, der i køen til brandudsalget i regnen. Det er da mange. Men ikke nok.

Vi behøver ikke at bekymre os. Vi behøver at forholde os til den virkelighed det er, at klimaproblemer gør uoprettelig skade på kloden. Og at samfundet vil kollapse, og så sker der noget ondt for vores børn, familie og os selv i en mere nær fremtid, end vi sådan lige kan forestille os. Hvem udråbte mig til dommedagsprofet, og må folk da ikke selv bestemme, hvad de bruger deres penge på? Det må folk godt, og jeg er bestemt ikke æresmedlem i Greenpeace selv. Jeg køber og æder mig glad, ligesom alle andre og lader mest som ingenting.

Men er der ikke en eller anden, udover Alternativet og Aarhus 2017, der har bæredygtighed som et af temaerne, der gider at få sat klimaændringerne på både den politiske og den folkelige dagsorden, så den kan mærkes. Så den bliver relevant og allervigtigst for alle os helt almindelige overforbrugere i hverdagen? Så vi kan glæde os til, fremfor at bekymre os om fremtiden? Når alle topskatte-basserne om skræmmende få årtier sidder der i deres penthouses på deres lettere sodsværtede kup af en designersofa, i gåafstand til vandkanten lige udenfor på 21.sal, så er det nok lige sent nok at gå over og ind for grønt, når kloden holder brandudsalg.

Gitte Madsen er tidligere leder af frontløbermiljøet og én af initiativtagerne til Kaos-Piloter- ne i Aarhus. Som underhold- ningschef på TV 2 har hun stået bag succeser som  Vild med dans”. I dag er Gitte Madsen idéudvikler, forfatter og foredragsholder.
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Aarhus lige nu

Det skal handle om at hjælpe andre

52-årige Charlotte Hold havde en succesfuld karriere inden for logistik og administration. Men en dag skiftede hun kurs. Hun ville lave noget, der gav mening. I dag arbejder hun for folk, der er ramt af den sjældne hjernesygdom Huntingtons Sygdom.
Forsiden lige nu
Aarhus 2017

Fire faste klummeskribenter, Anna Thygesen, Lars Ringdal, Gitte Madsen og Anne Hjernøe, skriver om deres oplevelser, betragtninger i forbindelse med Aarhus 2017.

Annonce
Annonce
Kommentar
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her