Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentar

5 bud på, hvordan Aarhus ser ud om 20 år

Byen vil blive tættere, stoltheden større og letbanen en succes, forudser byudvikler Rune Kilden, der her giver sit bud på, hvordan Aarhus ser ud om 20 år.

Rune Kilden er byudvikler og står bag en række markante ejendomsprojekter i Aarhus. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Om ca. 20 år vil der bo over 400.000 indbyggere i Aarhus. Samtidigt vil byen være omdrejningspunktet for en region med + 1 mio. indbyggere. Det vil i sig selv skabe pres på byen.

Et af redskaberne, til at skabe plads til så mange mennesker, hedder fortætning. Vi bliver flere, der skal deles om den samme plads. Alternativet til fortætning vil være, at vi udvider byen ud i forstæderne med villaer, der optager endnu mere plads. Fortætning har naturligvis nogle ulemper, men alternativerne synes ikke at være bedre.

Vi må derfor finde nogle positive konsekvenser af denne fortætning. Her er en række bud på tendenser i byudvikling om 20 år.

1. Aarhus har fået en række brokvarterer

Da jeg boede i København var jeg ret fascineret af, at byen havde flere forskellige brokvarterer – eller måske nærmere ”byidentiteter”. Vesterbro, Østerbro, Nørrebro og hertil kan vi ligge København K, Amager og Frederiksbjerg mv.

I dag bor man i Aarhus enten i Aarhus C eller uden for Aarhus C. Ringgaden afgrænser ”midtbyidentiteten” og definerer overgangen til forstæderne. Jeg kan se en enkelt spændende undtagelse: Trøjborg. Denne bydel har en sådan urban identitet, jeg oplevede i Københavns brokvarterer. Over de næste 20 år bliver Aarhus så stor, at vi kan udvikle flere stærke og urbane byidentiteter, der kan supplere city.

Et eksempel kunne være Åbyhøj, der i dag opfattes som en villa-forstad. Med ganske få greb kunne vi skabe en mere tydelig oplevelse af Åbyhøj, som et nyt brokvarter a la Trøjborg. Det samme potentiale kan jeg se i Højbjerg, og måske vi kunne se på, hvordan den urbane feeling kunne fortsætte mod Viby, så ”midtbyen” ikke stopper ved Harald Jensens Plads. Det behøver den ikke.

”Midtby-stemningen” slipper, inden man når op til Trøjborg, men genopstår så pludseligt igen. Ret interessant. Naturligvis er universitetet en faktor her, men større betydning tror jeg på, at Tordenskjoldsgade har med cafeer, restauranter, specialbutikker, en lokal biograf mv. I København hedder de gader Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade mv. Med den store tilflytning kunne Aarhus få 4-5 klare urbane byidentiteter, som vi kender det fra storbyer. En mental udvidelse af city, der vil give os meget mere plads at bo på.

2. Aarhus er blevet en international by med selvtillid

Aarhus har over de seneste 10 år fået selvtillid. Vi skal ikke mange år tilbage, før jeg ofte hørte folk snakke om, at det var lidt synd for Aarhus, at alt skete København, og vi havde travlt med at definere os selv som lillebror til København. Sådan ser vi ikke på det længere. Vi lader os inspirere af alle de byer vi møder herunder Hamborg, Berlin, Amsterdam, Barcelona, Istanbul….og København. Ideer fra hele verden bringer vi så hjem til Aarhus og oversætter til dem aarhusiansk.

Det internationale fokus indeholder et stort potentiale de kommende 20 år. Mulighederne handler om mere end de lokale virksomheders tiltrækning af international arbejdskraft. Globale virksomheder er konstant på udkig efter byer, hvortil man kan flytte store udviklingsteams i en årrække. Aarhus’ størrelse og geografiske placering gør byen til en oplagt ”udviklingsby” for mega-virksomhederne. Hvor vikingerne for mange år siden rejste ud fra Aros for at bringe hele verden med sig tilbage, kunne Aarhus blive en by med konstant indpumpning af internationale impulser i erhvervsliv, kulturliv og undervisningsmiljø.

3. På taget af Aarhus

Der er ved at udvikle sig lidt en ”Aarhus-ting” med, at vi bruger tagfladerne aktivt. Aros’ regnbue og senest ”Salling Rooftop” samt Frederiksbjerg Skole, hvor man udnytter tagfladerne til leg og bevægelse. Det kan vi gøre til en signatur og en af de positive potentialer i fortætningen af Aarhus. Jeg forudser, at vi om 20 år har 15-20 destinationer på tagene i Aarhus. Alene på Aarhus Ø er der fire projekter i gang, hvor offentligheden inviteres øverst op i en bygning. Lad os blive byen, der vender tingene lidt på hovedet og ikke kun fokusere på de negative konsekvenser i de høje bygninger. Det kan faktisk bruges til noget for alle, hvis vi tænker os om.

4. Enhver tendens har en mod-tendens

I dag går meget udvikling fortsat på at gøre vores mobiltelefon mere og mere uundværlig. Om 20 år tror jeg, vi har erkendt problemerne i det. Med stress som den største folkesygdom vil vi være nødt til at begynde at regulere vores brug af mobiltelefoner, og det vil også få betydning for byudviklingen. I dag ser vi tilbage og undrer os over, at det en gang var lovligt at sidde og ryge på en restaurant, i toget eller i flyet. Det samme vil ske med vores mobiltelefoner. Om 20 år vil det ikke længere være lovligt at sidde og kigge på mobiltelefonen på en restaurant, i letbanen, i skoven, i skolen eller når vi går en tur på Aros.

Vi vil blive mere fokuseret på, at vi også i byen skal skabe ”åndehuller”, og at formålet med en park ikke kun er at sidde på græsset, men også få ro fra andre støjsignaler. I dag skal vi i byudvikling indtænke gener fra trafikstøj og skærme boligerne for lugtgener fra partikler i luften. Om 20 år har vi forstået, at den største kilde til støj og forurening ligger i vores lomme og kalder på vores opmærksomhed.

Gradvist vil vi begynde at forbyde brugen af telefoner i det offentlige rum. Til de nødvendige undtagelser vil vi ved siden af rygerummene indrette særlige rum, hvor man kan stille sit behov for at bruge mobiltelefonen. I det offentlige rum kan ændringerne ses ved, at folk igen begynder at kigge på hinanden.

5. Letbanen er en succes

Da jeg boede i København og Stockholm var der meget biltrafik. Man talte bare ikke så meget om det, da det er en af præmisserne for at bo i en stor by. I Aarhus er der også meget biltrafik, men det taler man meget om. Mest fordi vi kan huske, at det ikke altid har været sådan. Når vi alene fokuserer på de negative ting i trafiksituationen, glemmer vi let alle de positive ting vi har skabt. En jernbane der ikke kunne passeres, et hegn, en stor vej langs havnen, en væg af industribygninger, der er fjernet. Aarhus har flyttet sig helt ned til vandet.

Vi skal naturligvis fortsat udvikle på trafik-løsningerne. Investeringer i infrastruktur er ikke en modsætning til investering i velfærd – de er hinandens venner. Om 20 år har vi gravet dele af trafikken ned, hvilket vil frigøre yderligere byggemuligheder i centrum, som dels kan spille positivt ind i fortætningen og finansieringen. Letbanen vil være fuldt udbygget med et net, som vi kender det fra S-togene i København, som gør, at man kan bevæge sig på kryds og tværs.

Vi vil have forstået, at det ikke giver mening at begynde at evaluere på en letbane efter en enkelt etape. Potentialet ligger ikke i en etape.

Letbanen vil blive tænkt sammen med den øvrige byudvikling. I modsætning til busruter flytter letbanen sig nemlig ikke lige, så vi kan begynde at fortætte omkring letbanen. Tænkt sammen med ideen om at skabe 4-5 nye brokvarterer med urban feeling er letbanen en fuldstændig fantastisk medspiller, der ud over trafikale bidrag også skaber storby-feeling. Jeg bruger stort set aldrig bus, når jeg flytter mig rundt i København.

Derimod tager jeg hellere S-toget end taxa. Det handler lidt om at toget bare er en mere urban måde at flytte sig rundt på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her