Dette er en kommentar: Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentar

Aarhus er Aarhus – med tre bankende hjerter

Det er havnen, universitetet og kulturen, der især gør Aarhus til Aarhus. Og en politisk vilje til at holde fast i byens fysiske egenart og kæmpe mod bevidstløs internationalisering.

Jeg bliver stolt, når jeg som 84-årig her i 2038 ser tilbage på det Aarhus, jeg har fulgt tæt og boet i det meste af mit liv. For det går godt for Aarhus. Udviklingen er ikke gået helt, som mange forventede oven på det succesfulde kulturår i 2017, hvor der var en generel følelse af, at træerne var på vej til at gro ind i himlen og byen stærkt på vej til at blive det, mange kaldte ”international”.

At det ikke gik helt som forventet for 20 år siden, tror jeg, de fleste i dag sætter pris på. For Aarhus er her i 2038 en by med sin helt egen profil og identitet og ikke en klon af det, der sker rundt om i verden, og som gør mange byer uendeligt kedelige og ensartede.

I 2018 var det noget nær en sandhed, at nyt rangerer højere end gammelt, at fornyelse er bedre end tradition, og at noget, der kommer fra udlandet er bedre og finere end lokal forankring. Men som tiden gik, og faren for at byen skulle miste sit særpræg blev tydeligere, var der mange, der følte et behov for at stoppe op og besinde sig.

For 20 år siden var der folk, der drømte om, at kvarteret skulle fyldes med internationale brands som Prada og Gucci, men byrådets støtte – og mod – gjorde det muligt for de mange små ejere at holde stand mod den internationalisering og markedsgørelse, som er tilbøjelig til at gøre alting mere ens.
Byens nuværende borgmester Jens Bernhardtsen har spillet en vigtig rolle i den proces. Han kæmpede – og kæmper fortsat – for at Aarhus skal finde sin egen vej. En vej, hvor byens topografi, historie og identitet sætter både rammer og retning for udviklingen. Aarhus er her i 2038 en moderne by med sin egen profil og en anderledeshed, der gør, at ingen er i tvivl om, at Aarhus er Aarhus.

Det er noget, man kan se, og noget, man kan føle, når man bevæger sig rundt i byen. Tag f.eks. Latinerkvarteret, som har bevaret sin egenart af småhuse, krogede, brostensbelagte gader og lokalt baserede og ofte dybt originale butikker. For 20 år siden var der folk, der drømte om, at kvarteret skulle fyldes med internationale brands som Prada og Gucci, men byrådets støtte – og mod – gjorde det muligt for de mange små ejere at holde stand mod den internationalisering og markedsgørelse, som er tilbøjelig til at gøre alting mere ens. Også Sydhavnen er blevet reddet fra kedeliggørelsen og ligger i dag som en oase fyldt med en puls, nytænkning og anderledeshed. Og så giver det sammenhængskraft, at stadig flere af de nye kvarterer bliver bygget med inspiration fra byens ældre brokvarterer som f.eks. Øgadekvarteret og Frederiksbjerg.

Det var havnen, der skabte Aarhus. Også i dag er havnen et af byens bankende hjerter og en vigtig faktor for byens vækst og erhvervsmæssige attraktivitet.

Byens andet bankende hjerte er universitetet og de kompetencer og erhverv, der knytter sig hertil. En enestående smuk campus midt i byen, og tusindvis af studerende, som forener byen med den helt særlige ungdommelighed, der er så karakteristisk for Aarhus. Dertil en forskningsprofil, der gør Aarhus synlig på verdenskortet, og samtidig skaber grundlag for en dynamisk erhvervsmæssig innovation. Ikke mindst inden for medico-området, hvor det også er værd at nævne, at Aarhus Universitetshospital nu i tre årtier er blevet kåret som Danmarks bedste hospital.

Havnen har været der fra de tidligste tider. Universitetet har været der i mere end 100 år. Og nu er kulturen så kommet til som et tredje bankende hjerte, der er med til at definere Aarhus som et centrum for hele Vestdanmark. Det var en udvikling, der tog sin begyndelse med åbningen af musikhuset i 1982, som fortsatte med åbningen af Aros i 2004, af Godsbanen i 2012, gentænkningen af Den Gamle (nye) By fra 2013, åbningen af Moesgaard i 2014, af Dokk1 i 2015 og af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.

Det er her i 2038 de færreste, der husker ret mange af de events, som prægede byen det år. Men 2017 var meget mere end forestillinger, udstillinger og happenings. Det var en kulmination på en kulturel vækst uden fortilfælde, som gav byen en helt ny platform.

Aarhus i 2040: Ny storby-region med 1,2 mio. indbyggere

Kulturen er i dag Aarhus’ helt store trækplaster. Der er græsrødder, og der er vækstlag, men det mest karakteristiske er, at alle de store, etablerede kulturinstitutioner – eller rettere: kulturvirksomheder – hver især går deres egne veje uden at skele til eller måle sig med, hvad der forgår i hovedstaden. Ikke mindst tænker man sig selv mere som virksomheder end institutioner, for mens en institution er noget fikseret, noget der står stille, så er virksomhed noget, der bevæger sig. Og man arbejder sammen med græsrødder og vækstlag, hvis anderledes og vilde tanker er med til at gøre det højere til loftet blandt de etablerede.

Folk kan lide at bo i Aarhus, og stadig flere kommer til. Byen er attraktiv for både virksomheder, studerende og borgere. Og for turister, som kommer til byen på krydstogt, i busser og på bilferie. Byens turistorganisation kunne også ønske sig en større andel af flyturister. Det er dog næppe realistisk så længe de nærmeste internationale lufthavne ligger i Hamborg og København.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: Kan kvalitet passe på 7-trinsskalaen?

Sebastian Thomassen, formand for Frit Forum Århus stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, AU

Debat: Lort i Riis Skov

Hendrik Vilstrup, professor, Vestre skovvej 6e, Risskov
Der løber virkelig mange hunde og mennesker i skoven, og begge parter efterlader lort.

Debat: Dobbelt op på barsel

Susan Kronborg Nielsen, folketingskandidat, hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre, Skovbrynet 13, Skanderborg
Der skal være lige vilkår for barsel uanset køn.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her