*

Favrskov

Favrskov bør have en skovbegravelsesplads

Skal én af Favrskov Kommunes skove indrettes til skovbegravelsesplads? Ja, mener Enhedslistens Peder Meyhof.

Odense og Silkeborg har skovkirkegårde, og i Aarhus arbejdes der på en skovkirkegård ved Nordre Kirkegård. Favrskov skal også have en, er der ønske om. Arkivfoto: Martin Lehmann

Flere og flere melder sig ud af folkekirken, og de skal have en mulighed for at blive begravet på anden vis end på en kirkegård. Det mener Enhedslistens Peder Meyhoff, der til næste byrådsmøde 26. september foreslår, at Favrskov skal have en skovbegravelsesplads.

»Det synes jeg er relevant i et moderne samfund, hvor flere og flere ikke vil begraves på traditionel vis,« siger han, der selv kunne forestille sig at få sin urne nedsat på en skovbegravelsesplads, når den tid engang kommer.

Peder Meyhoff peger på, at flere og flere byer efterhånden tilbyder deres indbyggere den mulighed. Odense og Silkeborg har blandt andre en skovkirkegård, og i Aarhus arbejdes der på en skovkirkegård ved Nordre Kirkegård.

»Nogle vælger, at asken skal strøs ud over havet. Andre vil gerne have asken placeret mere anonymt. Jeg kan selv se, at det ville være en fair måde for mig at ende på. Også af hensyn til de efterladte, der kan gå en tur i skoven og vide, at deres pårørende begravet der,« siger Peder Meyhoff.

Han har ikke fået tilkendegivelser fra de andre partier og ved således ikke, hvor stor sandsynlighed forslaget har for at blive vedtaget.

»Jeg ved, at tilsvarende er vedtaget i andre kommuner. Sidst i Assens, hvor et enigt byråd besluttede det. Det, de andre i byrådet måske vil være bekymrede for, er ekstra udgifter. Men umiddelbart vil det ikke koste andet end i dag, hvis man vælger en kommunal skov – jo, måske lige en ekstra gang oprydning, så der ikke ligger ting og flyder.«

S og V er positive

Borgmester Nils Borring mener, at forslaget med fordel kunne have været fremlagt som et politisk ønske frem mod budgetlægningen.

»Det er jo ikke noget, man kommer til gratis. Hvis man skal gøre det, skal man gøre det ordentligt, og det koster penge, og så skulle vi nok have taget diskussionen i budgetdrøftelserne,« siger han og tilføjer, at det ligner et typisk valgårsforslag.

Alligevel stiller han sig ikke på bagbenene.

»Jeg vil ikke afvise det. Holdningsmæssigt har jeg ikke noget imod, at folk ikke vil begraves i en dansk kirke. Vi har jo religionsfrihed. Og det bliver nok ikke en stor udgift, men det er vi nødt til at undersøge,« siger han og påpeger, at der ikke er ret meget kommunal skov i Favrskov.

Men er der ikke massiv modstand i byrådet, forventer han, at forslaget vil blive sendt til behandling i Teknik- og miljøudvalget, som så kan komme med en vurdering.

»Hvis der er enighed der, så plejer byrådet at følge anbefalingen.«

Venstrebyrådsmedlem Kurt Andreasen, formand for teknik- og miljø udvalget i Favrskov Kommune, modtager umiddelbart forslaget positivt.

»Min helt personlige holdning er, at det lyder fornuftigt,« siger han, men understreger, at de ikke har talt om forslaget i kredsen endnu.

Skulle der være enighed om at etablere en skovbegravelsesplads, ser han ingen problemer i ret hurtigt at få den planlagt og etableret.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her