Annonce
JP Aarhus 20 år
Favrskov

Favrskov holder konference: Vil kickstarte en ny børne- og ungepolitik

Favrskov Kommune vil have ny børne- og ungepolitik, og alle interesserede kan på en konference komme med input.

Alle interesserede har mulighed for at komme med input, når Favrskov Kommune den 1. oktober holder åben konference om sin nye børne- og ungepolitik. Det sker i Hammel Idrætscenter kl. 16-21.

Den nuværende politik på børne- og ungeområdet, "Sammen om børn og unge", stammer fra 2015. Med konferencen vil kommunen kickstarte arbejdet med at formulere en ny politik.

Det er håbet, at forældre, elever og alle andre interesserede i børne- og ungeområdet vil deltage på konferencen og komme med input.

Den engelske forsker Brenda Taggart og lektor Thomas Iskov står på konferencens program, og de vil belyse, hvad der er med til at skabe kvalitet på børne- og ungeområdet.

Efter de to oplæg vil der være en workshop med fokus på politikkens temaer, og her vil relevante fagpersoner byde ind.

»Vi har hele tiden brug for samspillet med borgere, brugere, fagpersoner og pårørende, for det er med til generelt at kvalificere vores tilbud. Så alle input er vigtige i arbejdet med den nye politik. Og for mig er det vigtigt at sige, at det er en ny politik, vi er ude efter. Så vi har ikke allerede et udkast i skuffen,« lyder det fra formanden for børne- og skoleudvalget i Favrskov Kommune, Birgit Liin.

JP Aarhus
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her