Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

En dråbe blod fra moderen kan fortælle alt om det ufødte barn

Forskning: En gruppe forskere på Aarhus Universitetshospital, Skejby, har fundet ud af, hvordan man kan fiske fosterceller ud af en blodprøve fra moderen, så man fremover gennem den kan tjekke fosteret for misdannelser.

Palle Schelde er partner i Arcedi Biotech og indgår i det forskerhold på Aarhus Universitetshospital, Skejby, der er tæt på at finde ud af, hvordan man kan erstatte moderkagebiopsier og fostervandsprøver med blodprøver fra moderen. Foto: Thomas Emil Sørensen

Det handler om at skille sig ud.

Det gør de fosterceller, der under en graviditet etablerer sig i moderens blod. Men de er alligevel tæt på at drukne i mængden.

»Der er kun 5-10 fosterceller i 1 ml blod – mængden er afhængig af, hvor stor moderkagen er. Til sammenligning er der 10 mio. hvide og 10 mia. røde blodlegemer,« siger professor, overlæge, dr. med. Steen Kølvraa.

Han sidder i kantinen bag indgang 6 på Aarhus Universitetshospital, Skejby, drikker kaffe og spiser en kage, som han er sikker på, at hans kone ikke synes, at han skal spise.

Men noget skal der til, for han har travlt, Steen Kølvraa og hans partnere i Arcedi Biotech, Palle Schelde og Ripudaman Singh, der i nogle afsides laboratorier i sygehusets bygninger, som de har lejet sig ind i, er tæt på at finde ud af, hvordan man kan erstattet moderkagebiopsier og fostervandsprøver med blodprøver fra moderen.

Endda kan de påvise eventuelle kromosomfejl eller andre misdannelser så tidligt i graviditeten, at moderen kan få en abort inden for 12-ugersgrænsen, hvis hun ønsker det.

Næsten umuligt

Den 69-årige læge har i årevis arbejdet med klinisk genetik og fosterdiagnostik, altså at undersøge det tidlige foster for f.eks. kromosomfejl. Det har man hidtil gjort med såkaldte invasive indgreb, hvor man stikker en tynd nål ind i moderkagen eller i livmoderen for at hente fostervand.

Disse prøver giver meget sikre svar, men problemet er, at 1-2 pct. af disse indgreb fører til ufrivillig abort pga. blødning eller sivning af fostervand, hvilket får nogle gravide til at sige nej tak til prøven, andre til at gennemføre den med en vis nervøsitet. Desuden er moderkageprøven ifølge Sundhedsstyrelsen bedst, når kvinden er 9-13 uger henne, mens fostervandsprøven er bedst, når hun er 15-18 uger henne. I sidstnævnte tilfælde betyder det, at abortgrænsen er overskredet, og at der teknisk set er tale om en fødsel, hvis hun vil have fjernet fosteret.

Det er her, at travlheden hos Steen Kølvraa og Arcedi kommer ind. For han og hans lille hold af forskere er kommet langt med at finde ud af, hvordan man kan isolere fostercellerne i moderens blod og via dem påvise, om de bærer på f.eks. Downs syndrom eller andre genetiske fejl.

Blodprøver til forsøg

De har indgået en aftale med Skejby Sygehus om at kunne bede de gravide, der kommer til nakkefoldsscanning i ca. 12. uge om at få en blodprøve, som de kan lave deres forsøg på.

»Vi er stort set alene med det. De fleste har opgivet det, men jeg har forsket i denne form for fosterdiagnostik siden 1990’erne. Det, som vi har gang i nu, er videnskabeligt næsten umuligt, men jeg har altid været en hund efter umulige opgaver. Hvis vi kommer i mål med det, taler vi om et marked på milliarder af dollars,« siger han.

»Vi har udviklet en metode, hvor vi beriger fostercellerne med nogle små magnetkorn med antistoffer, der er rettet mod fostercellerne, så vi kan trække dem ud med en magnet. Tricket, som vi har brugt, er, at vi har arbejdet med blodprøver fra gravide, som venter drenge, for de fosterceller adskilte sig i forvejen ved at have et y-kromosom blandt de 46 kromosomer, hvor pigefostre jo har to x-kromosomer og ingen y-kromosomer.«

Downs syndrom er som regel det, man taler om, men Steen Kølvraa mener, at man ikke skal indskrænke sig til det.

Den etiske grænse

»Vi kan meget mere i dag. Vi skal have en metode, der kan bruges af alle kvinder. Men det er vigtigt, at politikerne kommer på banen med en liste over, hvad vi må undersøge for. Vi skal jo bare have 25-30 celler for at kunne lave en dna-analyse på hele fosterets arvemasse og se, om der er nogle uheldige kombinationer af gener ud over f.eks. øjen- og hårfarve. Det er ikke dybden, der er problemet. Det er etikken. For der er mange etiske bivirkninger ved, at man kan se så meget, der er ubestrideligt,« siger han.

Man har længe vidst, at fostercellerne er i moderens blod, men har ikke vidst, hvordan man kunne isolere dem, siger Steen Kølvraa.

Målet er, at blodprøven kan gøre de invasive indgreb overflødige, og at man samtidig kan stille en diagnose ret tidligt i graviditeten. Metoden er ikke bare mere sikker, den er også langt billigere, og derfor vil man på lang sigt kunne tilbyde alle gravide sådan en screening af en blodprøve. Det er også let at fastslå kønnet, når man har fundet fostercellerne, men det er ikke det primære formål for Arcedi.

»Kønnet kan fastslås, allerede når moderen er syv-otte uger henne. Men da er det stadig for tidligt at påvise med bestemthed, om fosteret bærer på nogle kromosomfejl. Jo tidligere, desto sværere – og tænk, hvis vi kom til at sige noget forkert. Når jeg ser en tidlig prøve, ved jeg kun næsten, hvad den viser, og hvad skal jeg bruge næsten til? Vi skal være helt sikre. Det er vi, når fosteret er 10 uger gammelt, og det er nok for os.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her