Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Aarhus er det nye modemekka

Modebranchen kan blive byens næste vækstlokomotiv.

Pelsmode fra Kopenhagen Fur, som er medarrangør af aftenens modeshow.

Aarhus kan blive det nye centrum for den danske modebranche.

Byen har potentialet og det kreative miljø, mener både de kommunale og de regionale politikere, der med et stort modeshow i aften i Dokk 8000 på Aarhus Havn vil vise, at der er muligheder i Aarhus, og at der vil kunne skabes nye arbejdspladser på området.

Det bekræftes af en undersøgelse, som DMA/Research har lavet for kommunen. Den viser, at der er 348 virksomheder i modebranchen i Aarhus. 90 pct. af dem er virksomheder med under 10 ansatte. Især her er der et potentiale for vækst, mener analysevirksomheden.

»Det er glædeligt, at Aarhus Kommune vil prioritere modebranchen og tager ansvar for at skubbe til en positiv udvikling,« mener Simon Hansen fra brancheforeningen Dansk Mode & Textil.

»Aarhus har et potentiale som modeby. Det er en by med megen kreativ energi og mange unge mennesker,« tilføjer han.

Aarhus rykker

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) er sammen med Kopenhagen Fur vært ved modeshowet. Kopenhagen Fur, som ejes af de danske minkavlere, er verdens største pelsauktionshus og er involveret i modebranchen bl.a. via to udviklingscentre, Kick og Design Studio.

Modebranchen er det helt rigtige sted at sætte ind, mener Jacob Bundsgaard:

»Det er en branche i vækst og dermed en branche, som kan skabe arbejdspladser. Mange af de aarhusianske virksomheder er relativt små, så vi kan hjælpe med at skabe et netværk og etablere samarbejde på tværs. Vores ambition er at vise, at vi som kommune kan sætte fokus på de muligheder, der er, og hjælpe udviklingen på vej.«

Det er der al mulig grund til, mener direktør Torben Nielsen, Kopenhagen Fur.

»Vi fornemmer, at det er noget, man vil i Aarhus. Når byen siger, at den vil satse på det, og også i sin byplanlægning gør det attraktivt at være kreativ virksomhed, så rykker det. Det har man ikke på samme måde magtet i København,« mener han.

Direktøren lægger ikke skjul på, at det er i forretningsøjemed, at Kopenhagen Fur er medarrangør af modeshowet, hvor også de aarhusianske modemærker Hummel, Black Lily, Shoe the Bear, Metropol, Minimum og Utzon er med.

»Vi er ikke i underholdningsbranchen. Når vi går ind i noget, er det, fordi vi kan se perspektiver. Det kan vi i Aarhus,« siger Torben Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her