Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Aarhus sætter fokus på mode

Flere modevirksomheder etablerer sig i Aarhus. Derfor vil Aarhus Kommune støtte virksomhedernes udvikling, skabe arbejdspladser og brande byen.

Foto: Gorm Branderup

Aarhus Kommune satser 200.000 kr. på at løfte små lokale modefirmaer, så de får vokseværk og kan skabe flere arbejdspladser. Pengene til indsatsen, som har fået navnet Headstart Fashion, kommer fra Region Midtjylland , der har et initiativ med det formål at skabe vækst i de kreative erhverv i regionen. Fem vinderprojekter bliver tilsammen støttet med 35 mio. kr. af regionen frem til 2017.

»Vi kunne se, at der er ved at udvikle sig en modeklynge i Aarhus og Østjylland, og derfor kigger vi på, om vi kan gøre noget for at hjælpe branchen. Vi vil pleje de store og udvikle de små,« siger erhvervschef i Aarhus Kommune Jan Beyer SchmidtSørensen.

Kommunen har betalt op mod 50.000 kr. for en kortlægning af modebranchen i byen. Undersøgelsen, som er foretaget af DMA Research, viser, at der i kommunen er 348 modevirksomheder – 134 af dem er etableret siden 2009. Tre af fire aarhusianske modevirksomheder har dog kun en ansat eller består kun af indehaveren selv.

Derfor er Aarhus Kommune interesseret i at få de små til at vokse og gøre byen kendt som modeby.

Moden skal digitaliseres

Frem til november skal Headstart Fashion præsentere et projekt, som er relevant for modeindustrien, og som kan udbygges de næste fire år, hvis projektet vinder. De mindre virksomheder bokser især med digitale forretningsmodeller, e-handel og markedsføring, og derfor vil parterne bag Headstart Fashion gennem seminarer og et nyt it-værktøj inspirere branchen samt give den anvisninger på at bruge digitale medier i forretningen.

Allan Kruse, partner i moderådgivningsfirmaet Spandet, mener, at man skal tænke større end det:

»Man bør sætte forretningsfolk og kreative hoveder sammen. Kommunen kunne lave et slags showroom, hvor de præsenterede produkter fra de små virksomheder for kapitalstærke forretningsfolk. Der må være et stort potentiale i Aarhus, som bare skal hjælpes frem og gøres forretninger ud af.«

Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen kan ikke forstille sig, at kommunen finansierer et showroom:

»Men det kan bestemt ikke udelukkes, at vi kan støtte det på anden vis, f.eks. med midler til markedsføring.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Undgå de typiske hygiejnefejl i køkkenet
Glem ikke vandhanen og køleskabshåndtaget i dine rengøringsrutiner. Her kan der gemme sig masser af bakterier, som kan føres videre rundt i køkkenet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her