Erhverv

Stentrappe ved åen skal sælges

Nu skal der skabes liv i det mørke hul under Skt. Clemens Bro, mener teknik- og miljøforvaltningen.

Området under Skt. Clemens Bro skal nu ifølge Teknik og Miljø forvandles til et spændende og imødekommende sted for byens borgere og gæster. Illustration: Aarhus Kommune

Arealet under Skt. Clemens Bro skal sælges for at skabe større tryghed under broen samt skabe en arkitektonisk smuk fodgængerforbindelse mellem gågaden og Åboulevarden.

Det fremgår af en indstilling fra teknik- og miljøforvaltningen til magistraten i Aarhus Kommune.

Målet med salget af grundstykket mellem Rømerhus og Wormhus er at skabe et nyt lille byrum i byen.

Under broen gemmer sig i dag en afblændet stentrappe og to små teknikrum, og stedet har hidtil været mørkt og utrygt at bevæge sig igennem. Desuden har det været svært at holde rent, fordi der ofte samles affald.

Området skal nu ifølge Teknik og Miljø forvandles til et spændende og imødekommende sted for byens borgere og gæster ved at etablere en bar, restaurant eller butik, som passer ind i miljøet langs Åboulevarden.

Køberen af rum og stentrappe forpligter sig til at etablere en ny trappe, som forbinder Åboulevarden og Skt. Clemens Bro.

Mere fodgængertrafik

En af årsagerne til, at en istandsættelse af trappen og området er blevet mere påtrængende, er ifølge indstillingen, at fodgængerstrømmen på Åboulevarden i retningen ind mod byen er steget efter åbningen af Dokk1.

Den foreslåede nedgang midt på Skt. Clemens Bro forringer denne oplevelse og slører den visuelle oplevelse af åens forløb omkring Skt. Clemens Bro.
Lokalt Kulturmiljøråd

I forbindelse med renoveringen af Rømerhus har den eksisterende trappe ved Skt. Clemens Bro desuden været lukket for at give plads til en byggekran. Stentrappen skal dog erstattes af en ny trappe, som kan danne en mere åben og indbydende forbindelse mellem Åboulevarden og Skt. Clemens Bro.

Projektet kan ifølge Teknik og Miljø gennemføres uden omkostninger for Aarhus Kommune. Der er fremsat et tilbud på at løse entrepriseopgaven for 5.800.000 kr. samt et tilbud på byggeretterne på 6.050.000 kr. Salget indbringer således kommunen 250.000 kr., men medfører også tilsvarende udgifter i forbindelse med salget.

Arkitektonisk ulogisk

Forslaget har været forelagt Lokalt Kulturmiljøråd, som anbefaler at bevare den eksisterende trappe.

»Rådet finder den nye trappeadgang arkitektonisk ulogisk og (…) løsrevet i forhold til strøg og å-forløb. (...) Alle broerne over den bynære del af å-forløbet spænder frit uden trapper eller reposer som en del af det frie spænd. Dette træk bevirker, at man visuelt kan følge åens forløb i lange stræk. Den foreslåede nedgang midt på Skt. Clemens Bro forringer denne oplevelse og slører den visuelle oplevelse af åens forløb omkring Skt. Clemens Bro,« fremgår det af en udtalelse fra kulturmiljørådet.

Magistraten i Aarhus Kommune skal behandle sagen mandag.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Rituel drengeomskæring er en ligestillingskamp

Jasmine Søgaard, gymnasielærer og socialdemokrat, Malling
Som samfund har vi pligt til at beskytte børnenes ret til at bestemmelse over egen krop

Debat: Er mere magtanvendelse virkelig svaret?

Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV
Der er en nærliggende risiko for, at nye magtanvendelsesbeføjelser fører til besparelser i botilbud for voksne med udviklingshæmning. En sådan spiral kan resultere i ønsker om endnu flere beføjelser.

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her