*

Erhverv

Gaven, der koster Aarhus et tocifret millionbeløb

For at Aarhus kan få et havnebad, skal Aarhus Kommune bekoste en række anlæg, som koster godt 18 mio. kr.

Et havnebad i Bassin 7 kan komme til at se således ud. Før det kan åbne, skal der dog bruges godt 18 mio. kr. på sikring af badevandskvaliteten samt bølgebrydere. Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group

Her er en gave – det koster 18 mio. kr., før du kan bruge den.

Sådan plejer det ikke at lyde ved udveksling af fødselsdags- eller julegaver. Men når aarhusianerne til maj næste år endelig kan tage gaven fra Købmand Herman Sallings Fond – 40 mio. kr. til det store havnebad – i brug, har Aarhus Kommune nok postet ekstra 18,6 mio. kr. i det.

Mandag anbefalede magistratsafdelingen for teknik og miljø byrådet at vedtage en anlægsbevilling på et tocifret millionbeløb til sikring af badevandskvalitet og bølgedæmpning, så gaven fra Salling kan realiseres – havnebadet blev kort før den planlagte åbning i maj i år udskudt på grund af for dårlig badevandskvalitet.

I den samlede økonomi for Aarhus Ø er der afsat 5 mio. kr. til ekstra foranstaltninger ved havnebadet på Aarhus Ø. Det betyder, at der nu skal findes yderligere 13,38 mio. kr., før havnebadet kan åbne.

God gave

Det konservative byrådsmedlem Marc Perera Christensen fastslår, at havnebadet vil blive en realitet uagtet den ekstra millionregning til kommunen.

»Vi har foreløbig skubbet det videre til udvalgsbehandling, som må vise, om der er alternative muligheder, som kan gøres billigere. Men vi har sagt ja til gaven, og projektet er så langt, at det nu handler om at få det færdigt,« siger han.

Lene Horsbøl, medlem af Venstres forhandlingsgruppe ved budgetforhandlingerne, siger:

Det er en fremragende gave til byen. At der så kan etableres bedre løsninger for et helt bassin er et plus i forhold til gaven. De 18 mio. kr. er på alle måder givet godt ud.
Steen B. Andersen (S), byrådsmedlem og medlem af teknisk udvalg

»Vi vil sikre balance i økonomien, og det gælder særligt i forhold til driften. Alternativet er, at Aarhus har et færdigbygget havnebad, som ikke kan bruges. Det mener vi ikke er attraktivt for byen – selvom det selvfølgelig er problematisk, at forudsætningerne for projektet ikke holder.«

Om Venstre vil gå ind med hele beløbet eller alternative finansieringsmuligheder er ikke afklaret, da det endnu ikke er drøftet i gruppen.

Pengene er der

Beløbet på de 18,6 mio. kr. lyder voldsomt, men pengene kan findes inden for den samlede økonomi for Aarhus Ø, lyder det fra Bente Lykke Sørensen, chef for Bolig og Projektudvikling i Aarhus Kommune.

Hun forklarer, at man i 2016 satte en række planlagte foranstaltninger på pause, fordi målinger viste en badevandskvalitet, der var dårligere end forventet. Det er penge til de foranstaltninger, som nu kan bruges til at dække den merudgift, som det kræver at sikre havnebadet. Samtidig opnår man en langsigtet sikring af bassin 7, hvor kommunen råder over hele bassinet, når Molslinjen er flyttet.

»I det oprindelige budget havde vi afsat 15-18 mio. kr. til en bølgebryder ind i bassin 7. Nu får vi en konstruktion, der sikrer, at havnebadet og det omkringliggende bynære havnebassin har en acceptabel badevandskvalitet, og som samtidig beskytter havnebadet imod de til tider væsentlige bølgeforhold, der kan optræde i Bassin 7,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til merudgiften fra Kristian Würtz (S), der som rådmand for Teknik og Miljø står bag indstillingen. Hans partifælle det socialdemokratiske byrådsmedlem Steen B. Andersen sidder i teknisk udvalg, og han mener, at beslutningen om at anbefale godkendelse i byrådet er helt rigtig. Man bør se på alt det, byen får med havnebadet, mener han:

»Det er en fremragende gave til byen. At der så kan etableres bedre løsninger for et helt bassin er et plus i forhold til gaven. De 18 mio. kr. er på alle måder givet godt ud – både i forhold til selve gaven og i forhold til, hvad de gør ved selve det bynære havnebassin.«

Næste skridt for havnebadet er en behandling i byrådet, som enten kan godkende indstillingen eller sende den tilbage i teknisk udvalg for yderligere behandling.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her