Erhverv

Kommunale chefer ville omgå egne regler for at undgå genansættelse

Eksperter og fagforening sender hård kritik mod Aarhus Kommune efter nye afsløringer.

Flere højtstående medarbejdere i Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune har i en række interne mails diskuteret, hvordan de kunne fyre en medarbejder og i strid med egne regler undgå genansættelser ved at omgå kommunens omplaceringspolitik.

Det viser en række interne mails, som JP Aarhus er i besiddelse af.

De hemmeligholdte mails er sendt mellem fem højtstående medarbejdere i den kommunale afdeling, heriblandt den nu bortviste chef Claus Pedersen og afdelingens anlægschef Trine Buus Karlsen, og viser, at de kommunale chefer ved en planlagt fyring ville undgå at skulle genansætte to sekretærer, der kort forinden var blevet fyret.

Ikke i ”good standing” hos HK

Ifølge Aarhus Kommunes såkaldte omplaceringspolitik skal medarbejdere, der er blevet fyret på grund af besparelser, tilbydes et job, hvis der opstår en ledig stilling.

Men dokumenterne viser, at bl.a. afdelingens anlægschef Trine Buus Karlsen har bedt sine chefkolleger om at overveje, hvordan de i strid med reglerne kunne undgå det scenarie:

»Vi er bange for, at de skal tilbydes stillingen. Hvorledes kommer vi ud over dem, vi kan selvfølgelig godt tage dem til samtale (ingen problem), men vi kan vel ikke blive presset til at ansætte dem,« skriver anlægschefen bl.a. i en mail dateret den 11. marts 2016.

I et svar skriver en personalekonsulent i afdelingen, at hun har forhørt sig hos den øverste HR-chef i Teknik og Miljø, Hanne Thalund:

»Hanne (Thalund, red.) beder om, at I er yderst varsomme omkring den del med ikke at ansætte enten (en af de to sekretærer, red.) i den stilling, der øjensynlig bliver ledig,« lyder det bl.a. i mailen, hvori personalekonsulenten også skriver, at afdelingen ikke er »i ”good standing” hos HK«.

Ekspert: Det ser alvorligt ud

Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker hos Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet, vurderer, at de interne mails strider imod kommunens regler.

»Det ligner umiddelbart en total omgåelse af kommunens egen politik om netop at tilbyde genansættelse, således at de tidligere medarbejdere kan søge den ledige stilling,« siger han.

Kommunal anlægschef ville sætte medarbejdere »op mod hinanden«

Hos fagforeningen HK Kommunal Østjylland, som repræsenterer flere ansatte i den kommunale afdeling, mener formand Hans-Henrik Hansen, at de interne mails viser, at kommunen både har brudt omplaceringspolitikken og den aftalte overenskomst.

Dokumenterne viser også, at anlægschef Trine Buus Karlsen i en mail til Claus Pedersen har beskrevet, at hun fik sat to medarbejdere »op mod hinanden«, og at det betød, at den ene medarbejder valgte at flytte afdeling.

Ifølge Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, er ordlyden i mailen alvorlig.

»Det er overhovedet ikke i overenstemmelse med god ledelsesskik,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Glæde over True Skov: Bør beskytte 500.000 træer

Gitte Holmslykke, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab | Ida Vogel, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab
Der er mange muligheder i True Skov, som Aarhus Kommune vil forbedre.

Debat: Nej, landbruget er ikke i gang med en stor kampagne

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Konflikten mellem natur og afvanding er unødvendig, og der er masser af muligheder for at øge vandløbenes vandføringsevne.

Debat: Vores massive svigt af ældre medborgere

Hardy Mikkelsen, miljøchef, Holme Parkvej 284, Højbjerg
Vi fralægger os som samfund ansvaret fuldstændigt. Og imens har tricktyvene kronede dage med at bestjæle vore ældre medborgere.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her