*

Erhverv

Letbanen: Nye datoer på plads

Datoer for opstart og fuld drift er nu på plads for alle letbanestrækninger. Køreplanen lader dog vente på sig.

Midttrafik forventer, at en opdateret køreplan foreligger i august. Arkivfoto

Østjyder, der utålmodigt venter på letbanen, kan nu sætte kryds i kalenderen.

Efter Aarhus Letbane i maj oplyste, at den indre strækning ville åbne den 23. september med tre afgange i timen (knap fire måneder forsinket), forventer man fuld drift fra den 29. oktober 2017 med otte afgange hver time på strækningen fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby. Det skriver Aarhus Letbane i et nyhedsbrev.

Fra uge 48, altså senest den 3. december, åbner strækningerne Aarhus-Odder og Skejby-Lisbjerg, hvor sidstnævnte kører med fuld drift fra første færd. Strækningen til Odder åbner med én afgang i timen og kører med fuld drift fra årsskiftet (fire afgange til Mårslet og to afgange til Odder).

Når man tænker på, at Danmarks første letbane er et komplekst milliardprojekt spredt over 110 km og fire kommuner, som vi har arbejdet på i fire år, synes jeg, at godt tre måneders forsinkelse er til at leve med. ,
Claus Rehfeld Moshøj direktør i Aarhus Letbane

I februar 2018 begynder letbanen at køre til Grenaa med én afgang i timen til og fra Grenaa. Her åbner også strækningen Lystrup-Lisbjerg (to afgange over Skejby og to afgange over Risskov), og dermed vil samtlige 110 km letbane være i drift. I begyndelsen kører letbanetogene med én afgang i timen til og fra Grenaa.

Fra uge 13, altså seneste den 1. april 2018, forventer Aarhus Letbane at udvide til fuld drift på alle strækninger med undtagelse af den sidste del af Grenaabanen mellem Ryomgård og Grenaa. Her vil man først have to afgange i timen i myldretiden på hverdage i sidste kvartal af 2018.

Forsinkelsen skyldes som tidligere nævnt i JP Aarhus godkendelse af næsten 3.000 sikkerhedsdokumenter, der er påkrævet for at køre letbane i Danmark.

»Men når man tænker på, at Danmarks første letbane er et komplekst milliardprojekt spredt over 110 km og fire kommuner, som vi har arbejdet på i fire år, synes jeg, at godt tre måneders forsinkelse er til at leve med,« udtaler Claus Rehfeld Moshøj, direktør i Aarhus Letbane, i nyhedsbrevet.

Køreplan kommer senere

Imens datoerne så småt er på plads, lader letbanens køreplaner vente på sig. Gruppeleder for mobilitet og rådgivning i Midttrafik, Ole Sørensen, fortæller, at der først skal laves en række simuleringer, før Midttrafik kan udgive de endelige køreplaner.

Pas på: Letbanen rammer midtbyen med testkørsler

Det arbejde starter i juli måned på den indre strækning.

»Vi laver masser af køreplaner, men de er alle til prøvedrift. Der kan komme justeringer. Det er bl.a. ret vigtigt, at vi kan holde nogle minuttal mellem krydsene. Jeg ville gerne have dem ud, men det er ikke særlig klogt at lægge køreplaner ud nu, som vi sidenhen må trække tilbage,« siger Ole Sørensen.

Bybusserne på den indre strækning ændrer ikke køreplan, før letbanen er i drift på strækningen mod Odder i begyndelsen af december. Midttrafik forventer, at en opdateret køreplan foreligger i august. I mellemtiden vil erstatningsbusserne til Odder- og Grenaabanen fortsætte i perioden frem til åbningen af banerne og derefter udfases, i takt med at togene kører på fuld drift. De regionale busruter 100 og 202, som er tilpasset efter den nye letbane, ændrer derimod køreplan ved det ordinære køreplansskifte den 25. juni 2017, oplyser Midttrafik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Der er for få natbusser
Charlotte Welzel Andersen , byrådskand., Det Konservative Folkeparti Saltholmsgade 23, st. 8000 Aarhus C | Sebastian Joubert Kaimson, byrådskand., Det Konservative Folkeparti Vesterport 8E 1.th, 8000 Aarhus C
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ulækre skoletoiletter – har forældrene ikke et ansvar?

Sidsel Vejby, cand. ling. merc. (mor til børn i hhv. 1. og 4. klasse) Rønbjergvej 15, Risskov
På mine børns skole er toiletterne lige så uhumske som før renoveringen.

Debat: Dansk landbrug er ikke rosenrødt

Holger Øster Mortensen, ”Liselyst”, Præstholm Mk., Odder

Debat: Selvfølgelig skal elever i folkeskolen til julegudstjeneste

Sebastian Joubert | S. Kaimson, Byrådskandidat for De Konservative, Vester Allé 21- 2., Aarhus C
Hvis ikke vi bliver mindet om, hvorfor vi holder jul, bliver det hele bare en gaveregn – uden at der er en mening med det.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her