Erhverv

Tilpasning af perroner til letbanen koster millioner

Ombygning af perroner på Odder- og Grenaabanen til den nye letbane kommer til at koste 25 mio. kr.

På Odder- og Grenaabanen skal perronerne tilpasses den nye letbane, så man ikke skal springe eller falde for at komme ind og ud af toget. Arkivfoto: Catrine Ertmann

Når letbanetogene i fremtiden skal køre på den gamle nærbane fra Odder til Grenaa, kræver det en omfattende ombygning af perronerne. Ombygningen, der begyndte onsdag på Odderbanen, kommer samlet til at koste 25 mio. kr.

»Opgaven består i at tilpasse perronforkanten til de nye letbanetog, så der sikres niveaufri ind- og udstigning. På Odderbanen er de eksisterende perroner typisk for høje, så selve perronen skal sænkes og have ny belægning. Endelig sættes der en kant på perronen, der sikrer, at kanten når ud til letbanetogene, der er smallere end de gamle tog,« siger Jens Velling, kommunikationschef i Aarhus Letbane.

Opgaven består i at tilpasse perronforkanten til de nye letbanetog, så der sikres niveaufri ind- og udstigning.
Jens Velling Kommunikationschef i Aarhus Letbane

Tilpasningen sker bl.a. for at tilgodese dårligt gående og kørestolsbrugere. Perrontilpasningen gælder udelukkende letbanens to delstrækninger fra Odder og Grenaa, da perronerne på den indre strækning i Aarhus på forhånd er tilpasset de nye letbanetog. Niveauforskellen på Odderbanen skyldes, at DSB’s nærbanetog var højere end de nye letbanetog, hvorfor man dengang steg på toget ved hjælp af trin.

På Grenaabanen er det modsatte tilfældet.

»Her er perronerne typisk for lave, så her består opgaven i at etablere ny og højere belægning. Løsningen med en perronforkant er den samme,« siger Jens Velling.

Perronforkanten på Grenaabanen kan vippes op og ned for at bevare muligheden for at køre med bredere godstog mellem Grenaa Havn og Aarhus Havn.

Testkørsel om natten

Da perronarbejdet foregår parrallelt med testkørsel på Odderbanen, bliver testkørslen rykket fra dagtimerne til hverdagsnætter fra kl. 18-07 på strækningen mellem Malling og Tranbjerg, inklusiv natten mellem fredag og lørdag. Det betyder, at overkørslerne ved Vilhelmsborg Station på Bedervej og ved Nørrevænget Station i Tranbjerg afspærres i ovenstående tidsrum.

Når arbejdet med at bygge nye platforme er afsluttet, vil testkørslerne atter blive udført i dagtimerne på hverdage i tidsrummet kl. 8-20. Aarhus Letbane oplyser, at ændringer i tidsplanen vil fremgå af selskabets hjemmeside.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her