Erhverv

Formand vil have flere lærere i klassen

Formand for Århus Lærerforening foreslår flere timer med to lærere for at få inklusionen til at lykkes. En forsker er enig i at opnormere, men det behøver ikke være med en ekstra lærer.

Mange medlemmer af Århus Lærerforening mener, at de aarhusianske skoler svigter børn med særlige behov. Formanden for Århus Lærerforening, Jesper Skorstengaard, betegner forholdet som alarmerende. Foto: Gregers Tycho

Flere timer med to lærere. Det vil ifølge formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard løse problemet med, at et flertal af lærere føler, at de ikke giver inklusionsbørn den fornødne støtte.

»At stå alene med en klasse, hvor der måske er en grad af arbejdsuro, og så have en to-tre børn, der også skal inkluderes, mener rigtig mange, er uforsvarligt,« fortæller formanden.

»Det er ikke kun et spørgsmål om ressourcer, men om at organisere sig, så man kan løse opgaven. Her giver folkeskoleloven mulighed for at konvertere understøttende undervisning til to-lærer timer.«

I en undersøgelse, som Århus Lærerforening har foretaget blandt knap 700 medlemmer, har 85 pct. svaret, at de har elever i deres klasser, som ikke får den fornødne støtte. 87 pct. af lærerne svarer også, at de tror, at to-lærer ordningen er en måde at få inklusionsopgaven til at lykkes bedre. Men kun 43 pct. benytter sig af det, fremgår det af undersøgelsen.

»Jeg tror, at mange har været bundet af, at tanken med folkeskolereformen var, at der skulle være længere skoledage. Og det her ville korte dagen, fordi man reducerer skoletiden tilsvarende. Fra 4. klasse og opefter vil det være en ”gratis” ordning, så det vil det være ren win-win,« siger Jesper Skorstengaard.

Han har informeret Aarhus Kommunes børne- og ungerådmand, Bünyamin Simsek (V) om undersøgelsens resultat med en opfordring om i højere grad at benytte to lærere samtidig i undervisningen.

Et politisk signal

»Der kunne godt gives et mere kraftigt politisk signal om at få det gjort. Når man bruger personaleressourcen, som man gør ved at sprede den ud på mange timer, er der mindre ressourcer til at bruge to-lærer. Ministeren har også flere gange sagt, at lovgivningen ikke skal læses så stringent. Man skal gøre det, der giver mening for børnene,« understreger Jesper Skorstengaard.

Janne Hedegaard, der er forsker i inkluderende og ekskluderende miljøer på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Aarhus Universitet, mener, at lærer undersøgelsen rammer ved siden af.

»Jeg forstår godt, at mange lærere svarer nej, når de bliver stillet det spørgsmål, og det er supersynd for de børn, for det er dem, der bliver tabere i spillet. Men når jeg opponerer imod den måde at stille spørgsmål på, er det, fordi det er ud fra en forestilling om, at skolen bare skal blive ved med at gøre det, den plejer, og så løfte en helt ny opgave samtidig,« siger Janne Hedegaard.

Kanonstor opgave

»Men nej, én lærer kan ikke løse det her alene. Faktisk ville det være endnu bedre, hvis det ikke var to-lærer, men at det var en lærer og en anden fagperson, der løftede opgaven. Forskningsmæssigt ved vi, at det er en af de ting, som er helt nødvendig, fordi så ville de specialpædagogiske kompetencer, der er behov for på den inkluderende skole, også være der. Og der er vi ikke langt nok i Danmark,« fastslår hun.

Bupl Aarhus har ikke lavet tilsvarende undersøgelser blandt sine medlemmer, men ifølge lokalformand Marianne Gilbert Nielsen fylder inklusion også meget hos pædagogerne.

»Der er ingen tvivl om, at der ligger en kanonstor opgave i at have tid til de forskellige behov, som børn har i sfo og dagtilbud, men vi snakker ikke så meget inklusion mere, for vi kan hurtigt komme til at udpege børn, som ikke kan det samme som de andre,« siger hun.

Hun mener, at den konkrete opgave bør afgøre, om der skal være to lærere eller en lærer og en pædagog i klassen.

»I nogle tilfælde kan det være en fordel, at det er en pædagog, der står der, men hvis det er en decideret undervisningsfaglig opgave, som nogle børn har problemer med, er det mere smart, at det er to lærere,« mener Marianne Gilbert Nielsen.

Ifølge hende ville mange af de nuværende udfordringer kunne løses, hvis der var flere ressourcer afsat til folkeskolereformen.

»Vi kunne f.eks. styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger, og det er der brug for. Problemet er, vi kan pege på mange gode løsninger, men der er ikke råd til at have to i undervisningen. Og det er en enorm problemstilling.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
10 af Aarhus' store investorer
Nye bydele og højhuse tager form i Aarhus, som kaldes lille Dubai pga. den store byggeaktivitet. Her kan du blive lidt klogere på 10 af de ejendomsinvestorer, som i dag er med til at præge udviklingen og landskabet i Aarhus. Læs også, hvorfor de investerer i byen.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Nedrivning løser ikke parallelsamfund

Britt Bager, boligordfører for Venstre, valgt i Østjyllands Storkreds
Jeg kan love, at der vil være langt flere konkrete redskaber i regeringens udspil end et par nedrivninger hist og her.

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet

Åbent brev: Presser Aarhus Kommune retsstillingen for at spare penge på børn med handicap?

Charlotte Jensen, | Kis Holm Laursen, | Gro Nielsen, | Claus Thomasbjerg, | Marianne Banner, | Nina Rasmussen, | Rikke Ingemann, | Conni Andersen, | Anne Kjeld Pedersen, | Viggo Jonasen, | Tomas Bjørn Pedersen, | Morten Olesen, | Jan Østergaard, mangeårig bisidder i handicapsager og til daglig chefanklager
Åbent brev til politikerne i Aarhus Byråd – med håb om en konstruktiv dialog, og at handicappede børn kan komme på den politiske dagsorden i Aarhus Byråd på et oplyst og velunderbygget grundlag.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Gør din computer hurtigere med en simpel oprydning
Er din computer blevet langsommere med tiden, findes der nemme løsninger, som kan komme problemet til livs. Læs computereksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her