Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Sleep-In-hostel åbner midt i Gellerupparken

Joan Byrsting og Poul Pablo Nørgaard åbner et hostel lige midt i Gellerupparken, hvor de ser masser af potentiale.

Udefra er det for øjeblikket kun et par små papskilte i vinduerne, der fortæller, at et nyt hostel er på vej til Gellerupparken.

Træder man indenfor på Gudrunsvej 72, er malerne i fuld gang, og de første senge er allerede besat.

Det er ejerne af City-Sleep-In i midtbyen, der har besluttet sig for at åbne en afdeling af deres hostel i Brabrand.

»Vi er utrolig spændte på, hvordan det skal blive. Det går så godt inde i midtbyen, så vi tror på det,« siger Poul Pablo Nørgaard, der sammen med sin bedre halvdel, Joan Byrsting, gennem flere år har ledt efter den rette lokation i boligkvarteret.

Området har et forfærdeligt rygte, som det ikke har fortjent. Der er virkelig stille herude.
Joan Byrsting, en af ejerne af Sleep-In Gellerup, en af ejerne af Sleep-In Gellerup

»Det er et interessant område, synes vi. Vi vil gerne lave noget i Gellerup for at modgå ghetto-forskrækkelsen,« siger Poul Pablo Nørgaard, og Joan Byrsting nikker bekræftende:

»Området har et forfærdeligt rygte, som det ikke har fortjent. Der er virkelig stille herude.«

De to ejere ser et stort potentiale for overnatning i Gellerup, specielt med tanke på Aarhus’ titel næste år som europæisk kulturhovedstad.

»Det store kulturarrangement herude i 2017, Eutopia, vil trække mange mennesker til bydelen. Ikke bare de udøvende kunstnere, men også turister,« siger Poul Pablo Nørgaard.

Seks gæster lige nu

Lige nu kan man leje en seng på ugebasis. Det er der seks håndværkere og studerende, der gør.

Tidligere har der været børnehave og sundhedspleje i huset, men begge dele flyttede i sommer ind i den nye børneinstitution, Væksthuset, på Jettesvej.

»Lokalerne bærer stadig præg af lidt kedelige kontorer, men det arbejder vi på at gøre noget ved,« siger Joan Byrsting, mens hun viser rundt i lokalerne, hvor der både bliver fælles tv-stue, køkken, vaskerum og reception med café og salg af lidt mad og drikke.

I den endnu ikke færdigrenoverede reception står store birketræstammer og indiske loftsplader.

»Vores hostel bliver synligt og meget anderledes. Folk skal tænke: ”Hva’ søren sker der? Der må vi ind.” Sjove ting og sjove møbler. Det satser vi meget på,« siger Poul Pablo Nørgaard.

I to år lejer parret sig ind i bygningen. Herefter skal den rives ned.

»Herfra og hele vejen op til Basar Vest popper der nye ting op. Det er en spændende udvikling at være med i,« siger Joan Byrsting, og Poul Pablo Nørgaard supplerer:

»For eksempel da Karen Blixens Boulevard åbnede herude, var der en fantastisk fest med god mad og god musik.«

Har I planer om at drive hostel herude længere end to år?

»Ja, hvis det går godt. Lige nu undersøger vi, hvordan behovet er, og vi er blevet fantastisk godt modtaget herude,« siger Joan Byrsting.

De har planer om en scene i caféen, hvor Gøglerskolen skal optræde, og om at lade kunstnere male direkte på væggene.

»Det er noget, vi gør, fordi vi kan lide det. Og vi håber, at gæsterne vil synes om, at her er liv og sker noget,« siger Poul Pablo Nørgaard.

Til januar åbner Sleep-In Gellerup officielt, og så vil der være 49 senge klar.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her