Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Hærværk mod nyt letbanetog efter kun et døgn

En eller flere graffitimalere har haft held til at male det første letbanetog, mens det stod i remisen på Aarhus Letbanes arealer.

Letbanetoget nåede kun at tilbringe et døgn i Aarhus, før det blev udsat for graffitihærværk. Privatfoto

Det første letbanetog nåede kun at tilbringe et døgn i Aarhus, inden det blev udsat for hærværk.

Natten til fredag har ukendte gerningsmænd malet den nye Stadler Variobahn-sporvogn, mens den stod lukket inde i remisen på Aarhus Letbanes arealer.

»Det er helt vildt. Vi må give dem kredit for at være ualmindeligt vedholdende og dygtige. De prøvede også natten før, og det er så lykkedes dem at komme ind til toget allerede dagen efter,« fortæller direktør Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbane, og henviser til, at vagten få timer efter togets ankomst måtte jage formodede graffitimalere væk fra området.

Malet på begge sider

Graffitihærværket er lavet primært på vinduerne på hver side af togvognen.

Toget står tæt på en væg, og gerningsmændene har med en pil malet på fronten henledt letbane-folkenes opmærksomhed på, at der er mere at finde på den anden side.

Og nogen i graffitimiljøet har fået et stort trofæ med dette hærværk, fortæller Eske Touborg Matthiesen, ejer af firmaet Graffiti Aarhus og forfatter til ”Graffiti Håndbogen”.

»Der er prestige i at få lov til at male det første tog, fordi det er en ny æra, der starter,« fortæller han.

Meldt til politiet

Aarhus Letbane A/S har meldt hærværket til politiet, men det er endnu uvist, hvordan det kunne ske, for ifølge Claus Rehfeld Moshøj skulle der være vagter på baneområdet om natten.

»Toget er sådan set stadig Stadlers, og jeg har ikke fået snakket med dem om, hvad der er gået galt. Jeg konstaterer bare, at på trods af at der var vagter dernede, er det lykkedes at komme ind,« siger direktøren.

Et andet problem er, at remisen, toget står i, endnu ikke er helt færdig.

Graffitimaler: Det stopper ikke her

»Der arbejdes stadig på bygningen. Måske har nogen glemt at låse en dør, og så er de smuttet ind. Det kan sagtens være det, der er sket. Jeg har ikke hørt, at der skulle være tegn på indbrud,« fortæller han og tilføjer, at hærværket har taget hårdt på flere medarbejdere, bl.a. designeren.

»Vores togansvarlige var knust. Det er et afsindigt flot tog, og de kunne næsten ikke bære at se det vandaliseret på den måde. Når man har arbejdet så tæt på noget, bliver det næsten som at have indbrud hjemme hos en selv,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu

Debat: Der var engang et yndigt land … hvor blev det af?

Tina Di Caterino
Jeg græmmes over mange danskeres åbenlyse intolerance over borgere med anden etnisk baggrund.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her