*

Erhverv

Rejseselskab vil sælge krydstogter fra Aarhus

Wondercruises håber at få en større andel af det spirende krydstogtmarked i Danmark.

Krydstogtindustrien er i kraftig vækst i Aarhus, og Wondercruises udbyder nu en ny rute fra Aarhus til Norge. Foto: Fritidsresor/Star Tour/Finnmatkat

Star Tour-selskabet Wondercruises satser på at sælge krydstogter fra Aarhus, så især østjyder og aarhusianere får nem adgang en sørejse til bl. a. Norges fjorde.

Ifølge pressechef Nikolaj Johnsen, Star Tour, er det selskabets forhåbning, at mange vestdanskere vil finde det bekvemt at kunne stå på et krydstogtskib i Aarhus Havn.

»Hidtil har cruisebranchen fokuseret meget enøjet på København. Men Aarhus er på alle måder en oplagt by for krydstogter, fordi der er så stort et uudnyttet opland, hvorfra man nemt kan tage bil eller tog til byen og hoppe på et krydstogt,« fortæller Nikolai Johnsen.

Krydstogt

Ruten

  • Aarhus, Warnemünde (Tyskland), København, Åndalsnes (Norge), Bergen (Norge), Kristiansand (Norge), Aarhus.
  • I 2016 bliver der 13 afgange med Costa Favolosa – i alt 43.000 pladser. Første afgang ud af Aarhus bliver den 2. juni 2016. Sidste krydstogt indledes den 25. august.

Krydstogtindustrien i Aarhus er i forvejen i kraftig vækst, men Wondercruises håber også, at mange nye gæster vil stige på skibet i Aarhus. Selskabet har ansat tre medarbejdere i Aarhus-afdelingen til at sælge krydstogter. Derudover er der ifølge Nikolai Johnson afsat et større beløb til at udbrede budskabet om krydstogtmulighederne ud af Aarhus.

Muligvis flere afgange

»Vi er så småt begyndt at sælge rejserne, men det er først nu, at vi går i gang med en egentlig markedsføring. Indtil videre er ambitionen at sælge rejser til de 13 afgange i år, og hvis det går godt, kan det være, at der kommer endnu flere afgange fra Aarhus,« siger kommunikationschefen.

Det er primært en ny krydstogtrute til Norge med Costa Cruises, hvor gæsterne i løbet af en uge på havet desuden kommer forbi Tyskland og København. Prisen varierer fra 6.000 kr. til 12.000 kr. per person, men ifølge Nikolai Johnsen er netop Norge attraktivt at opleve som krydstogtgæst.

»Mange afholder sig fra at tage til Norge, fordi landet er kendt for meget høje priser. Men som gæst på et krydstogtskib bliver en tur til Norge faktisk ganske overkommelig, fordi al mad og drikke er betalt om bord. Og så er der heller ikke noget smukkere end at opleve de norske fjorde fra et skib,« understreger han.

Der er allerede krydstogtgæster, som påmønstrer i Aarhus. Men størstedelen af pladserne fra Aarhus Havn er hidtil blevet solgt til turister fra det øvrige Europa og især Italien.

Wondercruises håber at få en større andel af det spirende krydstogtmarked i Danmark.

»Den nye tendens inden for cruise er, at folk stiger på i egen havn i stedet for at flyve verden rundt for at gå om bord på skibet. Danskerne har stadig ikke helt opdaget alle fordelene ved at tage på krydstogt, og vi anser netop Aarhus for at være et potentielt meget lukrativt marked,« siger Nikolai Johnsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her