Erhverv

Aarhus uden for døren i millionstrid

Aarhus Kommunes medlem af Midttrafiks bestyrelse, Jan Ravn Christensen (SF), er erklæret inhabil pga. sin ansættelse i FOA, som fører retssager mod Midttrafik.

Jan Ravn Christensen, der er næstformand i Midttrafik, bad Borgmesterens Afdeling om at lave habilitetsvurderingen. Den fastslår, at han ikke må deltage i sagernes behandling og heller ikke få information om retssagerne. Det konstateres desuden, at der ikke foreligger praksis fra lignende situationer, og at højst 5 pct. af sagerne i bestyrelsen involverer FOA. Arkivfoto: Anita Graversen

Når Midttrafiks bestyrelse diskuterer den langstrakte og milliondyre strid mellem trafikselskabet og en række tidligere billetkontrollører, skal Aarhus Kommunes repræsentant i bestyrelsen, Jan Ravn Christensen (SF), gå uden for døren.

Han blev i september 2015 ansat som konsulent i fagforeningen FOA Århus, som repræsenterer kontrollørerne, og er dermed blevet erklæret inhabil.

Det fremgår af en juridisk vurdering, der blev lavet den 5. februar, og som JP Aarhus er i besiddelse af.

Har forladt bordet én gang

Jan Ravn Christensen, der er næstformand i Midttrafik, bad Borgmesterens Afdeling om at lave habilitetsvurderingen. Den fastslår, at han ikke må deltage i sagernes behandling og heller ikke få information om retssagerne. Det konstateres desuden, at der ikke foreligger praksis fra lignende situationer, og at højst 5 pct. af sagerne i bestyrelsen involverer FOA.

»Det er blevet vurderet, at jeg er inhabil ift. de sager, hvor der er tvister mellem Midttrafik og FOA. Der kan jeg ikke indgå i sagsbehandlingen, og jeg går selv uden for døren,« siger Jan Ravn Christensen, der oplyser, at han indtil videre er gået uden for døren én gang.

Han får i 2015 et vederlag på 53.405 kr. for sit bestyrelsesarbejde i Midttrafik.

Som beskrevet i JP Aarhus søndag har Midttrafiks udgifter til advokater og konsulenter i forbindelse med billetkontrollen kostet Aarhus Kommune 16,5 mio. kr. i de seneste fem år. Ca. 14,5 mio. kr. er ifølge Midttrafik brugt på kontrollørstriden.

Derfor er det problematisk, hvis ikke kommunen sidder med ved bordet, når der tales om kontrollørsagerne, mener flere politikere.

»Det er skadeligt for Aarhus Kommunes interessevaretagelse. Det er ganske åbenlyst. Det er Aarhus Kommunes penge, der er ude at hænge,« lyder det fra Peter Hegner Bonfils (EL).

 

Suppleanten må tage over

Steen Stavnsbo (K) vil spørge ind til, om kommunen er godt nok repræsenteret.

»Med den interessekonflikt, der lurer, kan man næsten forudse, at der løbende vil komme situationer, hvor Jan er nødt til at forlade bestyrelseslokalet. Da det er en regning, der tilfalder Aarhus Kommune, er det problematisk, at vi ikke er repræsenteret i den diskussion,« siger Steen Stavnsbo og mener, at en suppleant må træde til, når Jan Ravn Christensen forlader bestyrelsesmøderne.

Den holdning deler Ango Winther (S):

»Jeg er ikke tryg ved situationen. Det vil være rart, at vi har en repræsentant til at følge med i de her sager.«

Thomas Medom (SF), der er suppleant til bestyrelsen, er klar til at træde til i stedet for sin partifælle, men det er endnu ikke sket.

»Vi er klar over, at der er noget, vi skal forholde os til, men det nåede vi ikke at gøre i det første tilfælde,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanens direktør får gyldent håndtryk

Martin Søby, Stockholmsgade 5 2. tv., Aarhus N
Uforståelig at direktør Claus Rehfeld Moshøj belønnes efter eklatant fejl

Debat: Aarhus og magtarrogance

Kristian Bak Jensen, økologisk landmand, Tørringvej 44, Gjerlev J.
Måske er det meget sundt for Aarhus Kommune for en kort stund at mærke, hvordan det er at være den lille.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her