*

Erhverv

Hvad nu, hvis Pippi boede i Årslev?

I Årslev barsles der er med nyt stort rekreativt miljø og nye boligformer. Gør det sammen, og gør det federe, lyder parolen.

Sådan kunne fremtidens boliger se ud i Årslev. Foreløbig er der dog ikke tegnet konkrete boliger. Illustration: PR

Naturen skal tilbage til Årslev. De mange flade marker, der omkranser landsbyen vest for Aarhus, skal tilbage til tidligere tiders skove og søer, og derudover skal der bygges familievenlige boliger.

Et nyt, stort byudviklingsprojekt i Årslev er netop sendt til kommunen i håb om en positiv tilkendegivelse. Bag projektet står Kim Bisgaard, der er direktør for Culture & Business by Innovation Lab, arkitekt Søren Leth, medindehaver af tegnestuen Sleth Arkitekter, og en håndfuld jordejere i Årslev.

»Vi ønsker ikke at lave et parcelhuskvarter, men at give vores bud på en moderne bykonstruktion. Naturen kommer først, og så laver vi boliger, der passer til,« siger Kim Bisgaard, der er tidligere leder af Godsbanen i Aarhus og selv flyttede til Årslev for godt et år siden.

Her så han straks potentialet og begyndte at arbejde på idéen om Årslev Fælled:

»Det fede er, at vi ikke er i midtbyen. Her tager vi livtag med konceptet om en gammeldags fælled. Et fælles sted, i pagt med historien på stedet,« siger Kim Bisgaard, der med sin familie bor i et gammelt husmandssted på Skibbyvej.

»Man bliver nødt til at give afkald på sin private have for at få noget, der er endnu federe. Og det er fælleden,« siger han begejstret og peger på en stor planche over området.

I fremtidsscenariet er der indtegnet skov, udendørs biograf, søbad, tarzanbane, amfiscene, regnvandssø, shelterby, crossfit-område, grill-station, teltplads og udsigtstårne.

»Det skal være et kvarter, hvor Pippi Langstrømpe har lyst til at bo,« siger han.

»Gør det sammen«

Det hele hviler på en idé om, at man skal give afkald på de helt store grunde og i stedet dele.

»Parceller fylder for meget, hvis dette koncept skal realiseres. Typisk har hvert hus også en hel vognpark af udstyr, som man med fordel kunne dele. Vi kan gøre det hele meget federe, fordi vi gør det sammen,« siger han og forestiller sig huse, hvor to eller tre familier bor sammen og forskellige grader af fællesskab:

»Der kan være kædehuse, rækkehuse eller fælledhuse, der er en slags kolonihavehuse, men større.«

Lavthængende frugter

Gruppen bag Årslev Fælled indsendte i sidste uge deres forslag til et nyt Årslev til kommunen, der havde ”Planstrategi 2015, klog vækst frem mod 2050” i offentlig høring.

Gruppen afholdt også et debatmøde, som byrådspolitiker Steen Stavnsbo (K) blandt andre deltog i.

»Området er som perspektivareal udset til at skulle byudvikles på sigt, og projektet passer godt ind i den proces. Der er mange lavthængende frugter, som burde kunne realiseres uden en ny lokalplan og samtidig styrke områdets tilknytning til Brabrand,« siger Steen Stavnsbo.

Også Camilla Fabricius (S), der er formand for teknisk udvalg, er positiv:

»Det stemmer godt overens med vores visioner om diversitet og mangfoldighed. Det er et godt stykke arbejde, der er lavet, og rart at folk engagerer sig. Nu kigger vi alle høringssvar igennem, og så ser vi på, om området i denne omgang skal ændres fra perspektivområde til byudviklingsområde.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her