Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Højhuse, musik og grønne områder på Sydhavnen

I februar tager Aarhus Kommune imod forslag til en ny og særskilt højhuspolitik for havneområdet syd for Dokk1.

Stadsarkitekt Stephen Willacy har en vision om at brede bylivet fra Jægergårdsgade til sydhavnskvarteret. Arkivfoto: Casper Holmenlund Christensen

Over de senere år er ansøgningerne om højhusprojekter mellem Dokk1 og Jægergårdsgade stille og roligt blevet flere og flere.

Men i en by som Aarhus, hvor den normale højde på bygninger er fire til seks etager, vil højhusene stikke ud som mærkelige knopskydninger uden en samlet plan.

Derfor har kommunen sendt et 19 sider langt »debathæfte « i høring om en særskilt højhuspolitik for området fra Dokk1 til slagtehusområdet.

»Sydhavnskvarteret skal være en levende bydel, og det er derfor afgørende vigtigt, at højhusene giver offentlig adgang til borgerne, som kan få glæde af udsigten, restauranter på øverste etage, tagterrasser og lignende,« udtaler teknikrådmand Kristian Würtz (S) i en pressemeddelelse.

Liv efter kl. 16

Selvom overskriften på høringsmaterialet er »høje huse i midtbyen«, handler debathæftet mest om byrummet mellem de kommende byggeprojekter.

Kommunens teknikafdeling skriver, at der bør være mulighed for offentlige arrangementer, kunst og musik mellem beboelses- og erhvervsejendommene. Og for at sikre et godt bymiljø, hvor der stadig er »liv efter kl. 16«, skal der skabes åbne byrum til borgerne med læ for vinden og uden skygge fra eventuelle højhuse.

Samtidig peges der på, at der ikke skal bygges i mere end seks etager ud til et byrum. Højere byggeri skal derfor placeres mere tilbagetrukket.

Aarhus Kommunes stadsarkitekt, Stephen Willacy, har arbejdet på den særskilte højhuspolitik i omkring halvandet år. Han siger, at kommende bygherrer skal tage stilling til, hvilken funktion et byggeri skal have i gadeniveau.

AARHUS KOMMUNE
Højhuspolitik
  • Højhuse er defineret ved at være over seks etager eller over 25 meter.
  • Kommunens højhuspolitik fastlægger, hvor højhuse kan være en mulighed. Det er bl.a. i markante vejkryds, bynære erhvervsområder og på de bynære havnearealer.
  • Det er besluttet, at der skal udarbejdes en særskilt højhuspolitik for sydhavnskvarteret. Høringsfasen for den politik fortsætter indtil den 26. februar.
  • Der er allerede gang i højhusplaner i området. I 2014 stod Aarhus City Tower på 94 meter færdig på Værkmestergade, og på Mindet 6 vil ejendomsudvikler Olav de Linde bygge et højhus på 96,7 meter med kontorer.
  • Der er desuden planer om højhuse på Europaplads og Frederiks Plads.

»Det kan være, der skal etableres café, restaurant, kantine, butikker – et eller andet, der skaber liv i gadebilledet. Det ville være perfekt, hvis man kan trække livet fra Jægergårdsgade ned i sydhavnskvarteret, « siger han.

Kulbroens venner er vigtige

Ifølge Teknik og Miljø vil biltrafikken få vanskelige kår i området.

I debathæftet står, at »parkering og antallet af parkeringspladser kan ikke som normalt forudsættes løst på egen grund«.

Derfor skal beboere opfordres til at anvende kollektiv trafik og cykel- og gangforbindelser.

Her spiller god adgang til kollektiv transport via bl.a. Aarhus H, Rutebilstationen og den kommende letbanestation ved Dokk1 en central rolle. Stephen Willacy understreger dog, at der skal være plads til biler.

»Men der skal ikke være særlig mange. Og bilerne skal placeres i fælles p-huse, som gerne skulle være integrerede dele af de kommende erhvervsbyggerier. Man kan f.eks. forestille sig et p-hus for enden af kulbroen,« siger han og understreger, at pkælderen under Dokk1 også  kan udnyttes endnu mere.

For at skabe liv i den nye bydel er det ifølge Stephen Willacy vigtigt at understøtte det kreative miljø, som allerede er etableret i området.

Stadsarkitekten peger bl.a. på gruppen Kulbroens Venner og atelierejerne i Sydhavnen.

»Det kreative miljø forsvinder, hvis vi ikke passer på det. Det er meget vigtigt, at der er kreative mennesker i området for at skabe byliv om aftenerne og i weekenderne. Derfor skal f.eks. Kulbroens Venner være med, når vi laver lokalplaner for området, « siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu

Nu kommer der streger på Knudepunktet

Arbejdet med at realisere millionbyggeriet Knudepunktet i Knebel er på vej ind i en afgørende fase. Nu begynder der at komme konkrete planer og skitser i spil, efter at første runde med interesserede arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører er gennemført.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Spil ikke hasard med mit barnebarns liv

Hanne Holst Rasmussen
Åbent brev til sygehusledelsen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her