Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Skumhuset flytter ud

Butik: En af Latinerkvarterets mest kendte butikker forlader Pustervig Torv. Her har Skumhuset haft til huse siden 1978, men Preben Gordon Hansen vil flytte firmaet til Risskov.

Preben Gordon Hansen har drevet Skumhuset fra den samme adresse i snart 40 år. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Skumhuset har ligget i Badstuegade 1 i snart 40 år, men firmaet flytter ud af det gamle pakhus senest om et år.

»Jeg har solgt huset, fordi det er problematisk vedligeholdelsesmæssigt. Ellers var jeg ikke rejst, for jeg har været glad for at være her,« siger Preben Gordon Hansen, indehaver af Skumhuset.

Der er også en anden grund til flytningen. Skumhuset har produktion og systue i Risskov, og Preben Gordon Hansen mener, at det er på tide at samle firmaet ét sted, hvis det kan lade sig gøre. Samtidig går han og sønnen, møbelsnedker Anders Gotfredsen, med overvejelser om et generationsskifte på sigt.

»Min type firma ligger bedst uden for midtbyen. Vi lever af kunder fra hele landet, især Sjælland, og vores hjemmeside er ved at overhale vores fysiske butik i omsætning. Den almindelige detailhandel får mindre og mindre betydning,« siger Preben Gordon Hansen, der tager Skumhusets to ekspedienter med til den nye butik.

Detailhandel

Om Skumhuset

  • Grundlagt 1967 af Preben Gordon Hansen.
  • Hustruen Ida Gotfredsen står for regnskaberne.
  • Butik i Badstuegade, produktion og systue i Risskov.
  • Fabrikation og salg af primært møbelhynder til erhverv og private. Bruger kun danskproduceret skum.
  • Møbelstoffer fra væverier i Indien og Europa – samt Kvadrat i Ebeltoft.

Han flyttede ind i Badstuegade 1 i 1978 og købte det af kommunen i 1998.

»Det er jo et helt specielt hus. Da vi fjernede træpladerne fra væggene i butikken, kom der kalkmalerier frem. Det ser man ellers meget sjældent uden for kirkerne,« fortæller han.

Hynder til hippierne

Preben Gordon Hansen er uddannet maskinarbejder, men har altid haft en stor interesse for møbeldesign efter sin far, der var sælger til møbelfabrikker og tidligt tog sønnen med på møbelmesser. Preben Gordon Hansen købte en ejendom i Sjællandsgade for 62.000 kr., og her åbnede han Skumhuset i 1967 – og fik snart travlt med at lave madrasser til alle de studerendes ølkassesenge, der var på mode i 1970’erne.

»Det var os, der leverede madrasserne til hippielejlighederne i Den Gamle By, for vi havde jo stadig de originale stoffer. Vi lavede også hynderne med grønt fløjl til Bent J, da han åbnede sit værtshus i slutningen af 1970’erne. Det er det samme skum, der stadig er i hynderne hos Bent J. i Den Gamle By, men det er det tredje hold stof,« fortæller Preben Gordon Hansen.

Det var også Skumhuset, der lavede bænkehynderne til Ellevangskirken i Risskov, da den blev bygget for 30 år siden, og de hynder er i kirken endnu, påpeger Preben Gordon Hansen, der er stolt af sit håndværk. Bl.a. anvender han kun danskproduceret skum til sine møbelbetræk og madrasser.

»Jeg er ikke duperet af de bløde ting, de laver i udlandet. Konkurrencen har tvunget kvaliteten nedad siden 1960’erne, men vi har hele tiden forsøgt at forbedre produkterne, og det er lykkedes for os, men vi repræsenterer jo kun en lille del af markedet,« siger Preben Gordon Hansen, der har været leverandør til mange arkitektfirmaer herhjemme, bl.a. Friis & Moltkes møbler.

»En overgang var vi det firma herhjemme, der importerede flest stoffer fra Indien, og vi kørte også rundt i vores lastbil og besøgte væverier i hele Europa. En gang fik vi eftersendt 12.000 m velour, så vi har aldrig villet erkende, at vi var små, og vi har nok altid været lidt en torn i øjet på de store, fordi vi kunne levere hurtigere end dem og var bedre til vores håndværk,« siger Preben Gordon Hansen.

Et forandret kvarter

Latinerkvarteret er meget forandret i forhold til for 40 år siden. Dengang var her både støberier, ligkisteforretning, rejefabrik og vognmand. Sammen med andre af kvarterets handlende har Preben Gordon Hansen flere gange måttet kæmpe for sit kvarters særpræg, bl.a. dengang de gamle huse på hjørnet af Volden og Graven blev revet ned.

»Boligselskabet opførte den grimme ejendom, der er der nu, og ville kun lave boliger, også i stueplan, men det kæmpede vi imod og fik forhindret,« fortæller Preben Gordon Hansen, der ærgrer sig over, at de ikke fik reddet butikken på hjørnet af Rosensgade og Pustervig, der i dag er boliger.

Han ærgrer sig også over, at det planlagte p-hus i Borggade ikke blev til noget.

»Vi havde ventet på et p-hus i mange år, og det er meget besynderligt, at så få kan vælte sådan et projekt. Mange kunder har ikke lyst til at køre ind i byen længere, for de er bange for p-bøder og skrammer, og det vil kun blive værre med tiden,« siger Preben Gordon Hansen.

Én ting kommer han ikke til at savne, når han flytter, og det er ølteltet på Pustervig Torv i festugen.

Latinerkvarterets pakhus skal have nyt liv

»Vi var nogle, der begyndte at lave underholdning i festugen på en åben scene, hvor bl.a. Jacob Haugaard fik sit gennembrud. Der var børneunderholdning om formiddagen, og scenen lukkede sidst på eftermiddagen. Det var et projekt, hvor de handlende i kvarteret sagde tak til deres kunder, men i dag er torvet lavet om til ét stort druktelt i festugen, og det er meget skadeligt for detailhandlen hernede,« siger Preben Gordon Hansen.

Alligevel bliver det vemodigt at flytte efter de mange år i Latinerkvarteret.

»I dag er alle originalerne væk, og dem var der ellers mange af hernede, bl.a. tre fine prostituerede, som altid var med til vores fødselsdage og receptioner. Vi var meget tættere på hinanden dengang. Men nu er alle de gamle venner ved at være væk, bortset fra Birte ovre i Sophie, men sådan er det jo, når man bliver 72 år,« konkluderer Preben Gordon Hansen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

DF’er i Aarhus: Udflyt folketingspolitikerne

Jakob Søgaard Clausen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Øst Nyborggade 3 st. th., 8000 Aarhus C
Politikerne bør have pligt til at bo i den valgkreds, de stiller op, mener den aarhusianske DF’er Jakob Søgaard Clausen.

Debat: Hjælpen til de psykisk syge er mere eller mindre ikkeeksisterende

Jesper Park van der Schaft, selv med psykisk sygdom, 8000 Aarhus C
Nogle vil synes, at det er en meget hård overskrift. Men desværre ser vi gang på gang, hvordan mennesker med psykisk sygdom bliver negligeret af politikerne og af myndighederne i Danmark.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her