Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Latinerkvarterets pakhus får nyt liv

Bricks Ejendomme har købt Badstuegade 1 og vil renovere det 207-årige pakhus næste år. Herefter skal en ny lejer flytte ind i husets fem etager.

Pakhuset i Badstuegade bliver måske omdannet til restaurant.

Når Skumhuset rykker ud om senest et år, går den nye ejer af Badstuegade 1, Bricks Ejendomme, i gang med en renovering, så det gamle, fredede pakhus kan stå klar til den nye ejer ca. et halvt år senere. Hvem den nye ejer bliver, er endnu ikke på plads.

»Vi er i dialog med tre potentielle lejere; en restaurant, en møbelkæde og en brugskunstkæde,« fortæller Martin Busk, medejer af Bricks.

Mange af de små handlende i Latinerkvarteret har tidligere udtrykt bekymring for at få kædebutikker ned i det gamle kvarter, men Martin Busk afviser på forhånd at udelukke nogen som lejere til det 1.070 kvm store lejemål i fem etager.

»Men jeg håber da, at det bliver en lejer, der vil bidrage godt til kvarteret. Det er jo ikke et lille lejemål, så det bliver nok ikke en selvstændig smykkehandler eller lignende. Det er svært at dele lejemålet op, så vi går efter en samlet bruger til hele ejendommen,« siger Martin Busk.

Renovering
Om pakhuset
  • Pakhuset i Badstuegade 1 er et af byens få bevarede pakhuse med en gadefacade.
  • Opført som lager i 1809 af købmand Harboe Meulengrath. Fredet i 1970.
  • Gennemgik en stor ombygning i 1977, hvor mange vinduer og porte blev muret til.
  • Lejet af Skumhuset i 1978. Købt af Skumhusets ejer, Preben Gordon Hansen, i 1998.
  • Nu overtaget af det aarhusianske ejendomsselskab Bricks Ejendomme.

I forbindelse med renoveringen er det planen at åbne passagen, der går fra Guldsmedgade gennem porten ved siden af Brøbecher Optik til gården i Badstuegade 1.

»Porten i Guldsmedgade er tinglyst til at skulle være åben, så der er passage til Pustervig, men i dag er den ofte lukket, og gennemgangen er fyldt med cykler. Vi forestiller os at få aktiveret baggården, som man ser mange steder i København,« siger Martin Busk, der understreger, at passagen vil få masser af lys, for det synes han mangler i Aarhus midtby, og han håber på et godt samarbejde med kommunen.

Skumhuset flytter fra byen

Bliver det en restaurant, der overtager lejemålet i det gamle pakhus, forestiller Martin Busk sig udeservering i baggården.

»Jeg ved godt, at her står biler nu, men jeg synes, at der skal være plads til alle. Vi udnytter ikke vores baggårde nok i Aarhus, og med projektet her vil vi skabe liv og lys med mennesker, der opholder sig her,« siger Martin Busk, der sammen med Luplau & Poulsen Arkitekter, som skal stå for renoveringen, er i tæt dialog med Kulturstyrelsen.

»Skumhuset er helt unikt, og vi ønsker at transformere huset med respekt for historien, bl.a. ved at reetablere facaden mod gården.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Skumhuset flytter fra byen
En af Latinerkvarterets mest kendte butikker forlader Pustervig Torv. Her har Skumhuset haft til huse siden 1978, men Preben Gordon Hansen vil flytte firmaet til Risskov.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie

Tidligere politichef: Den sag glemmer jeg aldrig

Tidligere chefkriminalinspektør Allan Lund stod i 2003 i spidsen for efterforskningen af den dengang meget omtalte voldtægtssag fra Botanisk Have i Aarhus. Han tænker stadig på den uopklarede sag, selv om han nu er gået på pension.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her