Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Astrid har tilbragt 25 år i en kælder med forskere

Astrid fyldte 25 år onsdag. På den tid har ”hun” oparbejdet et alenlangt cv med stor betydning for forskningen i Danmark og udlandet.

Astrid, som lagerringen hedder, står for offentligheden lidt hengemt i en kælder, men blev i går vist frem og fejret. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Astrid har i sine 25 års levetid formået at begejstre forskere verden over.

Vidunderet har ved hjælp af ultraviolette stråler påvist effekten af sollys mod hud, insulins holdbarhed og er nu i gang med at finde en måde at producere kunstigt spyt på. Astrid er en maskine. Bogstaveligt talt.

Forskning
  • Astrid
  • Den 25-årige lagerring udsender ultraviolet stråling og røntgenstråling.
  • Strålingen sendes ind i forskellige materialer og kan på den måde skabe ny viden.
  • Det er f.eks. tilfældet, når menneskeligt dna udsættes for Astrids ultraviolette stråling og dermed påviser effekten af sollys mod hud.

Hendes fulde navn er Aarhus STorage RIng in Denmark. Astrid er en lagerring, men bliver i forskermunde benævnt som en ”hun”.

I 25 år har lagerringen stået i kælderen under Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi og på den tid fået enorm betydning for forskningen både i Danmark og ude i verden, lyder det. Onsdag blev det fejret med en 25-års fødselsdagsfest på Aarhus Universitet.

»Astrid er et strålende eksempel på universitetsforskning. Den ekspertise, som i årenes løb er opbygget på Institut for Fysik og Astronomi har både ført til, at vores forskningsfacilitet er blandt de førende i verden, og til en helt overvældende eksportsucces for dansk know-how,« lød det bl.a. i indbydelsen.

Aarhus på verdenskortet

Astrid var den første og er på sin vis stadig 25 år senere den eneste af sin slags i Danmark; en ring af vakuumrør og store magneter, hvori elektroner med lysets hastighed accelereres rundt. Idet de farer omkring hjørnerne i ringen, udsender de en såkaldt synkrotonstråling – og det er dette lys, der er blevet brugt til grundforskning verden over.

»For en måned siden kom en gruppe forskere hele vejen fra Australien for at arbejde med Astrid. Det siger jo noget om, at man ude i verden godt ved, at det er Aarhus, man skal komme til, frem for andre steder,« siger Søren Vrønning Hoffmann, der er seniorforsker på Aarhus Universitet. Lige for tiden har Astrid besøg af Dr. Robert W. Janes fra London. Han forsøger med små stykker tandemalje at bruge Astrids lysstråler til at finde ud af, hvordan patienter med mundtørhed kan undgå at få caries i tænderne.

En kærlighedsaffære

Astrid bliver også brugt til f.eks. at teste medicins holdbarhed, og i de seneste 10 år har man forsøgt at bruge maskinens lys til at finde ud af, hvordan livet på jorden er opstået. Sådan skal det forhåbentlig blive ved, lyder det fra Niels Hertel, der som acceleratorfysiker har været med til at bygge og vedligeholde Astrid i de seneste 25 år.

»Det var fantastisk og er stadig fantastisk at få lov at arbejde med Astrid. Dr. Robert Janes har kaldt sit arbejde med hende for en kærlighedsaffære. Så forhåbentligt går der 25 år mere, inden vi skal skille os af med hende,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kæmpe prisforskel på bilvask
Der er store prisudsving for bilvask. Q8 er dyrest. OK, UNO-X og F24 er billigst, når det gælder bilvask på tankstationer. Det viser en pristest, som JP Århus har foretaget.
Mød Danmarks bedste hotel
Hotel Villa Provence i Aarhus er lige kåret til Danmarks bedste hotel – foran D’Angleterre i København. Men hæderen er faktisk ikke noget, ejerne Annette og Steen Stenstrup nævner for gæsterne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her