Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Markant politiker vinker farvel til byrådet

Marc Perera Christensen (K) skal være ny direktør i Erhverv Aarhus og forlader Aarhus Byråd ved årsskiftet.

Marc Perera Christensen (K) har været byrådsmedlem siden 2006. Til december er det slut. Foto: Benjamin Nørskov

Efter knap 13 år som medlem af Aarhus Byråd stopper den 39-årige Marc Perera Christensen (K) i politik. Det sker til fordel for et job som direktør i Erhverv Aarhus.

Det oplyser byrådsmedlemmet og erhvervsorganisationen i pressemeddelelser.

»Det er en utrolig spændende udfordring at blive en del af Erhverv Aarhus og arbejde for de mange medlemmer. Erhverv Aarhus har arbejdet hårdt på at være en stadig stærkere stemme i forhold til erhvervspolitiske udfordringer. Det ser jeg frem til at bygge videre på, så vi kan skabe mærkbare, konkrete resultater til gavn for de mange engagerede medlemmer og samarbejdspartnere,« siger Marc Perera Christensen i en pressemeddelelse.

Det er 13 års politisk historie, som jeg har været en del af.
Marc Perera Christensen (K), medlem af Aarhus Byråd

Den 1. december tiltræder han som direktør for organisationen, som arbejder for, at byens erhvervsklima lever op til behovet hos de 600 medlemsvirksomheder med i alt 110.000 ansatte.

Blå bog – Marc Perera Christensen

Marc Perera Christensen er 39 år og uddannet markedsføringsøkonom.

Han har en lang politisk karriere som byrådsmedlem for De Konservative (siden 2006) og rådmand for Kultur og Borgerservice (2010-2013).

Formand for Konservativ Ungdom i Stor-Århus (2000-2002).

Medlem af Det Konservative Folkepartis Hovedbestyrelse (2005-2011).

Marc Perera Christensen har bl.a. arbejdet i hos Indkom og Føtex.

Han bor i Viby med sin hustru, Malene, og deres datter på 14 måneder.


Marc Perera Christensen har været byrådsmedlem siden 2006. I 2010-2013 var han rådmand for Kultur og Borgerservice. Når han ser tilbage på sine år i byrådet, dukker der mange politiske resultater op: Afskaffelse af dækningsafgiften, vejfonden, opførelsen af Dokk1 er blot nogle af dem, han fremhæver.

Over for JP Aarhus uddyber han, at han er mest stolt af at have været den, der har gjort Aarhus til europæisk kulturhovedstad.

»Fra at være den oprindelige forslagsstiller til at være den ansvarlige rådmand, der kørte projektet hjem – det er suverænt den største arv på byens historie, jeg efterlader mig,« siger Marc Perera, som konstaterer, at han gennem alle sine omkring 13 år i byrådet har været politisk leder for Det Konservative Folkeparti, og har nydt at have været involveret i talrige forlig, budgetter, aftaler, valgkampe, borgermøder og små og store politiske sejre.

K: Fjern erhvervsskat allerede i 2025

Han kommer til at savne byrådets platform, der giver mulighed for at få og videreudvikle idéer. Seneste eksempel herpå er visionen for Aarhus Bugt. Desuden har han været glad for at befinde sig i det politiske spændingsfelt med mange gode debatter.

Ved valget i november satte 3.341 vælgere kryds ud for Marc Perera Christensen, der dermed opnåede femteflest stemmer af de 31 byrådsmedlemmer.

Hvordan har du det med at svigte de 3.341 aarhusianere, som for under et år siden satte kryds ud for dig?

»Det har jeg det fint med. Man laver jo ikke en stavnsbinding, når man stiller op og vil kæmpe for sine idealer. Men der kommer et tidspunkt, hvor man skal noget andet, og min tro er, at langt hovedparten af dem, der har stemt på mig, kan se, at det også er et aktiv for byen, at jeg overtager direktørposten i Erhverv Aarhus,« siger han og uddyber:

»Rigtigt meget af det, der har kendetegnet mit politiske arbejde, især i de senere år, har handlet om byens udvikling på en større skala, og jeg har altid talt erhvervslivets sag. Det er jo ikke sådan, at jeg forlader denne verden for at dyrke radiser hjemme i haven, det er jo for at kunne påvirke byens udvikling på en ny måde.«

Tilpas i både habitsæt og havetøj

Når han den 1. januar 2019 forlader byrådet, overlader han mandatet til De Konservatives suppleant, Mette Skautrup, som vikarierede for Marc Perera Christensen, da han tidligere i år var på barsel med sin nu 14 måneder gamle datter.

Erhverv Aarhus

Erhverv Aarhus har mere end 600 medlemsvirksomheder med omkring 110.000 ansatte.

Organisationen arbejder for, at byens erhvervsklima lever op til det brede erhvervslivs behov.

Erhverv Aarhus er erhvervslivets talerør med stærke relationer på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport. Udvikling & Infrastruktur, internationalisering, uddannelse & innovation, kultur & sport er fokusområder.

Kilde: Erhverv Aarhus

Den kommende direktør blev fundet i et felt med omkring 75 ansøgere, der ville afløse den nuværende direktør, Bente Steffensen. Ifølge Marc Perera Christensen blev han tilbage i maj prikket på skulderen af en rekrutteringskonsulent. Efterfølgende har han været igennem fem interviewrunder og test, oplyser han.

Hvad glæder du dig mest til som direktør for Erhverv Aarhus?

»Jeg glæder mig helt vildt meget til at skulle videreudvikle Erhverv Aarhus sammen med medlemmerne. Jeg glæder mig til at sætte og fremme de dagsordener, som medlemmerne er optagede af,« siger han og tilføjer, at det handler om erhvervsvilkår, konkurrencekraft, fremkommelighed, international arbejdskraft, rekruttering og kompetencer hos de enkelte virksomheder.

Marc Perera Christensen ser kombinationen af sin politiske baggrund og civile erhvervskarriere som sin største styrke som direktør for Erhverv Aarhus.

»Det er en ”pladen fuld”-stilling, når jeg kigger på mit kompetencefelt, og hvad jeg kan. Jeg har muligheden for at forene min viden og evner inden for politisk-strategisk arbejde med min viden og kompetencer inden for virksomheds- og erhvervsudvikling og strategiarbejde med et virksomhedsrettet fokus,« siger han.

Bestyrelsesformand i Erhverv Aarhus, Terje Vammen, ser frem til samarbejdet med den nye direktør og er overbevist om, at Marc Perera Christensen er den rette til at bringe stafetten videre.

»Direktøren skal være organisationens talerør i tæt samspil med bestyrelsen, ligesom jobbet kræver politisk tæft, stærke kommunikative og relationelle kompetencer og naturligvis lederegenskaber i forhold til det velfungerende sekretariat. Det er Marc Perera Christensen garant for, så vi også fremover kan levere det, som medlemmerne efterspørger,« siger Terje Vammen i en pressemeddelelse, hvori han understreger, at organisationen har en lang opgaveliste til den nye direktør i arbejdet med at udvikle Aarhus til et endnu mere attraktivt område for såvel virksomheder som borgere.

Den 29. november er der en fælles reception for den kommende og afgående direktør.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Tilpas i både habitsæt og havetøj
Han synes selv, det lyder en smule småborgerligt. Men den konservative aarhusianske politiker Marc Perera Christensen elsker at slå græs, fodre kanariefugle og male legehuset i familiens store have, når han holder fri.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby

Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.

Debat: Regeringens spareiver rammer gymnasiale suppleringskurser

Annette Nordstrøm Hansen
Enhver skelen til faglige og pædagogiske hensyn bliver tilsidesat til fordel for jagten på selv de mindste besparelser.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her