Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Våde varer fra Østjylland med på folkemøde

Når de 12 østjyske kommuner i Business Region Aarhus tager til folkemøde på Bornholm, er det for at sætte dansk fødevareerhverv på dagsordenen.

Foto: Finn Frandsen /Polfoto

Under Folkemødet på Bornholm, der begynder torsdag, er der et væld af scener, oplæg, diskussioner og politiske debatter, ligesom der foregår mange uformelle samtaler, bl.a. i Business Region Aarhus-mødestedet "det 3. spor".

Her kan samarbejdspartnere og forbipasserende høre mere om innovativ østjysk fødevareproduktion, der udgør 33 pct. af Danmarks fødevareeksport.

Skanderborgvirksomhederne Skanderborg Bryghus og Iskilde leverer drikkevarerne. Skanderborg Bryghus begyndte i en kælder hos syv lokale øl-entusiaster, som kunne producere 50 liter øl og blev via folkeaktier til en stor virksomhed i 2015. Grundet en stor efterspørgsel blandt andet på Smukfest, blev bryggekapaciteten udvidet i 2017. Når udvidelsen står færdig i 2019 kan der produceres knap 4 mio. liter. Iskilde vand betegnes som en eksklusiv vand og tappes fra kilden ved Mossø. Virksomheden leverer til flere skandinaviske kongehuse, Restaurant Noma og Four Seasons George V i Paris.

»Det er væsentligt for Business Region Aarhus at vi har østjyske produkter med til Folkemødet, hvor der kommer mange samfundsinteresserede danskere. I år har vi valgt, at vi med kærlig hilsen fra Østjylland sætter netop innovativ og bæredygtig fødevareproduktion på dagsordenen,« siger borgmester Jørgen Gaarde (S), Skanderborg Kommune.

Business Region Aarhus har gennem flere år skabt debat på Folkemødet. I år er netop østjyske fødevarer et omdrejningspunkt for et debatarrangement med miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V). Debatarrangementet med titlen "Big business i at løse verdens udfordringer?" handler om, hvordan danske konkurrencefordele inden for fødevarebranchen kan blive så skarpe som muligt og samtidig bidrage til at løse verdensudfordringer omkring sult og klima. I Business Region Aarhus bor 1 mio. østjyder, 316 byrådsmedlemmer, 12 borgmestre og 33 folketingsmedlemmer. Samarbejdet består af Hedensted, Horsens, Odder, Skanderborg, Samsø, Aarhus, Silkeborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Randers og Viborg kommuner. Tilsammen udgør de det største vækstområde uden for hovedstaden.

mony

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Brøndsløjfen

John Andersen

Debat: 80 klager over Northside er 80 for mange

Brian Nielsen
Jeg vil gerne slå fast, at Aarhus Kommune på ingen måde er faldet på halen for Northside, men at vi som festival er underlagt en række lydmæssige og lovmæssige krav, som vi overholder til punkt og prikke.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Bold Fairytale, Raw Refined og Balancing Act: Design-guruens tre begreber, som kommer til at tegne fremtiden
Tre store trends sætter dagsordenen de kommende år: Masser af farver, eventyr, kontraster af rå og forfinede materialer, opulent stil, runde former, balanceakt, overdådig luksus og masser af bæredygtighed samt ny teknologi. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her