Annonce
JP Aarhus 20 år
Erhverv

Iværksættere flytter ind hos Aarhus-designfirma

Aarhusiansk kontorfællesskab samarbejder med internationalt firma om at udvide i København og på sigt uden for landets grænser.

Kontorfællesskabet Culture Workspace er indgået i et samarbejde med det internationale firma Designit, der både går ud på, at Culture Workspace lejer sig ind i lokaler, men at de også netværker i huset. Direktør i Culture Workspace, Mikkel Møl Dalsgaard (th), og direktør i Designit, Tyge Vonsbæk. Foto: Joachim Ladefoged

Der sker noget helt særligt, når man deler hverdag med ligesindede.

Det mener folkene bag Culture Workspace, et kontorfællesskab med rødder i Aarhus. Nu er Culture Workspace flyttet sammen med det internationale firma Designit i et stort kontorfællesskab. De deler ikke bare tag og kantine, men netværker også på kryds og tværs af CVR-numre.

»Samarbejdet med Designit er vores bud på et kontorfællesskab tilpasset udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor et stadig stigende antal startups og freelancere nu kan indgå i kontorfællesskab med en stor international enterprise,« siger Mikkel Møl Dalsgaard, direktør i Culture Workspace.

Det giver en fantastisk effekt, ikke bare at være blandt ligesindede, men også blandt nogle, der måske er et par skridt foran en selv, som kan inspirere og agere løftestang.
Mikkel Møl Dalsgaard


Folkene bag eventbureauet Culture Works og undertøjsfirmaet Organic Basics fik for flere år siden midlertidige kontorpladser hos Startup City i den gamle Ceresby, hvor flere iværksættere var samlet. Startup City lukkede, men idéen blev ført videre.


Culture Workspace fik først lokaler på Valdemarsgade i 2015 og siden i Molslinjens gamle kontorer på Sverigesgade. På Sverigesgade sidder der i dag ca. 40 iværksætterfirmaer, mens der i lokalerne hos Designit på Aarhus Ø i øjeblikket sidder omkring 20 virksomheder.

Anders Cederholm fra "ArtBoost.com" retter på indretningskunsten i kontorfællesskabet Culture Workspace. Foto: Joachim Ladefoged


»Det giver en fantastisk effekt, ikke bare at være blandt ligesindede, men også blandt nogle, der måske er et par skridt foran en selv, som kan inspirere og agere løftestang. Det, vi har skabt, er en virkelig stærk iværksætterkultur, der ikke er branchespecifik, men med ambitionsniveauet som fællesnævner,« siger Mikkel Møl Dalsgaard.


Ny energi


Designit er en international virksomhed, der blev stiftet i 1991 i Aarhus af en gruppe industrielle designere. Virksomheden har bl.a. kontorer i London, San Francisco og Tokyo.

I dag bor ca. 20 virksomheder hos Culture Workspace X Designit på Aarhus Ø.


»Vi har allerede tiltrukket flere af byens startups, freelancegrafikere, webudviklere, appudviklere, designprofiler og lignende, fordi de kan se en direkte relation til det, som både Designit og de øvrige virksomheder i kontorfællesskabet laver. Flere har allerede lavet forretning internt og med Designit.«


Samarbejdet indebærer, at iværksættere, startups, freelancere og andre mindre firmaer kan leje en kontorplads i et professionelt miljø.


Sociale tiltag


Oprindeligt blev Culture Workspace stiftet af Martin Rohde, Adrian Fey, Alexander Christiansen og Christoffer Immanuel, der sammen også havde stiftet Culture Works og siden Organic Basics. Firmaerne delte de senere mellem sig og det, de deler nu, er ejerskabet af Culture Workspace. Kontorfællesskabet bliver drevet af direktør Mikkel Møl Dalsgaard, der har en fortid som eventarrangør, bl.a. i forbindelse med Aarhus Festuge. Deres erfaringer fra eventplanlægningsbranchen har sat sig i den måde, de driver kontorfællesskabet på.


»Vores workspaces bygger på en stærk social profil med vores ”Drunk Creatives”-fredagsbar, morgenbadning og saunatur på havnen, cykelhold, gamingklub, fælles frokost og morgenmad. Det binder folk sammen og skaber uformelle mødesteder, der forplanter sig i de interne relationer og styrker netværket, virksomhederne trækker på,« siger Mikkel Møl Dalsgaard.



Udvidelse i gang


Culture Workspace og Designit har nu ambitioner om at udvide til andre byer internationalt, og indtil videre er der konkrete planer om en udvidelse i Norden, fortæller Mikkel Møl Dalsgaard.

»Vi har i samarbejde med Designit nogle meget håndfaste planer for at udvide i hovedstæderne i Norden i løbet af det kommende år og har i øjeblikket flere mulige lokaler i sigte.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Aftaler bør være aftaler på Aarhus Ø

Poul Stenbøg
Det er uacceptabelt, at kommunens Ø-administration mener, at bygherre og kommunen i fællesskab kan få et selvskabt indtægtstab godtgjort ved at bryde indgåede aftaler og uden videre tillade, at samtlige sidebygninger bliver på 14 etager og ikke syv som klausuleret i aftalerne med de eksisterende Lighthouse-bygninger.

Debat: Vil Gert Bjerregaard ødelægge Aarhus Havn?

Flemming Jessen
Kan Venstre da virkelig ikke forstå, at byens, erhvervslivets og havnens vækst hænger ubrydeligt sammen?
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her