Annonce
JP Aarhus 20 år
AGF

På landsholdet i fodbold og håndbold

Jan Lauridsen er en af de få, der kan kalde sig landsholdsspiller i både håndbold og fodbold i moderne tid.

I 1983 debuterede Jan lauridsen på det danske landshold i håndbold. Fire år senere kunne han også kalde sig landsholdsspiller i fodbold. Foto: Casper Dalhoff
I 1983 debuterede han på det danske landshold i håndbold. Fire år senere kunne han også kalde sig landsholdsspiller i fodbold. Takket være et kvarter på banen i en kamp mod Vesttyskland i 1987 i stedet for Brian Laudrup på et dansk OL-landshold med en stamme af spillere, der fem år senere vandt EM i Sverige.

Året efter fodboldmesterskabet med AGF blev Jan Lauridsen topscorer i AGF med 10 mål, to sæsoner senere var han den mest scorende AGF'er med syv mål. Som fodboldspiller var Jan Lauridsen særdeles uortodoks og på sin vis uskolet, meget pågående og ganske givet en irriterende modspiller.

Undervejs løb han ind i en lyskeskade, som han aldrig helt kom sig over. Sidst i 1980'erne fulgte han holdkammeraterne Allan Reese og Karsten Christensen til Viborg, som storsatsede i dansk fodbold.

Stor konkurrence


På håndboldlandsholdet nåede han fire kampe som Århus KFUM-spiller. Det var i en epoke med danske topspillere som Morten Stig Christensen, Hans Henrik Hattesen, Jens Erik Roepstorff, Michael Fenger og Aarhus KFUM-holdkammeraten Jan Have.

Også på fodboldlandsholdet var konkurrencen stor for opkomlingen Lauridsen. Han var oppe mod offensive spillere som Brian Laudrup, Claus Nielsen fra Brøndby og Flemming Povlsen.

I slutningen af karrieren blev Jan Lauridsen lejet ud fra Viborg til Horsens, men han vendte hjem til Aarhus og nåede at spille to sæsoner for Aarhus KFUM's håndboldhold.

Fodboldspillet holdt han ved lige i bl.a. AGF, når de gamle drenge kaldte til kamp, men det sluttede brat, da han ødelagde et korsbånd i sit ene knæ for tre år siden i en håndboldkamp.

Helt holde sig fra sporten har han ikke kunnet. I de seneste 16 år har han været håndboldtræner i Viby IF.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her