Annonce
JP Aarhus 20 år
AGF

Fengers eventyr i USA

Den tidligere AGF-spiller var aktiv i 11 sæsoner i flere amerikanske klubber, men selv om han er stoppet som atkiv, har han ikke sluppet fodbolden helt.

Jakob Fenger har prøvet mange ting som fodboldspiller i USA, og det eneste, han ærgrer sig over, er, at han ikke forsøgte sig tidligere i udlandet. Foto: Kenneth Dyrholm

Den tidligere AGF’er Jakob Fenger-Larsen tog i 1996 chancen og flyttede fra smilets by til store USA for at spille fodbold.

For nylig deltog Jakob i det nordamerikanske mesterskab i strandfodbold.

Selvom Jakob i hele fire sæsoner i træk var topscorer på AGF’s andethold i Danmarksserien, fik han aldrig chancen på divisionsholdet. »Jeg scorede åbenbart ikke mål nok,« siger han med et glimt i øjet.

Skiftet til Viby i 1994 var selvfølgelig et trin nedad stigen, men omvendt spillede holdet i samme række som AGF’s reserver, og Jakob Fenger sluttede sæsonen 95-96 som klubbens topscorer.

Herefter valgte Jakob at flytte til Lindsey Wilson College i staten Kentucky.

Der gik ikke langt tid, før han var stamspiller på det bedste collegehold. Den første sæson spillede han 27 kampe, som stadig rangerer som det højeste antal kampe, som een spiller har opnået i samme sæson. Han scorede også 28 mål for klubbens førstehold. I alt blev det til 42 mål i de to sæsoner.

Personlig succes

I 1998 begyndte Jakob Fenger som professional og spillede to sæsoner hos Hampton Road Mariners, inden turen gik videre til Nashville Metros, hvor Jakob Fenger for første gang levede som professionel. Der er ingen tvivl om, at den bedste sportslige oplevelse var i Nashville, mener Jakob Fenger.

»Vi havde en rigtig god træner, holdet var forholdsvis ungt, og der var ikke de store stjerner, og så havde jeg personlig succes hos Metros.«

I sæsonen 2000-2001 blev det til 28 kampe og 21 mål, hvilken gav ham titlen ”All American” – en udenlandsk spiller, der bliver udvalgt til årets hold.

»På hjemmebane havde vi vel cirka 2.000 tilskuere pr. kamp, men til udekampe var der ofte fra 4.000-20.000 tilskuere. Men da vi spillede ude mod Seattle på deres amerikanske fodbold stadion, Qwest Field, fyldte 5.000 tilskuere altså ikke ret meget,« griner Jakob Fenger.

Nye udfordringer

Flere britiske klubber havde i mellemtiden fået øjnene op for den danske angriber, og Jakob Fenger havde brug for flere udfordringer i karrieren.

Turen gik til både Nuneaton i England og Livingston i Skotland.

»Hos Nuneaton var der ikke meget at komme efter, niveauet var ligesom Danmarksserien, og de økonomiske forhold var heller ikke optimale,« siger Fenger.

Derimod kom han til prøvetræning i Livingston, som i dag ligger i den næstbedste skotske række.

»Jeg skulle kun have været der en uges tid, men det gik rigtig godt, så jeg endte med at være der i hele tre uger. Desværre havde klubben hele ni angribere, så der blev desværre ikke plads til mig,« udtaler Fenger.

Jakob Fenger tog herefter tilbage til USA og fik kontrakt med Minnesota Thunder.

»Her manglede der absolut ikke noget, der var tale om professionalisme hele vejen igennem. Organisationen bag holdet var fantastisk, aldrig har jeg oplevet en sådan opbakning til de hold, jeg har spillet på gennem tiderne. Desuden fløj vi til alle kampe, der var kostplaner, Nike var sponsor, og vi havde en rigtig god styrketræner, som var medvirkende til, at holdet stort set aldrig havde skadede spillere,« fortæller den tidligere AGF’er.

Problemer med træneren

Men på det sportslige plan kørte det ikke rigtigt for Fenger. Han havde problemer med træneren, som flere gange satte ham på bænken til trods for, at han ugen før havde været holdets bedste spiller.

I foråret 2003 flyttede Jakob Fenger til Virginia Beach.

»I den første sæson for Virginia Beach Mariners havde vi et super godt hold, og vi nåede i play off, men mange skader var medvirkende til, at vi røg ud,« husker Jakob Fenger.

De efterfølgende sæsoner var derimod ikke den store sportslige succes for hverken holdet og Jakob Fenger personligt.

»Der var meget tumult i klubben, den skiftede flere gange ejer, og til sidst fik vi heller ingen penge.«

I én af de sidste turneringskampe i 2006 spillede Jakob sin sidste kamp som professional fodbold spiller. Han blev alvorligt skadet, men alligevel tog det adskillige røntgenbilleder og scanninger før, at lægerne kunne stille diagnosen – en ødelagt ankel.

I foråret 2007 lukkede Virginia Beach Mariners på grund af økonomiske problemer.

Talent på U-landshold

Efter skaden og lukningen af holdet er Jakob Fenger begyndt som fodboldtræner for både U 16 og U 17 pige- og drengehold hos Beach FC, men er også individuel træner, da det i USA er muligt at købe sig til private træningstimer.

»Fodbold er virkelig på vej fremad her i USA,« fortæller Jakob Fenger, der blandt andet har været med U-15 holdet til turneringer i Florida, Washington og North Carolina.

»Her for nylig blev vores bedste angriber udtaget til ungdomslandsholdet, og så bliver man som træner rigtig glad, men mon ikke også han har luret et par af mine tricks,« griner den tidligere århusianer.

Forældrene bruger rigtig mange penge på deres børn og specialtræning og står også for transporten til kampene.

I Virginia koster det typisk 250 kroner for en individuel træningstime, mens det på vestkysten nemt kan koste 500 kroner for en time.

På det afsluttende spørgsmål om der var noget i karrieren, som Jakob havde fortrudt, siger han:

»Nogle gange kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke prøvede lykken i udlandet noget før, men alt i alt har det været en fantastisk oplevelse, og jeg har ingen fortrydelser.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her