Annonce
JP Aarhus 20 år
AGF

AGF-træner David Nielsen satsede på ung spiller: »Han ser elektrisk ud«

AGF sikrede sig tre matchbolde i kampen om overlevelse med sejren mod Helsingør. Og det var med den 17-årige Magnus Kaastrup på banen.

AGF's Magnus Kaastrup (midten) mod Helsingørs Felipe Tontini (t.v.) i kampen mellem AGF og FC Helsingør på Ceres Park i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AGF

AGF-træner David Nielsen er ikke en mand, der er bleg for at skifte ud i truppen for at give plads til den bedste spiller på dagen.

Også selvom denne mand kun er 17 år gammel, og kampen er livsvigtig for holdets overlevelse i Superligaen. For i kampen mod Helsingør havde AGF-træneren valgt at satse på talentet Magnus Kaastrup på venstrekanten.

»Han er en dygtig spiller, som vi tror rigtig meget på. Og det hjælper ikke noget, at jeg ikke tør at spille ham, når jeg nu synes, at han er så god,« sagde David Nielsen om valget.

Det er ikke vasket væk endnu. Der kan falde en meteor ned, og vi kan miste koncentrationen.
David Nielsen, AGF-træner

»Han vokser igennem kampen. Jeg synes, at han begynder at se elektrisk ud. Han løber og er ubekymret, og det er godt at se en så ung spiller turde at lave de ting, han laver inde på banen,« sagde han.

Stor tillid fra trænerne

Magnus Kaastrup er bare en teenager, og han virker lidt genert, når han står og ikke rigtigt ved, hvor han skal kigge hen, når man taler til ham. Men på banen virkede han ikke nervøs. Han spillede med stort mod og tro på tingene. Også selvom det ikke altid lykkedes for ham.

»Jeg synes, at jeg gør det fint. Jeg kombinerer godt og får gjort de ting, som jeg er god til. Jeg elsker at være på bolden og har den lidt legesyge tilgang til spillet,« sagde Magnus Kaastrup, der da også en enkelt gang formåede at lave legestue med Helsingør-forsvaret til stor fornøjelse for publikum. Det blev den unge spiller belønnet for med titlen som kampens bedste.

Det er anden gang, at Magnus Kaastrup starter inde i gruppespillet. Det gjorde han også mod Hobro.

»Jeg føler stor tillid fra trænerne. Det er stort. Jeg har kæmpet meget for det, og det betyder meget for mig, at jeg får så meget hjælp, og de tror så meget på mig. Det er jeg meget taknemmelig for,« sagde Magnus Kaastrup.

Magnus Kaastrup fik pladsen til fordel for Mustapha Bundu, som ellers scorede i den foregående kamp mod Silkeborg og har spillet 1.069 minutter i AGF-trøjen i denne sæson. Magnus Kaastrup har kun spillet 266. Men det var altså ikke nok til at sikre Bundu en plads i startopstillingen mod Helsingør.

»Vi spiller med dem, der er de rigtige til kampen. Der er ekstrem stor konkurrence på vores fodboldhold. Hvis der kommer en ung spiller ind på vores hold, der er spændende og viser gode takter, så gør han bare konkurrencen endnu stærkere,« sagde David Nielsen

Træner: Alt kan ske

En del pressefolk stod og trippede efter fredagens kamp for at få et interview med bl.a. målhelten Tobias Sana. Men når man som hold lige har sikret sig tilnærmelsesvis overlevelse, så er avisernes deadline fuldstændig ligegyldige. Ved slutfløjt styrtede holdet i armene på de trofaste AGF-tilhængere. Og her hang de så. Længe. For Tobias Sanas vedkommende i næsten 20 min.

Men i nærmest vanlig stil afviste cheftrænere, at der skulle være noget andet, mere særligt, end sejren at fejre – som f.eks. overlevelse. For der er holdet ikke endnu.

»Det hjælper ikke at få et gok i hovedet, hvis man fejler«

»Det er ikke vasket væk endnu. Der kan falde en meteor ned, og vi kan miste koncentrationen. Det ændrer ikke på det, vi er i gang med. Vi er i gang med at gøre spillene bedre, og spillerne arbejder benhårdt på det hver eneste dag. I dag (fredag, red.) var vi igen et trin oppe i forhold til at flytte bolden hurtigere. og der var rigtig meget spil med bolden i dag, som jeg har savnet i de andre kampe,« sagde David Nielsen.

Med sejren over Helsingør har AGF sikret sig tre matchbolde mod Silkeborg IF i kampen om at undgå nedrykning. Mandag kan den første matchbold allerede være vundet, hvis Silkeborg snubler mod Hobro.

AGF møder tirsdag Helsingør, der har udspillet sin spinkle chance for at undgå nedrykningsplayoff.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
AGF
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den utrolige skandale i Aarhus

Flemming Larsen, C. F. Aagaards Vej 28, Højbjerg
Skandalen i Teknik og Miljø viser, at alt er muligt i Aarhus Kommune, hvis man har de rigtige forbindelser.

Debat: Trist, at der er så lidt liv på Bispetorvet

Hans-Henrik Bisbo, malermester emeritus, Fænøgade 5, Aarhus C
Lav en helårsskøjtebane på det kedelige torv.

Debat: Psykiatrien bør have et markant løft

Rasmus Foged, regionsrådsmedlem, Alternativet i Region Midtjylland
Hvor er det tragisk, at vores psykiatriske afdelinger er så pressede, at de ikke har mulighed for at give patienterne den ro og tryghed, de skal bruge for at blive raske.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her