*

Restauranter

Spisesucces indtager Aarhus

Bestil bord på dagen og spar en tredjedel af prisen. Sådan lyder succesfuldt spisekoncept, som nu er kommet til Aarhus.

Restaurant Komfur. Foto: Jan Dagø

Hvis du skal ud og spise i aften og endnu ikke har bestilt bord, kan der være penge at spare.

Spisesitet earlybird.dk er netop kommet til Aarhus og er inspireret af afbudsrejser, som sikrer, at flyene bliver fyldt op ved at sælge de sidste billetter billigere. Hos earlybird.dk er rejseselskaberne bare skiftet ud med restauranter, som kan sætte deres sidste ledige borde til salg på dagen, mens gæsterne får skåret en tredjedel af prisen.

15 restauranter er med

»Det er helt naturligt at udvide til Aarhus, da byen bugner af gode spisesteder. Samtidig har vi fået mange henvendelser fra folk og restauratører, der gerne vil have Early Bird til Aarhus,« siger Brian Köster, der sammen med Martin Aleth står bag konceptet.

I København har mere end 50.000 mennesker benyttet sig af tilbuddene fra nogle af hovedstadens spisesteder – bl.a. flere Michelin-anbefalede restauranter.

I Aarhus har earlybird.dk lavet aftaler med 15 restauranter indtil videre – heriblandt Restaurant Dauphine, Sechzehn, Restaurant Komfur og Sans med Früd.

Konceptet blev lanceret i København i 2011, blev udvidet til Nordsjælland sidste år og er altså nu kommet til Aarhus. Earlybird.dk samarbejder med mere end 75 restauranter i alt.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Udvidelse af E45 er højeste prioritet

Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem (V)
En udvidelse af E45 kræver, at de østjyske medlemmer af Folketinget står sammen. Dette burde kunne lade sig gøre på tværs af partiskel.

Debat: JP skyder med løst krudt

Morten Østergaard, politisk leder (R) | Rabih Azah-Ahmad, rådmand i Aarhus (R)
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her