Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

Le Basilic kalder sig selv for et dansk-fransk fusionskøkken og markedsfører sig med, at der er fokus på maden, og at man derfor selv skal have sin vin med. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Restaurant Le Basilic

Mejlgade 85, Aarhus

Tlf. 8618 2441

basilicaarhus.dk

Åben mandag-torsdag kl. 17-23, fredag-lørdag kl. 17-24.

Betjening

Tjeneren er sød, men travl. Det hele går lige stærkt nok, også serveringerne

At Le Basilic er populær, er ikke til at tage fejl af. Selv en tirsdag aften var der pænt fyldt ved de fleste borde i den ret hyggelige restaurant, der ligger i den yderste del af Mejlgade.

Man må selv have vin eller øl med, og det er jo ofte denne post, der får en regning til at løbe i vejret. Derfor er restauranten et søgt sted, når man skal mødes i en blandet flok, f.eks. en skoleklasse med elever og forældre, og på forhånd vil tage luften ud af diskussionerne om, hvor dyrt det må blive.

Denne tirsdag aften er det især de unge, der er kommet, måske fordi studerende ugens fire første dage får en lille rabat og kan købe en menu med tre retter for 215 kr. mod normalt 240 kr.

Måske er det ikke de 25 kr., der slår bunden ud af SU-budgettet, men når man nu samtidig selv kan tage en øl eller en flaske vin med eller nøjes med restaurantens postevand, er det vel et økonomisk argument.

Le Basilic, der beskriver sig selv som et dansk-fransk fusionskøkken, gør meget ud af at fortælle om vinen.

»Vores koncept er et enkelt køkken og høj kvalitet. Derfor medbringer De også Deres egen vin, da det er maden, der er i højsædet hos os,« skriver restauranten på sin hjemmeside.

Store ord

Det er store ord, lidt for store, konkluderede vi, da vi efter fire retter og knap tre timer havde spist os godt mætte. Maden imponerede os ikke, den var egentlig generelt lidt kedelig, også selv om vi valgte den såkaldte gourmetmenu, som kunne hæve forventningerne.

Vi valgte fire retter til 399 kr., mest fordi den ene ville have ost, og den anden en desserttallerken som afslutning på måltidet. Tre retter kostede 350 kr., fem retter 449 kr. Tjeneren tog det i stiv arm, at medspiseren entusiastisk havde medbragt tre flasker vin, nøje udvalgt til de enkelte retter i gourmetmenuen. Hun satte de hvide vine på køl, åbnede den røde, så den kunne få lidt luft og gemte propperne, så resterne kunne komme med hjem.

Vi indledte med en appetitvækker – laksetatar med dild og citron. Den føltes frisk, men smagte ikke af meget, så vi brugte peberkværnen flittigt for at give den lidt kant. Vi fik også en kurv brød med tapenade.

Næste ret var en hummerbisque, som faktisk var god. Der var to muslinger i skal og stykker af jomfruhummerhaler i supper, der var tilpas varm og smagfuld.

Fasanterrine med foie gras af fasanlever, frisésalat med balsamico og chips. Foto: Tina Bryld

Forret nummer to var fasanterrine med foie gras af fasanlever, frisésalat med balsamico og chips. Det så godt ud, men terrinen var faktisk tør og kedelig.

Tjeneren var om sig – der var fart over feltet, så snart vi havde bestilt: Ud med den ene tallerken og ind med en ny. Så vi måtte bede om en pause for at kunne nå at smage på de medbragte vine: Til laksetataren den fine og friske sydafrikanske Chenin Blanc fra Rijks Private Cellar og til hummerbisquen og fasanterrinfen en ligeledes sydafrikansk La Vierge Original Sin, lavet på sauvignon blanc, men med en smag i retning af en frisk sancerre.

Medspiseren var med rette yderst tilfreds med sammensætningen til begge retter, der fik passende – og tiltrængt – modspil.

Peber og pinot noir

Så var der vildt på menuen: krondyrfilet med bl.a. selleripuré, agurker, champignon, kartoffelgratin og sovs. Den møre filet var stegt medium, og retten var i det hele taget ret vellykket, omend vi igen havde brug for peberet.

Krondyrlet med bl.a. selleripuré, agurker, champignonFoto: Tina Bryld

Vi havde også brug for rødvinen – The Affair, Hemel-en-Aarde Ridge Pinot Noir fra det sydafrikanske vindistrikt Hermanus, og medspiseren fortalte med varme i stemmen om det kolde klima fra Atlanten, der havde skabt en perle af en vin i 2015-årgangen.

»Man fornemmer toner af brombær, blomme og kirsebær – nok en af de bedste oversøiske pinot noir, jeg har smagt,« lød det, og det var helt rigtigt set og smagt.

Vinen matchede også de fire oste og tre små desserter, vi fik serveret. En kop cortado og en kop te afsluttede et måltid til i alt 798 kr., som rummede mange gode takter, men som alligevel ikke spillede harmonisk. Der er tre stjerner til Le Basilic.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vores massive svigt af ældre medborgere

Hardy Mikkelsen, miljøchef, Holme Parkvej 284, Højbjerg
Vi fralægger os som samfund ansvaret fuldstændigt. Og imens har tricktyvene kronede dage med at bestjæle vore ældre medborgere.

Debat: Timemodellen harmonerer ikke med trenden i tiden

Steen Christensen, lodsejerforeningen for Stilling-Solbjerg Sø, Stilling Kirkevej 12, Skanderborg
Kære (Bane)Danmark Først og fremmest skal jeg anføre, at vi i lodsejerforeningen på ingen måde kan tilslutte os timemodellen, uanset hvilken linjeføring der anvendes, idet vi finder togtransport over så relativt korte afstande ufleksibel og forældet.

Debat: Friheden er etisk begrundet

Filip Steffensen, næstformand, Liberal Alliances Ungdom, Aarhus, Langballevej 134, Mårslet
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Campingtendenser 2018: Vi skal lære at sige glamping
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Den klassiske Volvo stationcar er tilbage
Har du savnet den ikoniske store svenske stationcar med plads til det hele, så er der håb forude. Til august er Volvo klar med en ny V60, der er større end den gamle V70. 
Se flere
Hold computeren sund: Undgå at hente disse programmer
Er din computer langsom, så hold dig fra at hente diverse optimeringsprogrammer, lyder rådet fra computerekspert. De har alligevel ingen virkning, siger han. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her