Aarhus

Hug til kommunen fra byforening: Der er for lidt kontrol med udviklingen

Foreningen for Bykultur arbejder både historisk og aktuelt, og der er nok at tage vare på ved fejringen af 50-års jubilæet

Foreningen for Bykulturs 50-års jubilæum og bogudgivelsen i den anledning blev i går markeret i caféen på Kvindemuseet. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Der synes mere end nogensinde at være brug for en forening, der passer på Aarhus.

Det er medlemmerne af Foreningen for Bykultur i Aarhus enige om. Passionerede borgere har gennem et halvt århundrede holdt gang i foreningen, der i 1967 blev stiftet med borgmester Bernhardt Jensen som drivende kraft.

I dag ønsker foreningen, at kommunen overholder sine lokalplaner og ikke udsteder så mange dispensationer.

Bernhardt Jensen, 1910-1978, var en engageret politiker. Han skrev en række lokalhistoriske bøger og frygtede, at for meget risikerede at gå tabt, hvis man blindt satsede på de modestrømninger – kaldet fremskridt – der dominerede øjeblikket.

Således blokerede han som rådmand og siden som borgmester for en motorgade, Ny Hovedgade, der var planlagt gennem centrum fra Rådhuspladsen til Østbanetorvet. Fire spor omkranset af ens seksetages højhuse på hele strækningen.

Denne indgriben, der reddede den gamle midtby, betød, at Bernhardt Jensen i 2006 i JP Aarhus blev kåret som alle tiders aarhusianer. På hans 100-årsdag den 13. april 2010 blev der afsløret en statue af ham på netop det sted, hvor motorgaden ville have krydset åen og trukket et ødelæggende spor af sanering efter sig. De 1,2 mio. kr., som statuen kostede, var samlet ind blandt lokale firmaer, fonde og enkeltpersoner.

I 1967 var Ny Hovedgade-projektet opgivet, og Bernhardt Jensen engagerede sig i dannelsen af Foreningen for Bykultur, der blev stiftet 6. oktober 1967. I sin velkomst ved mødet sagde Bernhardt Jensen blandt andet:

»Over hele landet virker nu foreninger for bevaring og pleje af bykultur. Kun Aarhus – som en af landets ældste byer – har hidtil ikke haft en forening, der tog sig af opgaven. Er det, fordi man mener at have købt sig aflad for forsømmelser og overgreb i den levende by ved at opretholde købstadsmuseet Den Gamle By?«

Foreningen skulle sikre, at der blev skabt interesse om de gamle bygninger og skabe mulighed for at bevare dem, så »Aarhus ikke fortsat skal være et u-land (eller en u-by) på bykulturens område.«

Gamle huse reddet

Der blev afsat kommunale midler med henblik på at opkøbe, restaurere og udleje gamle huse, men de praktiske vanskeligheder var for store, og de gamle bygninger blev overladt til markedet.

Men foreningen, som også hele tiden har haft et lille udvalg for bygnings- og miljøbevaring, har gennem årene påpeget, når huse trængte til renovering. Ligeledes har man argumenteret imod nedrivninger og reddet en del huse.

Det fremgår af foreningens jubilæumsbog til medlemmerne, som tidligere arkitekt ved Aarhus Kommune Claus Navntoft har skrevet med bistand fra tidligere leder af Aarhus Byhistoriske Fond Henrik Fode.

Claus Navntoft fortæller stort og småt om foreningens virke, og aktuelt er der pænt med medlemmer. De 50 år og bogudgivelsen blev i går markeret i caféen på Kvindemuseet.

Den nuværende formand er arkitekt Bruno Viuf Larsen:

»Lige nu kæmper vi for at skabe opmærksomhed om foreningen. Jeg ser et stort behov for vores indsats, når byen udvikler sig så hurtigt. Det handler ikke alene om at sikre gamle huse, for hvis kvaliteten i de nye er bedre end i de gamle, har vi ingen indvendinger.«

Men alligevel er formanden bekymret over udviklingen i Aarhus, der går meget stærkt.

»Bernhardt Jensens valgsprog om at forny og bevare har fortsat gyldighed,« siger Bruno Viuf Larsen.

»Det er lettere at stå på noget end at skulle begynde forfra hele tiden. Vi er ikke noget uden vores hukommelse, og nyt og gammelt skal helst gå hånd i hånd.«

Masser af udfordringer

Der er nok af udfordringer for en forening, der eksempelvis kæmper mod en manglende erkendelse af værdien i gamle ejendomme, mener formanden:

»Hvis der var større forståelse, behøvede man næppe diskutere, om banegårdens vandrehal skal bevares. I øjeblikket er der ligeledes rigtig mange bevaringsværdige huse, der rives ned, blot fordi det betaler sig.

På Skovvejen er der opsat en reklame for et nedrivningsfirma, som er i gang med at jævne en gedigen byejendom på 4-5 etager med jorden. Det er ubegribeligt, at huset rives ned, for det kunne sagtens have holdt i 100 år endnu. Selv om det miljømæssigt er forkert, så gør økonomien det til en bedre forretning at rive huset ned og bygge noget større.

På samme måde med alle de villaer, som jævnes med jorden for at give plads til nye huse. Miljøbelastningen ved at bygge er så stor, at det knap kan tjenes hjem i husets levetid.«

Foreningen for Bykultur deler ikke helt kommunens begejstring for begrebet fortætning.

»Det er dejligt, at byen vokser,« mener Bruno Viuf Larsen.

»Og i forbindelse med jubilæet har jeg et ønske om, at stadsarkitektens kontor igen kom tilbage. Tidligere sad der et helt kontor med arkitekter og holdt øje med, at byen udviklede sig rigtigt. Den kontrol er der ikke længere, for der er kun en enkelt stadsarkitekt, som slet ikke kan magte opgaven alene.«

Et andet stort problem er de mange dispensationer, som kommunen bevilger i forhold til lokalplanerne:

»En lokalplan er byens kontrakt med borgerne. Det er for lemfældigt, som man dispenserer fra den. Uden videre laves tingene om. Tag Psykiatrisk Hospital i Risskov. Det projekt skriger til himlen. Der har været holdt kæmpestore møder, og der er ikke rettet noget som helst.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Skæbnetime for folkeskolen
Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: DF tænker ikke på Danmark, men kun på sig selv

Jo, der var noget at komme efter ved forhandlingsbordet. Men DF havde andre planer, og de er ikke til gavn for Danmark.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

Debat: Letbanen er uegnet til byens gader

Freddy Wisler, pensioneret underviser Klokkerbakken 99, Aarhus
Letbanen er attraktiv på lange stræk, men i byens gader kan den ikke bruge sine enorme kræfter.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her