*

Aarhus

Kammeradvokaten skal undersøge mistanke om ulovlige ansættelser

I en mail sendt til flere kommunale chefer for over et halvt år siden skrev den forhenværende direktør i Teknik og Miljø, at det som udgangspunkt »ikke var acceptabelt« at have familiemedlemmer ansat. Nye oplysninger viser, at den slags ansættelser har været udbredt.

Arkivfoto: Casper Dalhoff

Praktikken var netop overstået for en af Aarhus Kommunes gartnerelever, da hun blev tilbudt et job som sæsonarbejder i Teknik og Miljø.

Det er i sig selv ikke usædvanligt i magistratsafdelingen, men alligevel er ansættelsen nu blevet en del af en større advokatundersøgelse.

For gartnereleven er datter af en ansat i Teknik og Miljø, og selvom far ikke var chef og datter ikke direkte ansat under ham, er spørgsmålet, om faren selv har stået for at forhandle lønnen til sin datter og deltaget i ansættelsesprocessen. Den samme medarbejders svigersøn var også ansat i organisationen.

Det fremgår af en række dokumenter, som JP Aarhus har fået aktindsigt i.

»Ikke acceptabelt«

Det er ikke den første gang, at der har været fokus på ansættelser af familiemedlemmer i forvaltningen.

Den 24. januar i år efterspurgte Erik Jespersen, den nu fyrede direktør i Teknik og Miljø, oplysninger om ansatte familiemedlemmer hos en række navngivne kommunale chefer. Ifølge en intern mail, som JP Aarhus er i besiddelse af, bad Erik Jespersen cheferne oplyse, hvis der var medarbejdere, som havde haft nærtstående familiemedlemmer ansat i organisationen.

Rod på Rådhuset

Kritisabel forvaltning

Flere mistænkelige forhold i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune efterforskes af Østjyllands Politi, der har sigtet flere personer i sagen.

Revisionsfirmaet EY har vurderet, at der er foretaget indkøb af »privatlignende karakter« i de to afdelinger Center for Byens

Anvendelse samt Natur og Vej Service.

Der er sket brud på indkøbs-aftaler, og bilag er forsvundet.

I flere tilfælde har forvaltningen brudt interne og lovpligtige udbudsregler. En række af de opgaver, som ifølge reglerne skulle have været sendt i udbud, løber op i mere end 100 mio. kr.

Den tidligere chef Claus Pedersen måtte som følge af sagen forlade sin stilling, inden han i december 2016 blev bortvist.

I juni i år blev direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, fyret, efter at en rapport havde vist, at han ikke havde reageret på advarsler om problemer.

Senere blev chefen i Center for Miljø og Energi, Claus Nickelsen, fyret efter et omfattende bilagsrod fra sit brug af et kommunalt betalingskort.

»Det er i udgangspunktet ikke acceptabelt og vil ofte være i strid med forvaltningslovens grundlæggende habilitetsregler,« skrev den tidligere direktør.

Mailen blev sendt i forbindelse med, at en opgørelse, som tidligere har været omtalt i Århus Stiftstidende, viste, at otte ledende medarbejdere i Teknik og Miljø har haft deres børn ansat som studentermedhjælpere eller sommerferieafløsere i årene fra 2009 til 2012.

Men de nye dokumenter viser, at yderligere mindst 19 medarbejdere – heriblandt flere tillidsrepræsentanter og ledende medarbejdere – har fået familiemedlemmer ansat. Eksemplet med datteren og svigersønnen er en af de sager om ansættelse af familiemedlemmer, som nu ligger på Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Smiths bord.

Det er sket på baggrund af JP Aarhus’ anmodning om aktindsigt.

I en mail sendt til byrådet den 12. september i år skriver stadsdirektør Niels Højberg, der indtil den 1. oktober var forvaltningens konstituerede direktør, at kommunen »omgående har indledt en gennemgang« af de sager, som JP Aarhus har søgt aktindsigt i.

»Jyllands-Posten har i går gjort opmærksom på, at der kan være yderligere seks tilfælde, hvor ledere/medarbejdere har stået for eller deltaget i ansættelse af familiemedlemmer,« lyder det bl.a. i mailen, hvor det også fremgår, at det ligeledes skal undersøges, om »der måtte være andet at komme efter i den sammenhæng – f.eks. i forbindelse med lønforhøjelser«.

Herefter opdagede kommunen flere eksempler, der har skabt tvivl om, hvorvidt forvaltningslovens regler om habilitet og kommunens egne retningslinjer for ansættelse af personer med nære personlige relationer til ledere er blevet overholdt.

»Alvorlige problemer i ansættelsesforholdet kan fx være habilitetsproblemer, en leders tilsyn og kontrol af nærtstående, de øvrige medarbejderes frygt for forskelsbehandling og samarbejdsproblemer,« står der eksempelvis i de interne retningslinjer.

Kommunen har bl.a. ikke kunnet svare på, om medarbejdere i tre konkrete sager har været direkte involveret i ansættelser eller lønforhandlinger. Niels Højberg har ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen over for JP Aarhus.

Manglende oplysninger

Alene kommunens mistanke om, at ansættelserne muligvis ikke er gået efter bogen, er alvorlig, mener Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.

Han forklarer, at der i den offentlige sektor er »meget klare regler for, hvordan nepotisme skal undgås«.

»Det er bl.a. derfor, at der skal være en proces, hvor alle stillinger bliver slået offentligt op, så alle har mulighed for at søge,« siger han.

Aarhus Kommune har dog ikke ønsket at oplyse, om stillingerne har været slået op. Det bad JP Aarhus ellers om i anmodningen om aktindsigt. Hvis familiemedlemmer er blevet ansat uden et offentligt stillingsopslag, er det i strid med reglerne, forklarer Laust Høgedahl.

»Det er det, der kaldes nepotisme, og det er ulovligt,« siger han og understreger, at en ansættelse ikke er ulovlig, hvis et familiemedlem bliver vurderet til at være den bedste kandidat til et job, der har været slået op.

»Det kan dog stadig være problematisk i forhold til personalepolitik og etiske retningslinjer,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Rod på Rådhuset

Kritisabel forvaltning

Flere mistænkelige forhold i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune efterforskes af Østjyllands Politi, der har sigtet flere personer i sagen.

Revisionsfirmaet EY har vurderet, at der er foretaget indkøb af »privatlignende karakter« i de to afdelinger Center for Byens

Anvendelse samt Natur og Vej Service.

Der er sket brud på indkøbs-aftaler, og bilag er forsvundet.

I flere tilfælde har forvaltningen brudt interne og lovpligtige udbudsregler. En række af de opgaver, som ifølge reglerne skulle have været sendt i udbud, løber op i mere end 100 mio. kr.

Den tidligere chef Claus Pedersen måtte som følge af sagen forlade sin stilling, inden han i december 2016 blev bortvist.

I juni i år blev direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, fyret, efter at en rapport havde vist, at han ikke havde reageret på advarsler om problemer.

Senere blev chefen i Center for Miljø og Energi, Claus Nickelsen, fyret efter et omfattende bilagsrod fra sit brug af et kommunalt betalingskort.

HK: Dybt problematisk

Hos fagforeningen HK Kommunal Østjylland kommer ansættelserne bag på formand Hans-Henrik Hansen, som kalder det »dybt bekymrende«, hvis tillidsrepræsentanter og ledende medarbejdere kan have udnyttet deres positioner til at få et familiemedlem ansat.

»Det er dybt problematisk og et kæmpe problem. Det kan være misbrug af sin stilling. Det giver utryghed og uvished blandt medarbejdere, hvis en leder har et familiemedlem ansat. Det kan være ubehageligt for andre ikke at vide, hvad der bliver snakket om ved køkkenbordet. Der kan også sættes spørgsmålstegn ved, om der stilles samme krav,« siger han.

Ifølge Hans-Henrik Hansen skaber det et dårligt arbejdsmiljø, at der kan være tvivl om ansættelsesforholdene og relationerne.

»Hvem vil have lyst til at påtale eventuelle problemer eller uregelmæssigheder, når der er nære relationer? Det er der nok ikke mange, der vil,« siger han.

Derfor glæder det formanden, at kommunen nu har videregivet sagerne til Kammeradvokaten.

»Det viser, at kommunen denne gang har set alvorlighederne i sagerne. Kommunen har flere gange sagt, at alt var undersøgt til bunds, men gang på gang er bunden gået ud af papkassen,« siger han med henvisning til to rapporter fra revisionsfirmaet EY om forholdene i forvaltningen.

Undersøgelserne har afdækket en lang række uregelmæssigheder og mulige strafbare forhold i de to kommunale afdelinger Natur og Vej Service samt Center for Byens Anvendelse. Østjyllands Politi efterforsker sagen og har for nylig rejst flere sigtelser.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Kulturhovedstad – succes eller fiasko?

Per Hovgaard, Niels Bohr Vej 28, 8260 Viby J
Ikke siden starten af dette kulturhovedstadsvanvid i 1985 har der været en eneste værtsby, der har kunnet melde om succes.

Debat: Demensspecialisters uetiske etik

Karsten Brønnum, Storenorvej 17, 8340 Malling
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her